NYHEDSBREV UGE 41

cykelsponsorløb-41.jpg

KORT UPDATE:I denne uge har vi tirsdag og onsdag haft temadage i klasserne, hvor man har haft sin klasselærer.

 

Rød klasse har et projekt om efterårstræet og der er blandt andet blevet lavet collager.

Blå klasse haft om bogstaverne "G" og "Æ" og der er blevet lavet græskarhoveder og bagt æblekage.

Orange klasse har været i gang med at udvikle deres eget brætspil.

Gul klasse har været på gåtur tirsdag og onsdag har de haft geografi.

Grøn klasse har set film og der er blevet hygget med spil. Der er desuden blevet købt en skummadras og store gulvpuder til et hyggehjørne, som børnene selv har lavet ved at flytte rundt i klassen. Lilla klasse arbejder forsat med emnet "Hvad får mennesker til at flytte eller flygte". I den forbindelse har klassen arbejdet med et rollespil, der hedder "Den omvendte verden". Her blev klassen delt ind i to grupper, hvor den ene gruppe skulle være danske flygtninge der kom til et muslimsk land. Den anden gruppe skulle være myndigheder et muslimsk land. Meningen med rollespillet var, at børnene skulle blive bevidste om, hvad der virkelig betyder noget for dem og hvilke vanskeligheder, der kan være forbundet med at bosætte sig i et andet land. De har også arbejdet med grammatik, tegnet tegninger til klassen og været i salen.

En lille gruppe af børnene har spillet musik med deres valgfagshold tirsdag og onsdag. Det siges, at de har indspillet et hit og det glæder vi os til at høre!

 

Fredag havde Gul og Grøn klasse fået et tilbud om at komme til Sydthy Friskole for at høre "Drums Across". Det er igennem projektet Levende Musik i Skolen, som også kommer til Thorsted Friskole i november måned.

 

Tirsdag aften var der skolemøde og det var rigtig dejligt at se så mange fremmødte. Også støttekredsen var mødt talstærkt op for at nyde deres kaffekurv sammen, da forældre og lærere gik i klasserne for at tale om børnenes hverdag.

 

Mandag den 22. oktober er der produktionsaften til skolens bazar. Husk derfor tilmelding til produktionsaftenen - men også til madholdet. Det koster ca. 50 kroner for voksne at spise og ca. 20 kroner for børn. Priserne bliver oplyst på produktionsaftenen.

 

På opslagstavlerne rundt omkring på skolen og på skolens hjemmeside er der en ønskeliste til materialer fra bazarholdet. Skulle man derfor have nogen af disse materialer vil bazarholdet meget gerne kontaktes. Det står der mere om dette på skolens hjemmeside under opslagstavlen.

 

I næste uge er der efterårsferie og vi ønsker alle en rigtig dejlig ferie!

 

FREMTIDEN: Mandag den 26. november har lærerne og personalet fra SFOen en pædagogisk dag. Der er derfor ingen skolegang eller SFO hele denne dag.

Gul klasse har klassearrangement onsdag den 24. oktober med tilmelding inden den 18. okt.