Teater 2015

Torsdag den 5. februar blev der afholdt et brag af en teater aften med tre teaterstykker, kaffe og kage, sodavand og masser af dans, leg og hygge. Her er nogle billeder fra aftenen.

Pakkeaften i Hurup

Kære forældre I morgen har vi i Hurup chancen for at tjene kolde kontanter til glæde og gavn for børnenes hverdag på vores skole. I løbet af få timer, kan vi tjene et pænt beløb. Lader vi denne chance gå fra os, får vi den måske ikke igen.

Der mangler stadig 10 voksne, før vi kan løfte opgaven.

Tøv ikke, men meld jer hurtigst muligt til Pernille på tlf. 31788692 eller mail pernillebille@live.dk

Vi ses.

På bestyrelsens vegne

Morten Madsen

Så skal der pakkes i Hurup

Kære alle forældre og støttekreds For at samle penge ind til skolen, så er der blevet arbejdet på at skaffe en aftale med pakkecentralen i Hurup. En sådan aftale består i, at frivillige fra skolen (forældre og støttekreds) kan komme til Hurup for at pakke tirsdag aften, hvorefter betalingen går til skolen. Det vil typisk ikke tage mere end tre timer.

Efter en ihærdig indsats er det nu lykkes Pernille Billenstein at skaffe Thorsted Friskole en aftale om at komme til pakkecentralen i Hurup. Det er svært at få sådan en aftale, så det er meget vigtigt, at vi stiller op, når muligheden byder sig.

Nogle har allerede meldt sig til hos Pernille pr. telefon, men der mangler yderligere ca. 15 voksne. I må gerne tage jeres børn med, hvis de går i blå, grøn eller 7/8 klasse.

Der skal pakkes på tirsdag d. 20. januar kl. 18:00. Adressen er: Bredgade 9, 7760 Hurup Thy. (Man skal være der kl. 18:00.)

Hvis I har mulighed for at hjælpe på tirsdag, så kan I tilmelde Jer hos Pernille på:

Mobil: 31788692 Mail: pernillebille@live.dk

Med venlig hilsen Mads

Teater torsdag den 5. februar

20141106-ipad-IMG_0133.jpg

Kære forældre og støttekreds Det er igen tid til teater og nogle klasser skal i gang med at øve til teaterforestillingen den 5. februar, og tidspunktet, hvor vi skal spille, nærmer sig med hastige skridt. Vi er meget spændte og glæder os rigtig meget!

Som i efteråret spiller vi teater i klasserne. Denne gang er det lilla, blå og orange klasse, der spiller.

 

Lilla klasse opfører:

Snehvide og nogle dværge

Blå klasse opfører:

Hvordan elefanten fik sin lange snabel

Grøn klasse opfører:

Gummitarzan

 

Torsdag den 5. februar klokken 19.00

Traditionen tro drikker vi kaffe og spiser kage efter teaterforestillingen. Husk, at alle skal medbringe kage til et fælles kagebord, som afleveres i køkkenet og det huslige hold laver kaffen. Man skal desuden huske eget service i kaffekurven, da man skal medbringe sit eget til kaffen efter forestillingen. Der er desuden mulighed for at købe sodavand samt øl efter forestillingen. Husk, at entré for voksne er 20 kroner – børn er gratis. Derefter danser alle folkedans og sanglege i salen. Her er alle meget velkomne!

Torsdag er der også generalprøve klokken 10.00, hvor andre skoler og børnehaver kommer. Har I problemer med at komme om aftenen, er der mulighed for at komme her. Der er dog ikke plads til større grupper, da salen er fyldt godt op af tilmeldte skoler og børnehaver.

Torsdag aften skal teaterbørnene møde på skolen klokken 18.00 for at klæde om og sminke og vi vil blive meget glade for hjælp til dette.

Vi glæder os til at se Jer.

Kærlig hilsen lærerne.

Juleafslutning

2011-Nissepiger-1.jpg

Kære forældre, støttekreds, bedsteforældre, venner og naboer! Vi vil endnu en gang invitere alle jer der har tid, lyst og lejlighed til juleafslutning på skolen den 19/12. Vi mødes på skolen kl.8.20 og går derfra klassevis over i kirken, hvor Anders holder morgensang. Vi skal synge en masse sange og der vil blive fortalt en julehistorie.

  Tilbage på skolen går børnene  i klasserne  sammen med deres klasselærer og hygger og deler julegodter ud til hinanden. Alle børn medbringer lidt godter, som de deler ud i klassen.

Imens kan I, der kommer, hygge sammen over en kop kaffe.

Klokken ca. 11.00 er der fælles afslutning, hvor vi skal synge alle de julesange, vi ikke nåede om morgenen og ikke mindst skal vi synge "Peters jul". Dernæst danser vi rundt på hele skolen i en lang kæde imens vi synger "Nu er det jul igen…"

Skoledagen slutter klokken 12.00. Herefter er der Pasning og skolebussen kører også umiddelbart efter klokken 12.00.

Tilbage er der blot at ønske jer alle en rigtig glædelig jul.

Kærlige julehilsner fra lærerne

Thorsted-kalender

8-3.jpg

  skærmbillede

Jeg har lige fundet et sted, hvor der er rabat på fremstilling af kalendere Det er derfor muligt at bestille en 'årets gang på Thorsted'-kalender hos mig. PRIS: 175 (heraf 100 til fremstilling og 75 til skolen) PROCEDURE: Du putter 175 kr i en kuvert med navn og afleverer den på skolens kontor senest i morgen kl 14.00 (....eller til mig til luciaoptog) ... jeg ved det er kort frist, men tilbudet er der kun lige nu ;)

Krea Café julehygge torsdag

Kære Krea Café-piger og drenge! I morgen, torsdag den 4. dec., er der Krea Café kl. 14-16 for sidste gang i år, og da det nu er december, og alle er i julestemning, så bliver det en Krea jule-café med juleknas, julete og hygge mens vi gør de sysler færdige, som vi gik igang med til sidste Krea Café. Man må godt tage noget med, hvis man er igang med noget derhjemme, eller hvis man har et brændende ønske om at lave noget specielt til julegaver.

Vi glæder os til at se jer, kærlig hilsen Thorsted Krea Café

nisse2011 Nissepiger (1)

Teater Den stjålne sten og De skøre riddere

Her er mine billeder fra Teater aftenen hvor der blev spillet "Den stjålne sten" og "Monthy python og de skøre riddere".

Bussen er aflyst i morgen tidlig, onsdag den 26/11 2014

bus-1.jpg

Kære bus-børn og forældre Da bussen er gået i stykker, er skolebuskørslen i morgen tidlig (onsdag den 26/11) desværre aflyst.

Vi håber, at bussen kører igen om eftermiddagen, men vi kan ikke sige, om den bliver klar endnu. Vi giver selvfølgelig besked i morgen, så snart vi ved, hvornår bussen kører igen.

Alle bus-børn-forældre vil blive forsøgt kontaktet pr. telefon sådan, at alle får beskeden.

 

 

En helt enorm stor kasse har indtaget lærerværelset...

2011-Nissepiger-1.jpg

Kære forældre og børn på skolen, men også gerne i børnehaven. Vi mangler fisk - mange fisk...

Inde på lærerværelset står en helt enorm stor kasse. Kassen er faktisk så stor, at den ikke en gang kan komme ud af døren inde fra lærerværelset.

Bunden af kassen er nu næsten ved at være dækket af fiskedamspakker og inden lørdag skal kassen fyldes helt op til randen.

Anders har modigt annonceret, at fiskedammen bliver aflyst hvis ikke kassen bliver helt fyldt med pakker - så det håber vi meget på...

Hvert barn skal derfor medbringe 5 pakker til fiskedammen, hvis de ikke allerede har haft dem med, sådan at vi kan få fyldt hele kassen op med pakker. Man må selvfølgelig også meget gerne komme med 5 pakker, hvis man går ovre i Askehuset.

Vi får selvfølgelig Anders til at spise en nissehue, når han nu tager fejl med hensyn til fiskedamspakkerne…

Vi glæder os helt vildt til at se jer alle til barsaren lørdag!

 

 

Julebazar på Thorsted Friskole den 29. november

jul-e1417346108463.jpg

I denne uge er der travlhed på Thorsted Friskole. Som små nisser arbejder alle børn og voksne på forskellige værksteder, og der produceres alverdens spændende ting! Nogle har været på tur i skoven og finde spændende materialer, som skal bruges til hemmelige ting. Andre har blot været på skolen for at arbejde. Det er alt sammen meget spændende, og forældre, bedsteforældre, børn, ansatte, venner, og familie glæder sig til på lørdag kl. 13-17, hvor dørene bliver slået op igen til årets brag af en julebazar. Her kan man vinde fantastiske præmier, byde på flotte udendørsmøbler, fiske gaver i fiskedammen, kaste med flødeboller, få taget årets julebillede af Mette Johnsen, høre god musik, købe julegaver, og hvile de trætte fødder i Bazar Caféerne, som byder på bl.a. hjemmelavede kager, vafler, Chai, kakao, te, og kaffe. Der er noget for enhver smag!

 

Julebazar2014