Kort update:I denne uge har Blå og Gul Klasse forsat øvet teater og Rød, Orange, Grøn og Lilla har været i egne klasser med deres lærer.
Rød Klasse var til fødselsdag fredag, hvor de blev hentet en meget uhyggelig heks til morgensang og den stod vist på troldegylp til froskost.
Grøn Klasse er startet på seksualundervisning - til nogens store glæde men også til andres store sorg. Det er med blandede følelser for pigerne, men drengene er meget optaget af emnet. Der laves plancher og i nsæte uge skal der fremlægges.
Lilla klasse arbejder stadig med emnet "Hvad får mennesker til at flytte eller flygte". Som afslutning på emnet skal de den 15. november på besøg hos Hanstholm Asylcenter. De er begyndt at læse bogen "Intet" af Janne Teller, som deres teaterstykke skal handle om. Vi skal spille teater efter nytår sammen med Grøn Klasse. Onsdag lavede de mad og spiste samme. Børnene havde selv valgt, hvad de skulle spise, så menuen stod på burger og gulerodskage. De har også skrevet breve og lavet tegninger til Lena. Børnene har desuden en skriftlig aflevering for til fredag den 2. november. I denne uge er vi begyndt med vores historieforløb. Vi arbejder med jægerstenalderen, hvor vi er gået igang med collager, som skal afbillede rensdyrjægere. Desuden har vi lavet en tidslinje, som hænger i klassen. I er meget velkomne til at komme og se vores arbejde.
Onsdag aften var der produktionsaften på skolen - der var rigtig mange fremmødte og der bliver fremstillet rigtig mange flotte ting.
Torsdag aften var der "Kvinders minde" ved Lena og Kisser, som fortalte om deres tid på friskolen i forbindelse med at de begge stopper på skolen. Det var en rigtig hyggelig og ikke mindst fantastisk aften med mange spændende, sjove, mærkværdige, men også til tider triste historier. Der var rigtig mange fremmødte og der blev sunget og hygget med kaffekurven. En dejlig aften!
Fredag eftermiddag var der afskedsreception for Lena. Børnene havde lavet gave til Lena, der blev holdt taler og hygget med kaffe og kage. Det var en rigtig hyggelig eftermiddag, men det er også hårdt at sige farvel til Lena - især for mange børn, men også mange voksne. Vi ønsker Lena al mulig held og lykke og håber at hun vil komme og besøge os, så ofte hun kan. Fremtiden:
I næste uge står den på teaterpremiere onsdag aften klokken 19.00.