Kære forældre og børn på skolen, men også gerne i børnehaven. Vi mangler fisk - mange fisk...
Inde på lærerværelset står en helt enorm stor kasse. Kassen er faktisk så stor, at den ikke en gang kan komme ud af døren inde fra lærerværelset.
Bunden af kassen er nu næsten ved at være dækket af fiskedamspakker og inden lørdag skal kassen fyldes helt op til randen.
Anders har modigt annonceret, at fiskedammen bliver aflyst hvis ikke kassen bliver helt fyldt med pakker - så det håber vi meget på...
Hvert barn skal derfor medbringe 5 pakker til fiskedammen, hvis de ikke allerede har haft dem med, sådan at vi kan få fyldt hele kassen op med pakker. Man må selvfølgelig også meget gerne komme med 5 pakker, hvis man går ovre i Askehuset.
Vi får selvfølgelig Anders til at spise en nissehue, når han nu tager fejl med hensyn til fiskedamspakkerne…
Vi glæder os helt vildt til at se jer alle til barsaren lørdag!