Askehuset, holdt fredag den 26. september for første gang sensommermarked. Siden slutningen af august, har børn og voksne i Askehuset været i sving med at plukke bær og frugt til saft og marmelade, syltet rødbeder, lavet invitationer, mærkater, plakater, og gøre klar til den store dag.
Her er et par billeder fra dagen:
Så er det på tide, at I også får mine billeder fra jubilæet.Med tak for en rigtig dejlig dag!!! KH Mette
Vi er en Grundtvig-Koldsk friskole. Jeg vil fortælle lidt om, hvad det betyder for os og hvordan det giver sig udslag i skolen. Det er især arven eller inspirationen fra Grundtvig, jeg vil tale om. Vort liv består af øjeblikke. Hver af dem er af afgørende betydning. Hvilken betydning aner vi ikke – måske kommer vi engang til at forstå det, når vi kommet på tilpas afstand, måske kommer vi aldrig til at forstå det. Vi siger, at vi lever vort liv forlæns og forstår det baglæns.
I 1832 udkommer Grundtvigs Nordens Mythologi. Det er ikke første gang han skriver om dette emne. Allerede i 1807 skrev han ”Om Asalæren” og i 1808 kom ”Nordens Mythologi” begge skrevet i hvad han selv kaldte en mytologisk rus. 5 år forinden havde hans fætter Heinrich Steffens introduceret romantikken i Danmark ved en række forelæsninger på Københavns Universitet. Blomsten af Danmarks ungdom sad på tilhørerpladserne og en af dem - Adam Oehlenschlæger - gik straks hjem og skrev ”Guldhornene” Grundtvig sad der også og han blev væltet omkuld. Da englænderne i 1807 bombaderede København sprang hans nationalfølelse læk med de to asaværker. Det er i disse værker, han indsætter den nordiske mytologi som nordboernes gamle testamente. ”Høje Odin! Hvide Krist! Slettet ud er eders tvist, begge sønner af Alfader.”
Så går der 25 år og han beslutter sig for at skrive en ny udgave af Nordens Mythologi. I mellemtiden har han været igennem flere svære kriser i sit liv, han er blevet gift, han har været under censur, han er blevet fradømt sit kald, har fået forbud mod at skrive. Han har været 2 gange i England og er blevet forelsket. Han har mødt industrialiseringens virkninger på land og folk og han er ikke begejstret.
Da er det han bestemmer sig for at genrejse frihed og folkelighed og sætte mennesket på sin plads heri og det skal vi være glade for, for ellers havde vi ikke siddet her i dag. Det er nemlig nu, at Grundtvig redegør for sin nye mageløse opdagelse af menneskets natur. Han formulerer den i 4 teser og de lyder som følger:
1. Mennesket er et dyr med ånd Et menneske er først og fremmest en krop ligesom alle andre dyr. Men som noget særligt har vi mennesker fået evnen til reflektion. Vi kan tænke over, hvem vi er – vi ikke bare er, men vi kan også have forestillinger om det at være. Denne evne er ikke noget særligt, det er bare vores måde at være dyr på. Det betyder for skolesagen, at skolen ikke kun skal tale til forstanden, men skal tale til det hele. Skolen skal være for hænder, hjerte og hoved og vi lærer med hænder hjerte og hoved – i nævnte rækkefølge. Som Den danske biolog Jesper Hoffmeier har udtrykt det: Hvis det var hjernen, der skulle holde os i live, ville vi ikke holde mere end en halv time.
2. Mennesket vekselvirker med verden Vi træder først i karakter som mennesker sammen med andre. Vi bliver først mennesker i et menneskeligt fællesskab. Vi lever sammen i verden og den lever i os. Vi sætter aftryk på verden og den sætter aftryk på os. Vi er indfoldet i naturen og er en del af den. Vi kan ikke vælge det fra – dette er et grundvilkår for os og det konstituerer os som individ og folk. Omstændighederne hvorunder det foregår – processen - er vores ansvar.
For skolesagen betyder det, at det fælles liv står over den enkelte. Det betyder også, at vort møde med hinanden er underlagt en etisk fordring. At hvert øjeblik, vi har med hinanden er vigtigt – afgørende - og at det er alles ansvar, at det foregår ordentligt. Det betyder også, at alt, hvad vi foretager os sammen, virker ind i os selv, ind i den anden og ud i verden. Det betyder også, at intet aldrig er som før.
Mennesket er et experiment Vi er aldrig færdige som mennesker. Der findes intet slutmål. Der er ingen opskrift. Menneske kan man være på utallige måder, og det er ingen rigtig måde. Der er kun de krav, der udspringer af det fælles, eller som brødrene Lund Madsen udtrykker det: Den afgørende forskel mellem os og dyrene er vores gode manerer. For skolesagen betyder det, at børn ikke er ufærdige voksne men at de er her i deres egen ret. Det betyder også at vi som forældre ikke ejer vore børn. De er deres egne og de bærer deres muligheder med sig og vi voksne har en enestående opgave med at hjælpe at forløse dem. Det betyder også, at barndommen er en tidsalder i sig selv, og at det vigtigste for os forældre er- på en ordentlig måde – at lære at tage afsked med vore børn – at give dem fri og det gælder jo for alt, hvad vi nærer kærlighed for.
Mennesket er skabt i Guds billede I hvert enkelt menneske er der et gnist af skaberen – af skabelsen, om man vil – og derfor er der en mening med alt liv. Det er ikke op til os at dømme noget liv ude. Tværtimod er det op til os i ærbødighed at anerkende alles ret til at indgå i vort fælles liv med hinanden. Hver gang du ser et andet menneske i øjnene, ser du et glimt af skabelsen – et ekko af det store urbrag – skyggen af Ginnungagab. For skolesagen betyder det, at alle børn og voksne er vigtige uanset herkomst, tro, evner eller fremtoning. Alle har krav på ærbødig respekt for det liv de bærer i sig. Det betyder at vi alle er en gave til hinanden.
Netop derfor skal vi bøvle med, hvad vi gør ved hinanden, hvordan vi opfører os, hvordan vi danner os. Netop derfor skal vi hjælpe hver enkelt med at udfolde sine evner og muligheder – med at udforske sit livspotentiale - ikke så meget for den enkeltes skyld men fordi hver enkelt af os beriger vort fælles liv med hinanden.
Disse 4 teser var Grundtvigs gave til det danske folk. På dem grundlagdes højskoler, børneskoler, efterskoler, andelsvirksomheder og de forløste en folkelig kraft, der ændrede Danmark.
I andre lande gik det anderledes. En af Grundtvigs samtidige så også tidligt de potentielle skræmmende virkninger af industrialiseringen. Det var Karl Marx, der også formulerede en teori for folkets frigørelse. Den resulterede – malet med den brede pensel – i det socialdemokratiske projekt og det blev den anden store folkelige bevægelse i nyere tid. Den store forskel mellem disse to bevægelser er friheds- og menneskesynet.
Respekt for livet, åbenhed og nysgerrighed overfor hinanden, ærlighed i omgangen med hinanden og anerkendelsen af kroppens, sansernes, følelsens og forstandens ligeværd er grundpillerne i vores skoleform. Det er i den levende vekselvirkning med hinanden og med tidens kræfter at vort arbejde foregår.
Derfor bliver hvert øjeblik vigtigt, derfor skal vi gøre os umage med hinanden, for verden ændrer sig hele tiden, og lige nu bliver et billede skabt i en eller anden, som får vedkommende eller måske os selv til at ændre retning.
2. Det har været et begivenhedsrigt år. Jeg nævner i flæng finanskrise, klimatopmøde, regeringsrokade og fra vor egen verden en elevtalsstramning af friskoleloven. Jeg skal ikke opholde mig særligt ved disse store begivenheder men kun berøre de dele, som har med vor skole at gøre.
Finanskrisen, som vel rettere burde hedde pengefirmaernes krise, skal jeg ikke gøre mig særlig klog på, men blot nævne, at det er blevet betydeligt vanskeligere at rejse kapital til selv byggeri af en skole. Det stiller os selvsagt i en anden situation, men det kan der også være fordele ved. Det kommer jeg tilbage til.
Klimatopmødet satte en god debat igang. Det fik også os til at se det fornuftige i at tænke disse problematikker ind i nybyggeriet her. Udover at det er godt i sig selv at give de kommende generationer bedre vilkår og gøre sig mere uafhængig af køb af energi, er der minsandten også god økonomi i det. Det falder fint i hak med skolens idegrundlag og så er det en folkelig opgave, der er lige til højrebenet. Det har været dejligt at opleve, hvor positivt I har taget imod disse tanker.
På det lovmæssige område har vi fået endnu en stramning, der går ud på elevtalskrav - ikke bare til det samlede elevtal, men også til de enkelte årgange på skolerne. Friskoleforeningen er i forhandling med ministeren om en mindre rigoristisk fortolkning og vi ved endnu ikke hvad det ender med. Det skal også her nævnes, at den nye undervisningsminister overraskende har meldt ud, at fællesskabet skal højest på dagsordenen i folkeskolen. Det sker samtidigt med, at statsministeren er gået ind i en detailstyring af skolebørnenes læseevner. Det bliver spændende at se hvad det hele ender med, men her må vi nok vente til efter næste valg.
3. Vi startede dette skoleår med 68 børn. Nu er vi 91. Det har været en meget dejlig opgave at tage imod så mange nye og begejstrede friskole-forældre og så mange nye og glade børn. Rigtig hjertelig velkommen alle sammen. Det har også krævet en særlig indsats af de voksne her på skolen og ikke mindst af de børn og forældre, der var her i forvejen. Det skal I have tak for.
Thorsted friskole flytter sig og en ny generation melder sig på banen og det er rigtig dejligt. Det er jo sket før – ja mange gange før i vor snart 140 årige historie og der er altid en lille vemodig følelse bundet i halen af sådan noget. Sådan har det også været mange gange før. Her skal vi huske, at det vi holder meget af, skal vi altid være klar til at slippe fri. Det er fuglens gave at flyve – ikke at sidde i bur. Og så får vi foræret en enestående chance i forbindelse med det nye byggeri. Vi får simpelthen mulighed for, at gøre ligesom de gamle, der startede denne skole. Det er det med finanskrisen, jeg ville vende tilbage til.
Vi får simpelthen muligheden for at rejse en skole, gøre den til vores, ved at tegne os for en kaution. Det er helt konkret friskolearbejde og det sætter aftryk på verden. Det kan faktisk lade sig gøre i vore dage, at sætte fællesskabet over egne behov, at vise solidaritet med historien og at give fremtiden et stærkt håb. Det vil der gå frasagn om.
Til slut vil jeg takke mine alle I forældre, børn og mine kolleger fordi I gør et godt stykke arbejde for skolen, og fordi I bringer glæde ind i det rum, vi alle næres af. Det er en fornøjelse at komme i skole hver dag.
136 gange er der tidligere budt velkommen til generalforsamling her på Thorsted Friskole, og i aften kan vi byde velkommen til endnu en generalforsamling og føje nr. 137 til listen. Mange her tilstede har været her mange gange før, men endnu flere for 1. eller 2. gang. Som alle de andre gange, vil bestyrelsen berette om årets gang, men også om de tanker og handlinger, der binder os sammen på godt og ondt. Sidste år ved denne tid, stod Danmark midt i en økonomisk krise, og mange mennesker er stadig ramt på forskellig vis af den krise og de efterdønninger, som følger en sådan krise. Men i en økonomisk krise viser det sig tit hvor ens sande venner er og man rykker sammen og støtter hinanden, så godt man kan.
Også det offentlige system mærker krisen, og den usikkerhed det skaber, gør at mange føler et endnu større behov for sikkerhed og for at rykke tæt på de mennesker, som man ser som sine venner og ligemænd.
Thorsted Friskole er ikke direkte mærket af den økonomiske krise, men vi kan alle mærke at der er usikkerhed og uro udenfor skolen. Det er derfor glædeligt at vi her kan finde venner og støtte mellem ligemænd på det plan, at vi alle ønsker det bedste for vore børn. Det kan svært at skabe sig rum og tid til eftertanke og nærvær, når verden omkring en ryster. Så er det rart at børn og voksne her på skolen har en mulighed for at finde det rum, hvor man har tid til nærvær og eftertanke. Den lange tradition med Grundtvig og Kold som ledetråde gør, at mennesket og menneskets individuelle værdier og skønhed, bliver det essentielle i den måde børn og voksne bliver mødt på. Disse værdier kan være svære at tage til sig og bringe videre til verden udenfor, men i de øjeblikke hvor det lykkes, så får man den aha oplevelse, at der er en dybere mening med det menneskesyn, som rækker langt ud. Og pludselig er de ulykker af økonomisk art, som vi alle i forskellig grad bliver udsat for, lidt lettere at håndtere, - og i det mindste har børnene det godt!
Traditioner er et nøgleord, når der skal søges tryghed, og netop traditionerne er meget vigtige her på skolen. Det gælder den meget gamle og uundværlige tradition med morgensang hver morgen, hvor der fortælles historier, synges et væld af sange og salmer og gives nyttige informationer. En halv time hvor alle de tilstedeværende er samlet, lytter og synger og mentalt bliver vækket og forbereder sig på dagen på hver sin måde. Den lidt nyere tradition der hedder morgensport hvor kroppen vækkes og blodet begynder at løbe til hjerne og muskler. Og endelig den sidst nye tradition, hvor man med en nybagt bolle i hånden finder sammen to og to og læser en halvtimes tid med sin læsemakker.
Også i planlægning af året er det traditionerne der er ledetråden. Hvert år – og derfor også det forgangne år, har der været temauger, Luciaoptog med børn fra 3. klasse, fastelavn, 2 teaterperioder og lejrskole til Møgelø. For de store er der derudover lejrskole til et andet sted i Danmark og for de ældste gerne en tur til udlandet. Traditionerne fastholdes også, når børn og alle voksne, både de ansatte og forældre deltager i basar, både forberedelser og selve dagen, cykelsponsorløb og sommerfest. De voksne alene har også mange traditioner som forårsfesten nu på lørdag, men også rengøring, og arbejdsweekender, hvor vi pudser omgivelserne af. Der er alle arbejdsholdene der bliver etableret på det store forældremøde i september, og som sikrer at hverdagen kan fungerer, og endelig er der skolemøder, debataftner, og foredragsaftner.
Disse traditioner er med til at binde børn og voksne sammen og derved binde skolen sammen. Det er netop denne fælles tryghed, at vi er sammen om at drive denne skole, der giver den enkelte det rum og tid til eftertanke og nærvær, som vi netop i en krisesituation har så meget brug for. Traditionerne lever dog ikke af sig selv, vi skal alle deltage aktivt med det vi kan bedst og når der kommer nye familier til skolen og gamle familier må forlade skolen, så ændrer traditionerne sig. Vi har alle vore måder at gøre tingene på, og vi skal alle være lydhøre overfor nye ideer og indslag.
I den kommende tid, er det endnu mere vigtigt, at vi med traditionen for at løfte i flok, står sammen og alle medvirker til at løfte skolens fysiske rammer op på et niveau, der kan spejle indholdet.
Som vi talte om sidste år i beretningen, var målet for 2010 at realiserer et byggeri, der kunne tilgodese de krav fremtidens skole vil stille til de fysiske krav. Det har fyldt rigtig meget af bestyrelsesarbejdet i det forgangne år, og da det er et beslutningspunkt, har vi valgt at trække det ud som et selvstændigt punkt på dagsordenen. I vil derfor høre meget mere om det senere. Det der også har fyldt meget i bestyrelsen det forgange år er, at der ved hvert bestyrelsesmøde har været underretning om, at nye familier har været til samtale og ønsker at blive en del af Thorsted friskole. Det er meget glædeligt og meget positivt, men stiller samtidig også større krav til de ansatte og til de andre børn. Vi har derfor brugt en del tid på at finde måder på hvordan børn og voksne i de nye familier kan komme ind i livet og fællesskabet og derved så hurtigt som muligt begynde at trække fremad, sammen med de gamle familier. Vi har prøvet en følordning – og i år havde vi for første gang en følfest i august, hvor de nye familier og deres heste mødtes under hyggelige former med konkurrencer og fælles spisning. Det blev en god aften, og vær at gentage fremover. Vi ville gerne foretage andre tiltag, og er der gode ideer, så hold jer endelig ikke tilbage.
Det er mit indtryk at børnene er rigtig gode til at modtage nye børn og de nye børn er rigtig gode til at lade sig lukke ind i de gamle sammenhænge. Jeg tror vi forældre kunne lære meget af børnene på det område.
De mange nye børn kræver også mere af de ansatte, og lært af erfaring, er der i det indeværende skoleår sat et loft over, hvor mange børn der kan være i en klasse. Det betyder, at vi nu oplever at have en venteliste af familier. Lokalemæssigt bliver det lidt bedre, når vi får bygget ud, men pædagogisk vil der altid være en øvre grænse. Vi har derfor også diskuteret meget hvordan vi sikrer at klasserne kommer til at fungerer optimalt. I dagligdagen er det selvfølgelig læreren der skal sikre det, men vi bærer alle et ansvar for, at børnene trives med hinanden.
Da der blev sat loft på klassestørrelser ved start af dette skoleår, betød det, at der blev oprettet en ekstra klasse i løbet af sommerferien, så der nu er to 4-5-6 klasser. Da det blev klart, måtte vi ud og leje en pavillon og fandt en pavillon med to klasselokaler, som blev sat op i sommerferien. Det er ikke en permanent løsning, og når vort byggeri står klar, skal de igen fjernes.
De mange nye familier betyder også, at den bus, som vi købte for 1½ år siden, egentlig er for lille. De berørte forældre har vist meget stor velvilje til at tilpasse sig, hjælpe hinanden med at køre og en stor del af forældrene er desuden chauffører på den grå bus. Der er lavet en ordning, som nu skulle kunne holde til sommerferien. Så opstår der formentlig et nyt problem, og det vil bestyrelsen tage fat på i løbet af foråret.
Skolen bliver det, vi i fællesskabet gør den til, og stor deltagelse til skolens aktiviteter bidrager dels til sammenholdet, men også til at økonomien bliver bedre. Det er dyrt at drive en friskole, da det offentlige tilskud ikke står mål med de udgifter der skal til for at drive en god og fornuftig skole. Årets regnskab viser et underskud. Den løbende tilgang af nye børn, er i opstartsåret at betragte som en investering og det er derfor dyrt i starten, men på sigt giver det en bedre økonomi. Set i lyset at det, er et underskud i endnu et år med løbende tilgang af elever acceptabelt.
Regnskabet bliver detaljeret gennemgået af revisoren senere, men her skal blot nævnes, at det arbejde som forældrene lægger på skolen, også er økonomisk vigtigt. Aktiviteter som basar og cykelsponsorløb giver store indtægter direkte i kassen, mens aktiviteter som rengøring, arbejdsweekender, pedelarbejde, buspleje, buskørsel og lignende, betyder indirekte indtægter, som er lige så væsentlige.
Børnehaven fungerer fortsat rigtig godt. Der er stor søgning til pladserne, og også her er begyndt at komme en venteliste.
SFO børnene, der tidligere også var i Askehuset, har nu fået lokaler i et af klasselokalerne, og det ser ud til at fungerer rigtig godt. Både børnehaven og SFO har nydt godt af arrangementet og måske kan det betyde at der kan åbnes for et lidt større børnetal i børnehaven.
I børnehaven blev der pr. 1. januar i lighed med de øvrige børnehaver i Thisted Kommune indført en madordning. Det har udmøntet sig i at børnene får et dagligt måltid, og det er hensigten, at det bliver økologisk. Børnene i børnehaven er nu så mange er de deles op i tre grupper – Kastanjegruppen, Pilegruppen og Bøgegruppen, alt efter årgang.
Antallet af børn i SFO stiger ligeledes, således var der den 1. februar 31 børn tilmeldt SFO. Så mange børn har der aldrig før i skolens historie været tilmeldt SFO. Det at børnene nu er i et klasselokale, betyder at sal og udenomsområderne også bliver legemuligheder. Det er blevet lidt sjovere i SFO-en.
Både SFO og børnehaven har i lighed med skolen efterhånden fået skabt en masse traditioner med fastelavn, bowlingaften, discoaften, bedsteforældredag og arbejdsweekender.
I det kommende år bliver mange af vore traditioner formentlig skubbet lidt til igen og der vil måske opstå nye traditioner. Allerede nu ved vi, at der i forbindelse med cykelsponsorløbet først i juni, bliver lavet en kombination med en musikfestival. Baggrunden er at der på Thisted friskole, som har arrangeret musikfestival i mange år, i år har været så mange sten på vejen, at de har bedt om hjælp til at afvikle musikfestivalen.
Vort samarbejde med de øvrige friskoler her i Thy, har ligget en smule stille det seneste år. Vi har kun været samlet en enkelt gang, men i begyndelsen af maj skal bestyrelserne for friskolerne i Thy mødes og planlægge et besøg af Børne- og familieudvalget. Udvalget, bliver i lighed med et besøg for 4 år siden, inviteret til at se et par af skolerne, og derefter samles vi alle på en af skolerne, og diskuterer spørgsmål, som vi lægger op til, men det kunne også være spørgsmål, som udvalget har til friskolerne. Formålet er, at prøve at skabe en større kontakt og et øget samarbejde med kommunen, til fælles gavn. Skulle andre forældre end de der er valgt til bestyrelserne have lyst at deltage, så henvend jer endelig.
Overordnet bliver det næste år et nyt spændende år, hvor hvert blad endnu er uskrevet, men hvor vi kan ane konjunkturen af stor aktivitet for alle med tilknytning til skolen. Det næste år synes at blive præget at byggeri og udbygning af lokalerne. Det vil i så fald have indflydelse på hverdagen på skolen, men også på hverdagen for rigtig mange familier, som i det kommende år vil lægge en masse timer her på skolen. Det bliver en enestående mulighed for at komme ind på hinanden. Mange af de gamle traditioner kan måske blive påvirket af et byggeri, men jeg tror nu kun at de kan skubbes en smule!
Afslutningsvis vil vi gerne takke alle jer, der gør det muligt at drive en skole, hvor vi kan give vore børn den bedst mulige start på livet. Tak fordi alle man møder her på skolen og i Askehuset er klar til at yde det bedste de kan til fælles bedste.
Forældre og støttekreds ses på skolen og i Askehuset både til hverdag og til fest, både når der skal ydes og når der skal nydes. Det er dejligt, da netop dette liv af voksne er med til at give huset den stemning af hjemlig hygge, som giver børnene mulighed for at finde den en indre ro. Tak for godt samarbejde med Thorsteds øvrige foreninger. Vi håber på at vi også fremover kan finde fælles fodslag til arrangementer.
Tak til alle jer ansatte, der kaster alt hvad I indeholder, ind i arbejdet med vore børn og børnenes familier. Vi er ikke et sekund i tvivl om, at dette ikke kun er et arbejde, der skal overstås, men er en livsstil, hvor I satser hele jer. Det er vi dybt taknemmelige for.
Som formand vil jeg til sidst takke bestyrelsen for et godt og lærerigt år, hvor meget er blevet diskuteret, vendt og drejet, men hvor vort samarbejde og sammenhold bliver stærkere. TAK.