NYHEDSBREV UGE 48

2011-Nissepiger-3a.jpg

KORT UPDATE:Skolen:

I denne uge har vi haft helt almindeligt skema.

 

Mandag havde lærerne pædagogisk dag, hvilket f.eks. rent praktisk har resulteret i, at vi sidder anderledes til morgensang. Vi havde god anledning til at tale om hverdagen på skolen - hvad der fungerer godt og hvad der fungerer mindre godt.

 

Der er også kommet godt gang i de nye valgfag. Denne gang er der blandt andet grafítti samt madlavning både tirsdag og onsdag. Men også musik, forsøg og billedkunst.

 

Fredag var der reception for Ruth som blev 70 år i onsdags samt Kisser, som blev 60 år sidste fredag. Dette skulle selvfølgelig fejres på bedste manér.

 

Pasningen:

 

Vi har i denne uge lavet om på planerne pga. sygdom og er så småt gået i gang med juleudsmykningen.

Hele december måned kommer til at gå med diverse jule ting bl.a. juleklip, julegaver, julehistorier, julefrokost og ikke mindst med rekordforsøg i længste guirlande.

 

FREMTIDEN:

December måned skydes officielt i gang med adventsturen lørdag den 1. december. Vi håber, at rigtig mange har lyst til en hyggelig dag i skoven og bagefter lave dekorationer på skolen. Vi mødes klokken 13.00 på skolen, hvorefter vi følges ud i skoven. Arrangementet slutter klokken 17.00.

 

Næste uge er der bazarproduktion for børnene inden der lørdag den 8. december er bazar fra klokken 13.00-17.00. I den forbindelse skal hvert barn medbringe 5 pakker til fiskedammen. Pakkerne kan afleveres i en kasse på lærerværelset.

Flere billeder fra cykelsponsorløbet

20120901-thorsted-cykelsponsor-40-2.jpg

Her er lidt flere billeder fra cykelsponsorløbet i år.Jeg hyggede mig det meste af dagen med registrering og resultaterne, så jeg kan desværre ikke tage æren for langt de fleste fine billeder. Der var flere der lånte kameraet. Tak til Lis og Alma (fra orange) for nogle fantastiske billeder.

[pe2-gallery album="aHR0cDovL3BpY2FzYXdlYi5nb29nbGUuY29tL2RhdGEvZmVlZC9iYXNlL3VzZXIvMTA3OTQ5MDY4NDU5NjI2MzMyNzMzL2FsYnVtaWQvNTc4OTk2OTIwNzI5NDY3ODkyOT9hbHQ9cnNzJmFtcDtobD1lbl9VUyZraW5kPXBob3Rv"]

Bestilling af billeder

2012-Sommerfest-3.jpg

Kære alle forældre Jeg har nu været et par dage på skolen for at tage klassebilleder + fotografere alle de børn, der var blevet bestilt billeder af. Det var nogle RIGTIG sjove og også meget travle dage. Det var virkelig skægt at snige sig rundt og lege flue på væggen + snakke med en masse dejlige børn!! Og så har jeg været i gang med at redigere + finde alle 'gamle' billeder frem.

De forældre, der har bestilt portrætter, har fået dem til gennemsyn på mail. Alle klassebilleder + arkivbilleder kan man få at se, hvis man klikker på dette link:

Klassebilleder: KLIK HER Billeder fra 2010: KLIK HER Billeder fra 2011: KLIK HER Billeder fra 2012: KLIK HER

Bestilling: 1) Bestillingsseddel: Ønsker I at bestille billeder (det gælder både portrætter, klassebilleder og arkivbilleder), vil jeg meget gerne have, at I bruger den bestillingsseddel, jeg har lavet. Den kan snart printes herfra, hentes på læreværelset, eller jeg kan sende den på mail 2) Betaling: Når seddelen er udfyldt, skal den lægges i en kuvert sammen med de aftalte penge og afleveres til mig (jeg giver besked om, hvornår jeg er på skolen)

Der er DESVÆRRE ikke mulighed for at se andre billeder, vælge billedet i farve eller lignende. Og med hensyn til bestilling, så bedes I bestille eventuelle ekstra billeder til familie og lignende med det samme, da det hele skal sendes til fremkaldelse samtidig. De billeder, jeg har liggende fra tidligere (arkivbillederne) er beskåret lidt forskelligt. Derfor er det ikke sikkert, at billedet bliver præcis 13x18, men så tæt på som muligt.

PRISER

Klassebilleder: Alle billeder i s/h Fil kan modtages på mail gratis til udprint Billeder kan bestilles: 13x18: 65 kr pr billede

Bestilte portrætter: Alle billeder i s/h Fil kan købes på CD: 90 kr pr billede Billeder kan bestilles: 13x18: 100 kr for første billede 65 kr pr billede for bestilling ud over første billede

Arkivbilleder: Alle de billeder, jeg har taget igennem årerne på skolen kan bestilles. Farverne er, som de fremstår. Nogle er farve, andre er s/h. De er ikke beskåret helt en Fil kan købes på CD: Pris: De første 5 billeder: 50 kr pr billede Herefter: 40 kr pr billede

Billeder kan bestilles: 13x18: 65 kr pr billede

 

MVH ....og tak for 'lån' af jeres DEJLIGE børn! Mette

NYHEDSBREV UGE 47

Sylvester-2a.jpg
I Askehuset er de gået i gang med at forberede julen. Onsdag i næste uge bages der pebernødder og den første pakke til kalenderpakke er hængt på snoren. Anne Mette er stor hjælp i dagligdagen og børnene er allerede trygge og glade ved hende.
Denne uge på skolen har været præget af sygdom blandt lærerne så dennes uges timer har til tider set lidt anderledes ud, så dette kunne løses på bedste vis.                                                  
                                                                                                                                                                                       
Lilla klasse er blevet færdige med bogen "Intet" af Janne Teller. De har talt om bogen og mange af børnene synes, bogen var god. I januar tager de igen fat på handlingen af bogen, da de skal lave et teaterstykke over bogen.
Torsdag den 15. november var de på besøg på Hanstholm Asylcenter og det var afslutningen på deres emne "Hvad der får mennesker til at flytte eller flygte". Besøget var rigtig godt. Lederen på asylcentret fortalte om livet på asylcentret og om, hvilke mennesker, der boede der.
I denne uge har Lars har fysik med 7. og 8. klasse. Han vil have fysik med klassen et stykke tid endnu.
Anna er i denne uge startet med at have individuelle samtaler med børnene. I de næste par uger vil hun tale med alle børn i klassen om, hvordan de har det, og hvordan Anna synes, det går.
Den kommende uge har børnene fri mandag, da lærerne har pædagogisk dag. SFOen er også lukket denne dag.
Fredag den 30. november er der reception for Ruth, som bliver 70 år og Kisser, som bliver 60 år. Ved samme lejlighed vil der blive mulighed for officielt at tage afsked med Kisser, som stopper på skolen 1. januar 2013. Vi glæder os til at se jer til en hyggelig og dejlig dag.
Lørdag den 1. december er der adventstur på skolen. Se adventsbrevet på skolens hjemmeside for dagens program og tilmelding.

Reception fredag den 30. november

183.jpg

Fredag den 30. november 2012 er der reception på skolen fra klokken 14.00-17.00 i anledning af Ruths 70 års samt Kissers 60 års fødselsdag. Dette skal selvfølgelig fejres, da det jo ikke er hver dag, at to så betydningsfulde damer fylder rund.

Desuden har Kisser jo, som I nok ved, valgt at stoppe på skolen pr. 1. januar 2013, da hun har nået den alder, hvor hun kan tillade sig dette, samt har hun meget travlt i egen praksis og vil koncentrere sig om dette arbejde.

Receptionen den 30. november bliver derfor også anledningen til at tage officielt afsked med Kisser.

Kisser vil selvfølgelig blive ved med at komme på skolen frem til juleferien.

Indslag af enhver art kan meldes til Toastmaster Heine enten forud for dagen eller på selve dagen.

Vi glæder os til at se Jer og ser frem til, at vi må få en hyggelig og dejlig eftermiddag sammen.

 

NYHEDSBREV UGE 46

192.jpg

KORT UPDATE:Askehuset:

Tordag var Grøn og Rød gruppe på Thisted Friskole for at se teater. Halvanden time med sange og skuespil fra "Dyrene i Hakkebakkeskoven". Børnene klarede det lange stykke i flot stil og syntes, at det havde været spændende.

Blå gruppe var hjemme og hygge med Gustav J. og Ebbe, der lige er startet i Askehuset.

 

Skolen:

I denne uge har vi haft helt almindeligt skema.

Torsdag var der mange børn og voksne  på tur, da Lilla besøgte asylcentret i Hanstholm og Rød og Orange var på Thisted Friskole og se teater.

Grøn klasse fik mandag en praktikant i klassen. Han hedder Emil og skal være i praktik mandag og fredag de næste to uger. Emil kommer på banen i forhold til undervisningen i den kommende uge. I klassetimerne læser vi blandt andet "Intet", som skal være færdig inden jul. Vi arbejder også med læseteknikker mens 7. klasserne har fysik sammen med Lilla klasse.

I orange klasse er de nu begyndt på bogen " Mio min Mio". Derudover har de været på Thisted friskole og set " Dyrene fra Hakkebakkeskoven". Det har givet dem nogle gode ideer til deres eget teaterstykke, som de skal igang med efter jul. Alle børnene arbejder også på et par hemmeligheder, som afsløres til en festlig begivenhed senere på måneden.

FREMTIDEN:

I Askehuset får de en ny vikar i næste uge.

Det er Anne Mette som skal vikar i Askehuset i uge 47, 48 og 49.

 

Mandag 19. november er der fotografering på skolen og i Askehuset. Alle klasserne skal fotograferes, og der er mulighed for at bestille portrætter. Se tidligere indlæg

I næste uge skal der vælges valgfag frem til jul og der mange spændende ting at vælge imellem.

Næste uge er der produktionsaften torsdag. Husk tilmelding - også til spisning.

Den 26/11 er skolen og SFOen lukket grundet en pædagogisk dag for personalet.

Fredag den 30/11 holdet vi fødselsdagsreception for Ruth, som bliver 70 år og Kisser som bliver 60 år. Receptionen er fra 14.00-17.00 og alle er meget velkomne!

 

 

Adventstur

a.jpg

 ADVENTSTUR

lørdag d 1. dec. 2012 kl. 13.00

Så er det blevet tid til den årlige adventstur på Thorsted Friskole.

Vi mødes ved skolen kl. 13.00, og går i fælles flok, ud for at hente gran i skoven ved Lis og Jørgen Fink (skårupvej v/plantørboligen) – en tur på godt 4 km, så jer med små børn – husk klapvogn/barnevogn.

Her hjælper vi hinanden med at skove og slæbe gran hen til trailerne. Hvorefter vi kører tilbage til skolen i bilerne/bussen.

(Hvem kan hjælpe med transport retur til skolen?? – kontakt Lisbeth)

På skolen vil vi hygge os med vores medbragte kaffekurv (øl og vand kan købes), og lave adventskranse og dekorationer. I skal selv medbringe krukker/glas/vaser, ler, bånd og lys etc. Der vil dog blive mulighed for, at købe ler og lys, til rimelige priser.

Vi har valgt at vi igen skal synge et par julesange.

Så mød op til en hyggelig dag!!

Mange julede hilsener,

 

Adventsturs-udvalget

 

Mht. oprydningen efter en så skøn eftermiddag, vil vi gerne have et lille praj om, hvem der kan hjælpe med oprydningen.

S.U. Senest d. 23. november pr. e-mail til Lisbeth (pilgaard-christensen@mail.dk eller på lærerværelset på nedenstående seddel.

2 mænd søges til at møde kl. 13.00 i skoven og hjælpe Jørgen med at fælde træ

 

Vi kan hjælpe med at skove træ: _____________________ TLF:

 

Vi kan hjælpe med oprydningen efter adventsturen:

…………………………………………….. antal personer:

navn

Nyhedsbrev uge 45

241.jpg
I denne har den stået på de sidste forberedelser til teateret for Blå og Gul klasse og de resterende klasser har været i egne klasser sammen med deres lærer.
Der var generalprøve onsdag formiddag og vi havde besøg fra Thisted Friskole. Generalprøven gik super godt og det var glade og lettede børn, der var ovre den første forestilling.
Onsdag aften var der premiere og det var en super hyggelig aften med teater, fælles kagebord og ikke mindst folkedans og sanglege i salen. Det var rigtig dejligt at se så mange forældre og bedsteforældre. Det var en rigtig dejlig aften!
Men efter enhver god fest er der jo oprydning så det meste af torsdag stod for de stores vedkommende på oprydning af scene, lys, stole og kostumer. Da vi vi færdige med dette, blev resten af dagen blev brugt i klasserne.
Fredag var der igen helt almindeligt skema - eller så almindeligt som det nu kan være på Thorsted. Vi var nemlig værter for "Levende Musik i Skolen", hvor vi havde besøg af 3 musikere og en skuespiller, som fortalte et eventyr, som vi selv skulle digte med på og så var der skøn musik undervejs.
Den kommende uge står på helt almindeligt skema de fleste dage - dog på nær torsdag, hvor Anna tager med Lilla klasse til Hanstholm Asylcenter. De fleste fra de små klasser skal ud på Thisted Friskole og se "Dyrene fra Hakkebakkeskoven" denne dag.
I den kommende uge påbegynder Lars også en periode med fysik for Lilla klasse samt syvende klasserne fra Grøn klasse. Resten af Grøn klasse skal have Karina.
Grøn klasse får i de næste 3 uger en praktikant i klassen. Han hedder Emil og det er Eskils storebror. Emil vil begynde at læse til lærer til sommer og derfor gerne ud og se hvordan, vi gør gør på skolen. Han skal være med i vores klassetimer mandag og fredag samt følge børnene i matematiktimerne.

FOTOGRAFERING

Askehuset1.jpg

Kære alle forældre Der er efterhånden nogle stykker, der har spurgt, om jeg kunne arrangere noget skolefotografering. Jeg har mange gange sagt nej, da jeg ikke bryder mig om at blande forretning ind i rollen som forældre. Nu har jeg så alligevel sagt ja til at tage imod nogle bestillinger. Men da det er meget tidskrævende, er jeg i dette tilfælde nødt til at blande penge ind i min fotografering her på skolen. Og det er altså et fuldstændig frit tilbud, som man kan benytte sig af, hvis man har lyst

Fotograferingen kommer til at foregå på skolen og i Askehuset mandag 19. november

Følgende billeder kan bestilles:

Klassebilleder: Alle billeder i s/h Tages af alle klasser Fil kan  modtages på mail gratis til udprint Billeder kan bestilles: 13x18: 65 kr pr billede

Portrætter: Alle billeder i s/h Tages kun, hvis det på forhånd er bestilt. Kan vælge mellem: a) Billede i miljø (jeg forsøger at fange eleven i en eller anden situation på skolen) b) Traditionelt portrætbillede på neutral baggrund Fil kan købes på CD: 100 kr pr billede Billeder kan bestilles: 13x18: 110 kr pr billede

Arkivbilleder: Alle de billeder, jeg har taget igennem årerne på skolen kan bestilles. Farverne er, som de fremstår. Nogle er farve, andre er s/h (billederne kommer til at ligge et sted, hvor alle kan se dem igennem) Fil kan købes på CD: 50 kr pr billede Billeder kan bestilles: 13x18: 65 kr pr billede

Det skal du gøre: 1) Hvis du ingen billeder ønsker: ingenting :) 2) Hvis du tænker, at du  måske ønsker at købe billeder fra 'arkivet' eller klassebilleder: Vent til efter den 9. november. Så kommer alle billederne til gennemsyn 3) Hvis du ønsker, at jeg skal fotografere dit barn den 19. november: Skriv en mail til mig på: mail@mettejohnsen.dk Skriv: Barnets navn + barnets klasse + om du ønsker traditionelt billede eller billede i miljø

Med kærlig hilsen Mette

NYHEDSBREV UGE 44

241.jpg

Kort update:I denne uge har Blå og Gul Klasse forsat øvet teater og Rød, Orange, Grøn og Lilla har været i egne klasser med deres lærer.

 

Rød Klasse var til fødselsdag fredag, hvor de blev hentet en meget uhyggelig heks til morgensang og den stod vist på troldegylp til froskost.

 

Grøn Klasse er startet på seksualundervisning - til nogens store glæde men også til andres store sorg. Det er med blandede følelser for pigerne, men drengene er meget optaget af emnet. Der laves plancher og i nsæte uge skal der fremlægges.

 

Lilla klasse arbejder stadig med emnet "Hvad får mennesker til at flytte eller flygte". Som afslutning på emnet skal de den 15. november på besøg hos Hanstholm Asylcenter. De er begyndt at læse bogen "Intet" af Janne Teller, som deres teaterstykke skal handle om. Vi skal spille teater efter nytår sammen med Grøn Klasse. Onsdag lavede de mad og spiste samme. Børnene havde selv valgt, hvad de skulle spise, så menuen stod på burger og gulerodskage. De har også skrevet breve og lavet tegninger til Lena. Børnene har desuden en skriftlig aflevering for til fredag den 2. november. I denne uge er vi begyndt med vores historieforløb. Vi arbejder med jægerstenalderen, hvor vi er gået igang med collager, som skal afbillede rensdyrjægere. Desuden har vi lavet en tidslinje, som hænger i klassen. I er meget velkomne til at komme og se vores arbejde.

 

Onsdag aften var der produktionsaften på skolen - der var rigtig mange fremmødte og der bliver fremstillet rigtig mange flotte ting.

Torsdag aften var der "Kvinders minde" ved Lena og Kisser, som fortalte om deres tid på friskolen i forbindelse med at de begge stopper på skolen. Det var en rigtig hyggelig og ikke mindst fantastisk aften med mange spændende, sjove, mærkværdige, men også til tider triste historier. Der var rigtig mange fremmødte og der blev sunget og hygget med kaffekurven. En dejlig aften!

Fredag eftermiddag var der afskedsreception for Lena. Børnene havde lavet gave til Lena, der blev holdt taler og hygget med kaffe og kage. Det var en rigtig hyggelig eftermiddag, men det er også hårdt at sige farvel til Lena - især for mange børn, men også mange voksne. Vi ønsker Lena al mulig held og lykke og håber at hun vil komme og besøge os, så ofte hun kan. Fremtiden:

I næste uge står den på teaterpremiere onsdag aften klokken 19.00.

 

Teater

2039a.jpg

Kære forældre og støttekreds Tiden flyver af sted og vi er lige nu i fuld gang med at øve til teaterforestillingen den 7. november, og tidspunktet, hvor vi skal spille, nærmer sig. Vi er alle meget spændte!

I inviteres hermed til at se:

Thor hos Udgårdsloke fremført af Blå Klasse samt

Hurlumhejhotellet fremført af Gul Klasse

 Onsdag den 7. november klokken 19.00

Traditionen tro drikker vi kaffe og spiser kage efter teaterforestillingen. Husk, at alle skal medbringe kage til et fælles kagebord, som afleveres i køkkenet og det huslige hold laver kaffen. Der er desuden mulighed for at købe sodavand samt øl efter forestillingen. Husk, at entré for voksne til er 20 kroner – børn er gratis. Derefter danser alle folkedans og sanglege i salen. Her er alle meget velkomne!

Onsdag er der generalprøve klokken 10.00, hvor andre skoler og børnehaver kommer. Har I problemer med at komme om aftenen, er der en mulighed for at komme her. Der er dog ikke plads til større grupper, da salen er fyldt godt op af tilmeldte skoler og børnehaver.

Onsdag skal børnene møde på skolen klokken 18.00 for at klæde om og sminke og vi vil blive glade for hjælp til dette.

 

Vi glæder os til at se Jer.

Kærlig hilsen lærerne.

NYHEDSBREV UGE 43

161.jpg

KORT UPDATE:Det er den første uge efter efterårsferien og vi er startet på vores første teaterperiode. Blå og Gul Klasse øver lige nu og vi glæder os rigtig meget til forestillingen onsdag den 7. november.

Dette betyder, at Rød, Orange, Grøn og Lilla er i deres egne klasser.

 

Orange klasse har i denne uge haft praktikant. Han hedder Rasmus og kommer fra 9. klasse på Sjørring skole. Det har været hyggeligt at have ham med. Derudover har de i denne uge lavet græskarhoveder, og været på matematikløb.

 

Grøn Klasse har arbejdet med haikudigte samt lavet billedprojekt dertil. De har også været på biblioteket, arbejdet i danskbogen, haft staveord samt haft frilæsning. Børnene er også begyndt at læse novellen "Intet" af Janne Teller, som skal være færdiglæst inden jul - både som et skoleprojekt men også som hjemmearbejde. Fredag var de i skoven for at indsamle naturmaterialer der skal bruges til børnenes bazarproduktion.

Rød klasse har fået Margit Kahr som klasselærer indtil jul. Margit har tidligere været lærer her på skolen - ja faktisk i en hel menneskealder - og hun er et kendt og elsket ansigt blandt børnene. Det er en rigtig god løsning på Monas fravær. Om Mona kan jeg fortælle, at hun kæmper med smerter i nakken, da en gammel skade meldte sin ankomst for et par uger siden. Mona er sygemeldt og vi regner med at hun er klar til det nye år.

 

FREMTIDEN:

I næste uge - på torsdag - starter der en ny afdelingsleder i Askehuset. Hun hedder Helene Klithede og har lavet en lille præsentation af sig selv:

Så er der kun en uge til jeg starter som afdelingsleder for Askehuset. Jeg var ude i børnehaven igen i dag for at høre lidt fra Gitte, om børnenes og personalets hverdag. For de jeg endnu ikke har mødt, kan jeg for tælle, at jeg er 45 år, har tre piger i alderen 13 –20 år. Jeg er fraskilt og bor i et rækkehus i Vestervig. Når ikke jeg arbejder eller er sammen med mine børn, bruger jeg tiden på sang og musik, håndarbejde og gode lange traveture.

Jeg er uddannet pædagog og har arbejdet i børnehave, på integrations området, på friskole og med unge psykisk syge.

Jeg føler mig hjemme i friskolemiljøet hvor sang, glæde og respekt for hinanden er en naturlig del af hverdagen.

Jeg glæder mig til at blive en del af Jeres skønne sted og møde alle børn, forældre og personale.

 

I Børnehaven har vi haft så stor glæde af at have Lasse Elkær som medhjælper, at vi har besluttet at beholde ham et stykke tid endnu. Det vil give vore nye leder Helene lidt bedre muligheder for at finde sig til rette, og så er det lige et par ekstra hænder og øjne, som vi lige for tiden godt kan bruge.

Den kommende uge byder også på et Mandsmindeforedrag med Lena og Kisser, som i den kommende tid stopper deres virke på skolen. Der foregår torsdag den 1. november klokken 19.00. Forud for mødet er der inspirationsmøde vedrørende skolens 140 års jubilæum. Dette foregår fra klokken 18.00-19.00. Husk egen kaffekurv denne aften!

 

Fredag i næste uge tager vi afsked med Lena. Vi synger sammen til fælles afslutning og derefter vil der være reception i salen fra klokken 14.00-16.00. Alle er selvfølgelig velkomne og vi glæder os til at se jer!

 

Nogle forældre har desuden startet en indsamling til en lille opmuntring til Mona. Der ligger en kuvert på Monas hylde i det gamle lærerværelse og så kan man skrive sig på kuverten, hvis man ligger penge i kuverten - 10 kroner er der besluttet.

Efteråret på Thorsted Friskole

37.jpg

Vi har i år et efterår med mange festlige men også betydningsfulde begivenheder. Som I nok ved har Kisser har valgt at stoppe pr. 1. januar, da hun har den alder, hvor hun kan tillade sig det, samt har hun meget travlt i sin egen praksis og vil gerne koncentrere sig om dette arbejde. Samtidig har Lena har efter længere tids sygdom søgt om førtidspension og har samtidig valgt at flytte til Sjælland i nærheden af hendes familie. Lena og Kisser vil derfor i Grundtvigs ånd sammen holde et Mandsminde foredrag torsdag den 1. november klokken 19.00, da de begge stopper deres virke på skolen. Husk at medbringe egen kaffekurv!

Forud for foredraget vil der være et inspirationsmøde fra klokken 18.00 til klokken 19.00  i forbindelse med skolens 140 års jubilæum i skoleåret 2013/2014. En lille gruppe er gået i gang med den overordnede planlægning, men vil meget gerne have jeres ideer til, hvordan skolens jubilæum kunne blive en kæmpe begivenhed. Har du derfor en god ide eller var med til det sidste jubilæum og har erfaringer derfra, vil vi meget gerne, at man kommer på banen med disse til inspirationsmødet. Der vil også så småt blive lavet små arbejdsgrupper, der skal sørge for forskellige praktiske gøremål i forbindelse med jubilæet. Går man derfor med en drøm om at være parkeringsvagt for en dag eller vil have indflydelse på festmiddagen, så er det en oplagt mulighed at melde sig på en opgave denne aften, så man kan komme i gang med planlægningen i god tid.

Fredag den 2. november vil skolen holde en uformel afskedsreception for Lena. Vi starter med at synge sammen til fælles afslutning og derefter vil der være reception fra klokken 14.00 til klokken 16.00. Alle er selvfølgelig meget velkomne!

Senere på måneden – den 30. november – vil der være en reception på skolen i anledning af Ruths 70 års fødselsdag og Kissers 60 års fødselsdag fra klokken 14.00 til klokken 17.00.

 

Vi glæder os til at se jer!

Følordning 2012/2013

Thunder-føl-650x300.jpg

Link til Følordningen for skoleåret 2012 - 2013 (Tryk her for en udgave der kan printes)

Barn/børn Føl Hest Barn/børn
Frida Ægidussen Petersen
(Rød Klasse)
Belinda og Christian Petersen
Hans Bachsvej 8,
7700 Thisted

Tlf.nr.: 20 45 86 55

Charlotte og Torben Ranneries
Sdr. Thorstedvej 14,
7700 Thisted
Tlf.nr.: 97 26 60 27
Michael
(Blå Klasse)

Jacob
(Orange Klasse)





Nikoline Dahl Bliksted(Rød Klasse)

Rebekka (Askehuset)

Jane Bliksted og Thomas Kristensen
Østerbakken 81,
7700 Thisted
Tlf.nr.: 97 92 28 91
Sidsel og Anders PetersenKvadderkær 60,
7700 Thisted
Tlf.nr.: 97 97 59 70
Alma
(Orange Klasse)

Olivia

(Gul Klasse)





Silje Boesen Schwarz
(Rød Klasse)

Rosa (Askehuset)

Benthe Boesen og Troels Schwarz
Ørhagevej 142,
7700 Thisted

Tlf.nr: 23 24 04 34

Melina Mailand og Eno Kløft
Hans Bachsvej 3,
7700 Thisted
Tlf.nr.: 29 89 69 18
Aijo
(Orange Klasse)

Ilja
(Askehuset)





Magnus Stampe Jensby
(Rød Klasse)
Marie og Jesper Jensby
Dollerupvej 10,
7700 Thisted

Tlf.nr.: 23 36 30 23

Dorte og Michael Christiansen
Thorstedvej 136,
7700 Thisted
Tlf.nr.: 35 12 96 18
Caroline
(Blå Klasse)

Liva
(Askehuset)





Niels og Magnus Østlund Øllgaard
(Blå Klasse)

Gustav og Karla
(Askehuset)

Marie Østlund
Blidstrupvej 3,
Øster Assels
Tlf.nr.: 51 76 90 34
Anne Ribens og Johnny Larsen
Thorstedvej 140,
7700 Thisted

Tlf.nr.: 97 91 02 79

Freja
(Blå Klasse)

Birk
(Askehuset)





Mikkel og Sofie Abildgaard Jensen
(Orange og Grøn Klasse)
Lone og Steen Jensen
Spangbergsvej 22,
7700 Thisted
Tlf.nr.: 97 92 50 21
Lene og Peter Jensen
Solhøjvej 16,
7700 Thisted

Tlf.nr.: 97 91 10 93

Mads J.
(Lilla Klasse)




Oliver og Andreas Munk Nielsen
(Orange og Gul Klasse) 
Linda Andersen
Hovedgaden 84,
Snedsted,
7700 Thisted

Tlf.nr.: 20 63 73 68

 

Michael Nielsen

Klitmøllervej 5,
Skinnerup,
7700 Thisted

Tlf.nr.: 21 69 78 98

Lonni og Mogens Stærk
Lærkevænget 6
7700 Thisted

Tlf.nr.: 97 97 41 04

Johannes
(Grøn Klasse)

 





Katja og Maj Hulstrøm Lynge
(Orange Klasse)
Gitte Lynge og Benny Aalbæk
Hammersvej 4,
7700 Thisted

Tlf.nr.: 97 91 17 84

Maibritt og Henrik Christensen
Vinkelallé 56,
7700 Thisted

Tlf.nr.: 97 92 65 40

Mia
(Gul Klasse)




Mads Billenstein Nør
(Gul klasse)
Pernille Billenstein Nør
Plovmarksvej 5,
7700 Thisted.

Tlf.nr.: 31 78 86 92

 

Bo Nør

Iruplundvej 9,

7700 Thisted.

Tlf.nr.: 21 66 01 61

Anni Rask og Preben Holler
Ørhagevej 169,
7700 Thisted.

Tlf.nr.: 97 97 57 06

Christoffer Rask Holler
(Lilla klasse)

 

 

Fortællingens Kraft

morgensang-2.jpg

Kære alle på Thorsted Friskole, forældre, ansatte såvel som medlemmer af støttekredsen! ‘Fortællingens Kraft’ er titlen på en række fantastisk foredrag, som hen over vinteren bliver arrangeret af Thorsted Frimenighed* i samarbejde med vores skole.

Foredragsrækken starter med en hel dag med sang og foredrag, lørdag den 27. oktober. Denne dag, som er frimenighedens efterårsmøde, indleder to tidligere skoleledere på Thorsted Friskole, Kurt V. Andersen og Erik Lyng, foredragsrækken ved hver især at holde foredrag ud fra titlen ‘Fortællingens Kraft’ Dagen holdes på skolen og alle er velkomne! Program vedhæftet; prisen for hele dagen inkl. frokost er 250,- kr. Husk af hensyn til bestilling af frokost at tilmelde jer senest den 20. okt.

Næstefter holder vi traditionen tro julestue tirsdag den 11. december kl. 19.00, hvor vi synger julesange og Lone Olsen, sognepræst i Vesløs fortæller julehistorie.

Temaet ‘Fortællingens Kraft’ fortsætter i 2013. Det nye år starter i den musikalske afdeling, da vi den 29. januar har Erik Sommer, musiker, komponist og sangskriver på programmet med sange og sangenes fortællinger.

Herefter følger 3 garvede fortællere, der gennem en årrække i deres daglige virke med børn og forældre i friskoleverdenen, har benyttet sig af fortællingens kraft. Den 12. marts fortæller frimenighedens præst og tidligere skoleleder på Hundborg Friskole Peter Jensen. Så kommer vores egen skoleleder Lars Nielsen den 15.april og Anders Damsgaard fortæller sidst i april. Nærmere dato følger.

Der kommer ét foredrag mere i begyndelsen af det nye år, men det bliver først annonceret når vi har fået en præcis dato for dette arrangement.

Som formand for bestyrelsen vil jeg varmt anbefale denne række foredrag om ikke direkte opfordre jer til at benytte jer af dette tilbud. Det er en fantastisk lejlighed til at blive mere fortrolig med eller på ny inspireret af et af de bærende principper i det Grundtvig-Koldske livssyn. Bemærk! Man kan nyde et enkelt eller flere foredrag alt efter, hvad man har lyst til og mulighed for.

Med venlig hilsen, Benne Holwerda

* Hvem og Hvad er Thorsted Frimenighed? Frimenigheden er med dens ‘røde kirke’ vores nærmeste nabo. Og man kunne sige, at hvad Thorsted Friskole er i forhold til folkeskolen, det er Thorsted Frimenighed i forhold til Folkekirken. Altså en selvstændig menighed, der selv ansætter og lønner deres præst og bestemmer, hvordan man vil være kirke. Menig-heden er lige gammel med skolen og udsprunget af den samme gruppe forældre, der i sin tid startede skolen. Vi har den samme grundtvigske baggrund og deler det Grundtvig-Koldske livssyn. Derfor har der altid været et nært samarbejde mellem dem og os. Mange medlemmer af frimenigheden har tidligere gået på Thorsted Friskole og er aktiv medlem af støttekredsen.

INDBYDELSE TIL EFTERÅRSMØDE

27.10.2012

FORTÆLLINGENS KRAFT

PROGRAM

9.30-10.00 Morgenkaffe 10.00-10.30 Morgensang v. Peter Jensen 10.30-12.00 Foredrag v. Kurt V. Andersen, valgmenighedspræst i Bøvlingbjerg. 12.00-13.30 Frokost 13.30-15.00 Foredrag v. Erik Lyng, friskolelærer 15.00-16.00 Kaffe, samtale og oprydning 16.00            Gudstjeneste v. Peter Jensen

Alle er velkomne! Pris for hele dagen: 250 kr. Af hensyn til bestilling af frokost bedes tilmelding ske senest den 20.10. til Helge Kappel 9797 1151 eller Karen Marie Skaarup 9797 1847 eller 2215 7624

 

 

 

KLASSEARRANGEMENT I GUL KLASSE

122.jpg

Kære forældre i gul klasse, Det var rigtig nok fortalt, at vi skulle lave et socialt arrangement før efterårsferien, men sådan ville guderne det ikke.

Men det er os stadig en glæde, at kunne fortælle det ikke er glemt, men blot udskudt til efter efterårsferien.

Helt nøjagtigt til onsdag den 24. oktober kl. 17.30.

Forældrene er sat i fokus.

Vi har tilladt os at rette fokus på forældrene, så vi får en mulighed for at lære hinanden at kende, det betyder at arrangementet vil ikke være bygget op omkring en masse lege og andre sjove ting vi skal lave med vores børn.

Men derimod en stille og rolig aften, hvor der vil være mulighed for at tale sammen under rolige omgivelser.

Dermed ikke sagt, at børene ikke er velkommende for det er de naturligvis både dem som går i gul klasse såvel som deres søskende.

Der vil også være mulighed for, at de kan lege i salen, men underholdningen vil vi overlade til gul klasse at stå for, vi hjælper med programmet med afviklingen vil foregå helt uden voksne.

Sammenskuds gilde

Menuen er ikke bestemt endnu, da det afhænger lidt af deltager antallet, men vi laver en buffe ud af jeres medbragte mad, som bliver styret lidt af os.

I første omgang beder vi jer sende en SMS til 29 67 45 05, i denne SMS skriver i navnet på det barn som går i gul klasse og hvor mange I kommer, ingen SMS er at betragte som om I ikke kommer, så ingen grund til at skrive I ikke kan komme.

Tidsfristen for tilbagemelding er torsdag den 18. oktober, herefter melder vi tilbage omkring hvad I skal medbringe til den fælles buffe.

Med venlig hilsen

Familien Kappel og Familien Junker

NYHEDSBREV UGE 41

cykelsponsorløb-41.jpg

KORT UPDATE:I denne uge har vi tirsdag og onsdag haft temadage i klasserne, hvor man har haft sin klasselærer.

 

Rød klasse har et projekt om efterårstræet og der er blandt andet blevet lavet collager.

Blå klasse haft om bogstaverne "G" og "Æ" og der er blevet lavet græskarhoveder og bagt æblekage.

Orange klasse har været i gang med at udvikle deres eget brætspil.

Gul klasse har været på gåtur tirsdag og onsdag har de haft geografi.

Grøn klasse har set film og der er blevet hygget med spil. Der er desuden blevet købt en skummadras og store gulvpuder til et hyggehjørne, som børnene selv har lavet ved at flytte rundt i klassen. Lilla klasse arbejder forsat med emnet "Hvad får mennesker til at flytte eller flygte". I den forbindelse har klassen arbejdet med et rollespil, der hedder "Den omvendte verden". Her blev klassen delt ind i to grupper, hvor den ene gruppe skulle være danske flygtninge der kom til et muslimsk land. Den anden gruppe skulle være myndigheder et muslimsk land. Meningen med rollespillet var, at børnene skulle blive bevidste om, hvad der virkelig betyder noget for dem og hvilke vanskeligheder, der kan være forbundet med at bosætte sig i et andet land. De har også arbejdet med grammatik, tegnet tegninger til klassen og været i salen.

En lille gruppe af børnene har spillet musik med deres valgfagshold tirsdag og onsdag. Det siges, at de har indspillet et hit og det glæder vi os til at høre!

 

Fredag havde Gul og Grøn klasse fået et tilbud om at komme til Sydthy Friskole for at høre "Drums Across". Det er igennem projektet Levende Musik i Skolen, som også kommer til Thorsted Friskole i november måned.

 

Tirsdag aften var der skolemøde og det var rigtig dejligt at se så mange fremmødte. Også støttekredsen var mødt talstærkt op for at nyde deres kaffekurv sammen, da forældre og lærere gik i klasserne for at tale om børnenes hverdag.

 

Mandag den 22. oktober er der produktionsaften til skolens bazar. Husk derfor tilmelding til produktionsaftenen - men også til madholdet. Det koster ca. 50 kroner for voksne at spise og ca. 20 kroner for børn. Priserne bliver oplyst på produktionsaftenen.

 

På opslagstavlerne rundt omkring på skolen og på skolens hjemmeside er der en ønskeliste til materialer fra bazarholdet. Skulle man derfor have nogen af disse materialer vil bazarholdet meget gerne kontaktes. Det står der mere om dette på skolens hjemmeside under opslagstavlen.

 

I næste uge er der efterårsferie og vi ønsker alle en rigtig dejlig ferie!

 

FREMTIDEN: Mandag den 26. november har lærerne og personalet fra SFOen en pædagogisk dag. Der er derfor ingen skolegang eller SFO hele denne dag.

Gul klasse har klassearrangement onsdag den 24. oktober med tilmelding inden den 18. okt.

 

Nyhedsbrev uge 40

cykelsponsorløb-31.jpg

ASKEHUSET:I Askehuset har de i denne uge haft besøg af Gustav og Ebbe og deres dagplejemødre. Gustav og Ebbe skal starte i børnehaven i november. Mandag startede Søren Poulsen i Pasningen. Han skal foreløbig være der i oktober måned i stedet for Lise. Henrik har fået forlænget sin orlov frem til 1. januar. Der er i løbet af ugen blevet bagt kage og boller, der har været hockeyturnering, legepladsen er blevet besøgt, der er blevet leget i salen og meget, meget andet...

SKOLEN: I denne uge har der været helt almindeligt skema. Ugen har dog været præget af lidt sygdom, så vi har nogle dage måtte benytte os af Margit som vikar. Vi er super glade for, at Margit gladeligt møder, når vi er i nød. De fleste tegninger fra Bogensholm lejrturen er ved at være færdige og de bliver løbende hængt op i aulaen. De er virkelig flotte og der er rigtig mange forskellige motiver.

Orange klasse er i kreatimerne begyndt på nogle fællesbilleder med temaet "Afrika".

Grøn klasse har i denne uge færdiggjort nogle småting f.eks. tegningerne fra Bogensholm, haft staveord, og arbejdet i deres danskbøger. Fredag arbejdes der med haikudigte.

I denne uge har Lilla klasse arbejdet med deres nye emne "Hvad får mennesker til at flytte/flygte?" Under dette emne berøres blandt andet begreber som asyl, opholdstilladelse, flygtning, indvandrer, urbanisering og push- og pullfaktorer. Fredag læste de den korte historie "Hvis der var krig i Norden". Der er også blevet arbejdet lidt i grammatikbogen.

På kontoret arbejdes der på at indhente tilbud på Ipads i samarbejde med nogle meget hjælpsomme forældre, så vi kan få det helt rigtige super gode tilbud!

FREMTIDEN: I den kommende uge er der skolemøde tirsdag den 9. oktober klokken 19.00. Vi mødes til et fælles indslag i aulaen og derefter nydes den medbragte kaffekurv i klasserne, hvor man kan høre lidt om hverdagen i klassen og fremtidsplanerne for den kommende tid i klassen.