Så er vi KLAR til en fantastisk fest lørdag den 8. april! Vi ses!
Gunløg Ormstunge
Under forberedelserne til Teater i aften fandt jeg billederne fra forårets Teaterstykke: "Gunløg Ormstunge". Her er de som en opvarmning til i aften:
Sankta Lucia gange 2
Her er lidt billeder fra Sankta Lucia i 2014. Da jeg lavede dem så jeg der lå en flok fra 2013 jeg aldrig har fået lagt op så de kommer med i samme omgang.
Sankta Lucia 2014
Sankta Lucia 2013
Teater 2015
Torsdag den 5. februar blev der afholdt et brag af en teater aften med tre teaterstykker, kaffe og kage, sodavand og masser af dans, leg og hygge. Her er nogle billeder fra aftenen.
Sensommerfest i Askehuset
Askehuset, holdt fredag den 26. september for første gang sensommermarked. Siden slutningen af august, har børn og voksne i Askehuset været i sving med at plukke bær og frugt til saft og marmelade, syltet rødbeder, lavet invitationer, mærkater, plakater, og gøre klar til den store dag.
Her er et par billeder fra dagen:
Luciaoptog 2013
Nyhedsbrev uge 49
Kære forældre Juleferien nærmer sig og det rusker, stormer og regner udenfor - og hvem ved? Måske er det Iselin fra julekalenderen "Pagten", der er ude på ballade og er ved at fryse det hele til is.
Hver morgen tænder vi adventskransen og kalenderlysene og der bliver hver dag sunget Peters jul til morgensang og masser af julesange her i december - ganske som vi plejer.
Måske har nogen af jer hørt fra børnene, at vi også beskæftiger os med andre ting, end der står på skemaet for tiden.
De store hjælper blandt andet de små med at skrive julehistorier, der bliver bagt pebernødder, klippet julepynt, leget sanglege, der er monsterværksted og meget, meget andet.
Der er for tiden rigtig mange syge på skolen - både børn og voksne - og det gør at hverdagen måske til tider ser lidt anderledes ud, end på skemaet.
Mona er hjemme for tiden med ondt i ryggen og mange voksne er syge. Vi benytter os derfor af Margit som vikar og Karinas lillebror Kristian har været vikar en enkelt dag.
Vi håber, at alle snart er på benene igen - både børn og voksne.
Vi har også fået et nyt ansigt i Pasningen, som nogen af jer måske allerede har mødt. Det er Anita, som skal være i Pasningen det næste stykke tid imens Gitte vikarierer i Askehuset. Resten af denne uge er Anita i Pasningen om morgenen sammen med Karina fra skolen og sammen med Mette om eftermiddagen, indtil hun lærer børnene og stedet at kende.
I Pasningen er der også masser af julehygge med æbleskiver, nisser i trylledej, duften af nelliker i appelsiner og små duftende ranker lavet af mandarinskaller. Her brænder kalenderlyset også lige så stille og roligt ned mod den 24. december og rundt om bordet bliver der snakket om de mega uhyggelige julekalendere i TV.
På fredag, den 13. december, er der Luciaoptog på skolen klokken 8.30, hvor alle er meget velkomne.
Rigtig god december-dag!
Kærlig hilsen Karina og Mads
Jubilæumsfest
Billeder fra sommerfest
Her er nogle billeder fra sommerfesten før sommerferien.[pe2-gallery album="http://picasaweb.google.com/data/feed/base/user/107949068459626332733/albumid/5936966681375921569?alt=rss&hl=en_US&kind=photo" ]
Billeder fra Jubilæum
Hej er en flok billeder fra vores netop afholdte 140 års jubilæum.Det var nogle super hyggelige dage. Tak til Alma som igen denne gang hjalp mig med at tage nogle rigtig gode billeder ;) [pe2-gallery album="http://picasaweb.google.com/data/feed/base/user/107949068459626332733/albumid/5936843348320545265?alt=rss&hl=en_US&kind=photo" ]
Musikerindbydelse
Indbydelse til alle tidligere musikere fra Thorsted Friskole
Kære alle tidligere musikere fra Thorsted Friskole
Tiden nærmer sig hastigt, hvor Thorsted Friskole kan fejre 140 års jubilæum og det vil vi mægtig gerne fejre sammen med Jer!
Jubilæet vil blive afholdt over 2 dage, nemlig fredag den 11. oktober og lørdag den 12. oktober.
Fredag den 11. oktober vil vi fokusere på at præsentere nogle af de ”gamle” musikalske elever fra Thorsted Friskole ved at afholde en stor koncert i skolens sal fra klokken 19.00-24.00.
Der vil være opstillet scene med alt, hvad der hører til af musikgrej.
De udøvende musikere vil selvfølgelig blive tilbudt gratis mad og drikke.
Der vil være åbent torsdag eftermiddag og aften i øvelokalet på friskolen til de af jer, der kunne have lyst til at øve sammen inden fredag.
Vi vil selvfølgelig gerne se alle sammen og har I der- for tid og lyst, da tilmeld jer senest den 1. oktober på admin@thorstedfriskole.dk eller på telefonnummer 97 97 13 05.
Det detaljerede program for de enkelte dage kan ses på invitationen til jubilæet. Man er meget vel- kommen til at deltage i hele programmet.
Vi håber, at I alle har lyst til at komme og deltage i festlighederne og fejre Thorsted Friskoles 140 års jubilæum.
Med venlig hilsen Thorsted Friskole
Rød klasse - hyggedag 2013
Rød klasse holdte en hyggedag Lørdag den 25. Juni. Det var en super sjov og dejlig dag hvor vi havde god mulighed for at få snakket og leget. Det blev hoppet i sække og løbet med æg, og vi lærte at men heller ikke skal græde over spildt æg :)
Randi og Emilie var utrolig søde til at give rideture til til alle. Det var bare en super dejlig dag og jeg kan slet ikke få skrevet de hele ned, men så er det jo godt der er lidt billeder fra dagen ;)
[pe2-gallery album="http://picasaweb.google.com/data/feed/base/user/107949068459626332733/albumid/5890195931542139617?alt=rss&hl=en_US&kind=photo" ]
Cykelsponsorløb 2013
Vi afholder cykelsponsorløb den 1. Juni 2013. Program
10.00 - Børnehavens mindste gruppe 10.30 - Børnehavens største gruppe 11.30 - Lille, Grøn & Voksen 12.40 - Rød, Blå, Orange & Gul 13.50 - Musik "Thorsted Allstars" 15.00 - Præmieoverrækkelse 15.30 - Takeaway Chili con carne
I løbet af dagen vil der derudover også blive mulighed for en ridetur og for at prøve ringridning på cyklen.
Der er præmier for:
- Flest kørte kilometer.
- Største sponsorat.
- Pæneste pyntede cykel (husk cyklen skal stadig være sikker).
Hvis du gerne vil stå i bod et stykke tid, så kontakt Stine Rasmussen. Tlf. 2466 1398
Sponsorsedlerne ligger ved læreværelset, på tavlen i gangen, i askehuser og kan downloades neden for!
Begynd allerede nu med at finde sponsorer!
Hvis man ikke selv kommer opfordre vi til at sponsorere dem der kommer.
Kontakt Steen Bakke hvis du gerne vil støttte men ikke kan komme. Tlf. 2835 8767
Du må gerne køre på longboard i stedet for cykel (husk at oplyse det til dine sponsorer).
Du kan printe sponsorsedlen her:
Så spænd hjelmen og cykel ud og find masser af sponsorere.
Vi ses til en fantastisk dag!
Cykelsponsorudvalget!
Flere billeder fra cykelsponsorløbet
Her er lidt flere billeder fra cykelsponsorløbet i år.Jeg hyggede mig det meste af dagen med registrering og resultaterne, så jeg kan desværre ikke tage æren for langt de fleste fine billeder. Der var flere der lånte kameraet. Tak til Lis og Alma (fra orange) for nogle fantastiske billeder.
[pe2-gallery album="aHR0cDovL3BpY2FzYXdlYi5nb29nbGUuY29tL2RhdGEvZmVlZC9iYXNlL3VzZXIvMTA3OTQ5MDY4NDU5NjI2MzMyNzMzL2FsYnVtaWQvNTc4OTk2OTIwNzI5NDY3ODkyOT9hbHQ9cnNzJmFtcDtobD1lbl9VUyZraW5kPXBob3Rv"]
Fællesspisning i Blå klasse
Fællesspisning. Et arrangement for eleverne i Blå klasse samt deres forældre og søskende.
Tirsdag den 2. okt. er der fællesspisning i Blå klasse. Vi mødes i klassen efter fyraften (ca. fra kl. 16.00) og får en kop kaffe. Herefter dækker vi bord og spiser aftensmad sammen.
Alle medbringer mad til en fælles buffet passende til det antal personer man er i familien. Maden kan være brød og pålæg, frikadeller og pølser, salat og grøntsager, rester fra dagen før eller hvad, man nu lige har lyst til og mulighed for at tage med. Det vigtige er ikke, hvad man medbringer, men bare det at man kommer
Formålet med arrangementet er, at vi alle får hilst og sat ansigter på hinanden i den nye Blå klasse. Både børn og voksne.
Vi håber, I har lyst til at deltage og vi glæder os til en hyggelig eftermiddag/aften sammen.
Med venlig hilsen Anne og Bo (Anton) Michael og Dorte (Caroline C.)
Evt. afbud eller spørgsmål sendes pr sms til Dorte: 41295944.
LUCIAOPTOG
HUSK!!!!! - at alle er velkomne til Luciaoptog den 13. december klokken 8:30 på Thorsted Friskole.
Børnene fra 2/3 klasse synger "Santa Lucia", bærer lys og brød rundt og vi får historien om hvem Santa Lucia var.
En bevægende og dejlig juletradition.
Brev om adventstur
ADVENTSTUR lørdag d 27/11 2010 kl. 13.00 Så er det blevet tid til den årlige adventstur på Thorsted Friskole. Vi mødes ved skolen kl. 13.00, og går i fælles flok, ud for at hente gran i skoven ved Lis og Jørgen Fink (skårupvej v/plantørboligen) – en tur på godt 4 km, så jer med små børn – husk klapvogn/barnevogn.
Her hjælper vi hinanden med at skove og slæbe gran hen til vognen/busserne, der venter på, at køre os alle tilbage til skolen. På skolen (i morgensang/7.-8.) vil vi hygge os med vores medbragte kaffekurv (øl og vand kan købes), og lave adventskranse og dekorationer. I skal selv medbringe krukker/glas/vaser, ler, bånd og lys etc.
Der vil dog blive mulighed for, ud fra et lille udvalg, at købe ler, kranse, bånd,lys osv., til rimelige priser. Vi har valgt at vi igen skal synge et par julesange. Så mød op til en hyggelig dag!!
Mange julede hilsener, Bestyrelsen
Mht. oprydningen efter en så skøn eftermiddag, vil bestyrelsen gerne have et lille praj om hvem der kan hjælpe med oprydningen.
S.U. Senest d. 25. november på slippen nedenfor (afleveres på lærerværelset) Vi kan hjælpe med oprydningen efter adventsturen:
Navn:
Antal personer: