Vi har i år et efterår med mange festlige men også betydningsfulde begivenheder. Som I nok ved har Kisser har valgt at stoppe pr. 1. januar, da hun har den alder, hvor hun kan tillade sig det, samt har hun meget travlt i sin egen praksis og vil gerne koncentrere sig om dette arbejde. Samtidig har Lena har efter længere tids sygdom søgt om førtidspension og har samtidig valgt at flytte til Sjælland i nærheden af hendes familie. Lena og Kisser vil derfor i Grundtvigs ånd sammen holde et Mandsminde foredrag torsdag den 1. november klokken 19.00, da de begge stopper deres virke på skolen. Husk at medbringe egen kaffekurv!
Forud for foredraget vil der være et inspirationsmøde fra klokken 18.00 til klokken 19.00 i forbindelse med skolens 140 års jubilæum i skoleåret 2013/2014. En lille gruppe er gået i gang med den overordnede planlægning, men vil meget gerne have jeres ideer til, hvordan skolens jubilæum kunne blive en kæmpe begivenhed. Har du derfor en god ide eller var med til det sidste jubilæum og har erfaringer derfra, vil vi meget gerne, at man kommer på banen med disse til inspirationsmødet. Der vil også så småt blive lavet små arbejdsgrupper, der skal sørge for forskellige praktiske gøremål i forbindelse med jubilæet. Går man derfor med en drøm om at være parkeringsvagt for en dag eller vil have indflydelse på festmiddagen, så er det en oplagt mulighed at melde sig på en opgave denne aften, så man kan komme i gang med planlægningen i god tid.
Fredag den 2. november vil skolen holde en uformel afskedsreception for Lena. Vi starter med at synge sammen til fælles afslutning og derefter vil der være reception fra klokken 14.00 til klokken 16.00. Alle er selvfølgelig meget velkomne!
Senere på måneden – den 30. november – vil der være en reception på skolen i anledning af Ruths 70 års fødselsdag og Kissers 60 års fødselsdag fra klokken 14.00 til klokken 17.00.
Vi glæder os til at se jer!