Nyhedsbrev uge 26

212.jpg

Så er det blevet den sidste uge før sommerferien. Mandag, tirsdag og onsdag har vi haft helt almindeligt skema.

Onsdag var lilla klasse på cykeltur. De skulle først prøve kræfter med mountainbikeruten i Vilsbøl Plantage og derefter gik turen hjem til Anna i Klitmøller.

Torsdag var alle de små i klasserne og de store i gul, grøn og lilla havde forskellige forberedelser til sommerfesten torsdag aften. Der blev pyntet i aulaen, gjort klar ved bålhytten, der blev snittet snobrødspinde og lavet snobrødsdej.

Torsdag aften var der sommerfest med sjove og udfordrende konkurrencer mellem børn og voksne. Der blev kæmpet med puder, spillet fodboldkamp, lavet tøjkæde, tegn og gæt og meget, meget mere. Bagefter var der bål og snobrød ved bålhytten, hvor den medbragte kaffekurv også blev nydt. Derefter var der et højtideligt farvel med de børn, der gik ud af skolen. Der blev fortalt historier og Thorshammeren blev givet.

Fredag var det sidste skoledag og der var selvfølgelig fodboldkamp imellem de voksne og de børn, der gik ud af skolen. Lærerene vandt selvfølgelig igen i år. Derefter var der slikspisning og hygge i klasser. Til fælles afslutning skulle tages afsked med Lars, der jo gik på efterløn. Der blev sunget sange, fortalt sjove historier, givet gaver. Inden vi alle gik på sommerferie var der kage, saftevand og vin til alle i salen, hvor man også lige fik mulighed for at sige farvel til Lars inden vi gik på sommerferie.

NÆSTE SKOLEÅR: Der er allerede et par datoer til at skrive i kalenderen i efter ferien:

Det store forældremøde ligger TIRSDAG DEN 20. AUGUST KL. 19.00 Det er vigtigt, at alle møder op denne dag, så HUSK at sætte kryds i kalenderen!!! Mødets program vil I høre mere om, når skoleåret går i gang.

Afslutningsvist vil vi gerne igen i næste skoleår efterlyse tanter og onkler til at hjælpe os med at lave mad på skolens fælles lejrtur, som efter sommerferien vil være ved Tandrup Tipi. Da vi i år ikke tager så langt væk, er det, vi efterlyser er derfor nogen, der kunne have lyst til at hjælpe med at opvarme/lave mad til os på skolen.

Lejrskoleugen ligger i uge 35 – altså fra den 26/8 til den 30/8.

Hvis man tænker, at man har mulighed for at hjælpe med dette måske en eller flere dage, må man meget gerne kontakte Karina  på 97948521. Detaljerne omkring turen vil I høre meget mere om efter ferien.

Madindsamling til Jubilæum

20130615-Thorsted_RødKlasse-165.jpg

I forbindelse med skolens jubilæum i oktober måned, samler vi mad ind. Vi vil lave alt maden selv, og det bliver en kold buffet.Det kan f.eks. være noget vi kan lave til pålæg, eller pålæg du selv har lavet. Alt har interesse så tag kontakt til os så koordinere vi det.

Alt vedrørende brød, kager og andet bagværk: Stine Serup 51326244

Alt ... andet: Lisbeth Kappel 97971137

Dette opslag vil være tilgængelig på hjemmesiden under opslag.

Angående skolebus fredag den 28. juni.

Kære forældre og busbørn Skolebussen kører ikke i morgen tidlig, fredag den 28. juni på grund af chaufførmangel. Børnene har også fået en seddel med hjem tidligere på ugen, som vi håber, at alle har set.

I morgen eftermiddag kører skolebussen hjem ca. klokken 12.00, når skoledagen slutter. Man skal dog ikke blive bekymret, hvis skolebussen bliver lidt forsinket på hjemturen, da vi jo i morgen tager afsked med Lars og det kan derfor være, at vi ikke er helt færdige med skoledagen præcis klokken 12.00.

Det kan derfor være svært at sige, hvornår man helt nøjagtig er hjemme i morgen eftermiddag - men skolebussen kører, når vi færdige.

Rigtig god sommerferie!

Venlig hilsen lærerne

 

Flere billeder fra ekstraordinær generalforsaling

114.jpg

Jesper og jeg har jo noget i retning af en fotokonkurrence kørende, så nu får I også lige MINE billeder fra den rigtig dejlige aften mandag i sidste uge :)TAK til Mads, ..og TILLYKKE til os alle sammen!

[pe2-gallery] [pe2-image src="http://lh5.ggpht.com/-HoUyj1v6Syc/Ucgd-HOAXuI/AAAAAAAAFPU/f4CBqdUy5jE/s144-c-o/6.jpg" href="https://picasaweb.google.com/107949068459626332733/2013Mads#5892993065341181666" caption="" type="image" alt="6.jpg" ][pe2-image src="http://lh4.ggpht.com/-yJIR3UJJ1sM/Ucgd8aueb2I/AAAAAAAAFO8/ifWL8bg__V4/s144-c-o/2.jpg" href="https://picasaweb.google.com/107949068459626332733/2013Mads#5892993036217904994" caption="" type="image" alt="2.jpg" ][pe2-image src="http://lh6.ggpht.com/-H-PODa56V8c/Ucgd9Gp9inI/AAAAAAAAFO4/h2xWEvjUom0/s144-c-o/4.jpg" href="https://picasaweb.google.com/107949068459626332733/2013Mads#5892993048010132082" caption="" type="image" alt="4.jpg" ][pe2-image src="http://lh5.ggpht.com/-sGIhwsO_fdg/Ucgd-9rppSI/AAAAAAAAFPY/5ANe6TfiEVo/s144-c-o/7.jpg" href="https://picasaweb.google.com/107949068459626332733/2013Mads#5892993079961036066" caption="" type="image" alt="7.jpg" ][pe2-image src="http://lh5.ggpht.com/-an66u6LEZIE/Ucgd_FeAjfI/AAAAAAAAFPg/-wD-6ldtp-0/s144-c-o/9.jpg" href="https://picasaweb.google.com/107949068459626332733/2013Mads#5892993082051300850" caption="" type="image" alt="9.jpg" ][pe2-image src="http://lh4.ggpht.com/-tnlDwKAjN0Q/Ucgd9s_JrTI/AAAAAAAAFPE/xQE_sNJm0NY/s144-c-o/5.jpg" href="https://picasaweb.google.com/107949068459626332733/2013Mads#5892993058299555122" caption="" type="image" alt="5.jpg" ][pe2-image src="http://lh5.ggpht.com/-OfYpCdT96mQ/Ucgd7Ny8BjI/AAAAAAAAFOk/tY-1HPnVWyc/s144-c-o/11.jpg" href="https://picasaweb.google.com/107949068459626332733/2013Mads#5892993015567091250" caption="" type="image" alt="11.jpg" ][/pe2-gallery]

Extraordinær generalforsamling 2013

JA.jpg

Her er lidt stemningsbilleder fra en super dejlig aften hvor der blev snakket, grinet, debateret, tænkt, lyttet, leget, spist kage og ikke mindst stemt "Ja".  

[pe2-gallery album="http://picasaweb.google.com/data/feed/base/user/107949068459626332733/albumid/5892753651565306785?alt=rss&hl=en_US&kind=photo" ]

Nyhedsbrev uge 25

84.jpg

enne uge startede med en skøn ekstraordinær generalforsamling, hvor Mads Madsen efter en fantastisk beretning blev indsat som skoleleder på Thorsted Friskole. Det var en sand festaften med masser af glæde og højt humør. Tirsdag havde hele skolen helt almindeligt skema. Der var dog også rester til børnene af det overdådige lagkagebord fra generalforsamlingen og der var også lidt oprydning på lidt borde og stole.

Onsdag mødtes vi i de nye klasser – noget, mange havde ventet på i spænding. Forvirringen var total i år, da der er byttet helt rundt på farverne. Det var en skøn dag og vi glæder os helt vildt til næste skoleår.

I onsdags stoppede Nikolaj fra Rød klasse samt hans storebror Anders fra Orange klasse på skolen.

Torsdag og fredag havde vi igen helt almindeligt skema.

Næste uge starter med et mandsmindeforedrag mandag den 24. juni klokken 19.00. Lars har jo valgt at gå på efterløn og stopper dermed på skolen pr. 28. juni 2013. Lars vil binde en sløjfe om sit virke på Thorsted ved et mandsminde foredrag i bedste grundvigske ånd. Det huslige hold sørger for kage, kaffe og te. Der vil også være øl og sodavand. Vi glæder os til at se Jer til en rigtig hyggelig aften.

Torsdag efter er der traditionen tro sommerafslutning. Aftenen starter klokken 19.00 med sjove og spændende konkurrencer imellem børn og voksne. Derefter vil der være bål, snobrød og den medbragte kaffekurv nydes. Der er mulighed for at købe pølser, sodavand og øl på skolen. Medbring også gerne evt. et tæppe, da denne del af aftenen vil være oppe ved bålhytten. Derefter afholdes den højtidelig afsked med de børn, som forlader skolen. Der vil blive fortalt historier og Thorshammeren vil blive givet til de børn, der går ud.

Fredag den 28. juni er sidste skoledag og ud over fodboldkampen mod de store og afsked i klasserne samt slikspisning, skal vi – børn og voksne – også sige farvel til Lars denne dag, somhar sidste skoledag. Dette vil ske til Fælles Afslutning fra ca. klokken 11.00-12.00. Her er alle selvfølgelig meget velkomne – og hvis man har mulighed for at være med hele dagen, må man også meget gerne dette. Skoledagen varer denne dag fra 8.30-12.00.

Rød klasse - hyggedag 2013

20130615-Thorsted_RødKlasse-289.jpg

Rød klasse holdte en hyggedag Lørdag den 25. Juni. Det var en super sjov og dejlig dag hvor vi havde god mulighed for at få snakket og leget. Det blev hoppet i sække og løbet med æg, og vi lærte at men heller ikke skal græde over spildt æg :)

Randi og Emilie var utrolig søde til at give rideture til til alle. Det var bare en super dejlig dag og jeg kan slet ikke få skrevet de hele ned, men så er det jo godt der er lidt billeder fra dagen ;)

 

[pe2-gallery album="http://picasaweb.google.com/data/feed/base/user/107949068459626332733/albumid/5890195931542139617?alt=rss&hl=en_US&kind=photo" ]

NYHEDSBREV UGE 23

292.jpg

Denne har vi mandag, torsdag og fredag været i egne klasser. Lilla er på lejrtur i Norge.

Tirsdag var alle små ude i det blå på Livø. Vi blev hentet af en kæmpe bus og kørt til Livøfærgen. Der var vind i håret på sejlturen over til Livø og vi fik lov at kigge ind i styrehuset. På Livø legede vi på legepladsen og gik en tur inden vi spiste madpakker. Derefter badede alle i det dejlige vejr. Klokken 14.30 tog vi igen med færgen over til fastlandet, hvor bussen ventede og kørte os hjem til Thorsted. Det var en skøn dag med masser af solskin.

Mandag i denne uge havde Grøn klasse besøg af 2 sundhedsplejersker, der lavede sundhedseksperimentarium med hele klassen. Der var 7 forskellige poster, hvor man blandt andet skulle udregne BMI, tjekke sin puls, tjekke om man vaskede hænder ordentligt og meget, meget mere. Torsdag og fredag stod den på fremlæggelser i Grøn klasse.

I næste uge tager Grøn klasse på lejrtur til Berlin - vi glæder os helt vildt!

Vi har fået en henvendelse fra en beboer på Thorstedvej om, at der bliver kørt meget stærkt på denne strækning. Vi vil derfor gerne opfordre til, at man overholder fartgrænserne og kører efter forholdene samt, at man lader være med at snakke i mobiltelefon, når man kører.

Mandsmindeforedrag ved Lars Nielsen

lars_skoleleder.jpg

Som I alle nok har hørt, har Lars valgt at gå på efterløn og stopper dermed på skolen pr. 28. juni 2013. Dette er vi på skolen selvfølgelig rigtig kede af, men vi støtter ham naturligvis i hans valg. Vi vil alle – både børn og voksne – savne ham RIGTIG meget. Som I måske har set i kalenderen på hjemmesiden, vil Lars binde en sløjfe om sit virke på Thorsted ved et mandsminde foredrag i bedste grundvigske ånd.

Mandag den 24. juni klokken 19.00.

Det huslige hold sørger for kage, kaffe og te. Der vil også være øl og sodavand.

Vi glæder os til at se Jer til en rigtig hyggelig aften.

 

Fælles afslutning fredag den 28. juni

Fredag den 28. juni er sidste skoledag og ud over fodboldkampen mod de store og afsked i klasserne samt slikspisning, skal vi – børn og voksne – også sige farvel til Lars denne dag, som har sidste skoledag. Dette vil ske til Fælles Afslutning fra ca. klokken 11.00-12.00.

Her er alle selvfølgelig meget velkomne – og hvis man har mulighed for at være med hele dagen, må man også meget gerne dette. Skoledagen varer denne dag fra 8.30-12.00.

NYHEDSBREV UGE 22

cykelsponsorløb-32.jpg
Gul klasse har i denne uge været på lejrtur på Fur sammen med Anders og Tina.
Vi har derfor hovedsageligt været i egne klasser denne uge og Margit er vikar den kommende tid, mens de forskellige klasser skal på lejrtur.
Grøn klasse skriver på projekt, som de skal aflevere fredag den 31. maj klokken 12.00. Derefter skal opgaven fremlægges torsdag og fredag i næste uge for klassen.
Mandag i næste uge får Grøn klasse besøg af to sundhedsplejersker, som skal lave en masse sundhedsforsøg med os. Børnene bliver delt ind på små hold, hvor de skal løse forskellige opgaver.
I næste uge er det Lilla klasse, der tager på lejrtur til Norge sammen med Anna, Mads og Heine.
Tirsdag den 4. juni tager alle de små ud i det blå til Livø.
Der er afgang fra skolen klokken 8.30, hvor vi bliver hentet af en bus, som kører os til Livø. Børnene skal medbringe en rygsæk, som de selv kan bære på hele turen. I den skal de have: En stor madpakke (ingen slik), drikkelse, ( evt. badetøj, håndklæde, regntøj og skiftetøj). Det er vigtigt, at børnene har sko/gummiestøvler på, da vi skal gå langt.
Vi er tilbage i Thorsted igen klokken 16.00. Bemærk, at Pasningen ikke holder åbent, når vi kommer hjem.
Man kan læse mere om turen på skolens hjemmeside, hvor brevet om dagen "Ud i det blå" ligger.
Vi glæder os til en dejlig dag med masser af solskin!
Da "Ud i det blå" en tur for de små, har børnene fra Gul og Grøn fri denne dag!

Onsdag den 5. juni har alle fri på grund af Grundlovsdag.

I denne weekend ser vi frem til cykelsponsorløbet og vi glæder os til at se mange cykelglade børn og voksne på skolen. De lover masser af solskin, så det kan kun blive godt!

Ud i det blå med de små, tirsdag den 4. juni 2013.

20120513-untitled-63.jpg

Ud i det blå med Mini-SFoen, Rød, Blå og Orange klasse

tirsdag den 4. juni 2013

Årets tur ud i det blå går Livø, som er en lille ø placeret midt imellem Nykøbing Mors, Løgstør, Fjerritslev og Thisted.

Der er afgang fra skolen klokken 8.30, hvor vi bliver hentet af en bus, som kører os til Livø. Vi er i Thorsted igen klokken 16.00.

Bemærk, at Pasningen ikke har åbent, når vi kommer hjem!

Livø er på cirka 320 hektar, som drives økologisk. Der er der en del blandet skovart på øen, men man kan stadig finde eg og hassel, der stammer tilbage fra 1600 års tallet. Dyrelivet og planteverdenen er artsrigt og der værnes om den enestående natur, som blandt andet rummer omkring 700 arter af blomsterplanter samt dåvildt, der har været her uafbrudt siden middelalderen. Hvis man går over på vestsiden af øen, kan man fra stranden se de forskellige jordlag, som istiden har skubbet rundt med. Området er desuden også udlagt som sælreservat og her trives sælerne, der yngler i juli til august.

Går man hele øen rundt, bliver det en tur på ca. 10 kilometer.

Børnene skal medbringe en rygsæk, som de selv skal bære på hele turen.

I den skal de have: En stor madpakke (ingen slik), drikkelse, (evt. badetøj, håndklæde, regntøj og skiftetøj). Det er vigtigt, at børnene har nogle gode sko/gummistøvler på, da vi skal gå langt.

Vi ser frem til en hyggelig dag.

Mange hilsner fra lærerne

De store har fri denne dag!

NYHEDSBREV UGE 21

cykelsponsorløb11.jpg

Ugens gangI denne uge har vi igen været i egne klasser.

Grøn og Lilla Klasse skriver stadig på deres projektopgave. Lilla Klasse skal aflevere deres opgave fredag og fremlægge mandag og tirsdag i næste uge.

Grøn Klasse skal først aflevere deres opgave fredag i næste uge og derefter står den også på fremlæggelser i Grøn Klasse.

Torsdag var hele skolen til idrætsdag på Thyland Efterskole. Vi startede allesammen i hallen til opvarmning og derefter fulgtes børnene fra Thorsted ad på de forskellige poster, hvor der var forskellige aktiviteter arrangeret af eleverne på Thyland. Børnene startede med aktiviteter indenfor og over middag rykkede vi ud i det dejlige solskinsvejr. Det var en dejlig dag med med masser af spændende aktiviteter, ansigtsmaling, snobrød  og ikke mindst masser af latter.

I næste uge tager Gul Klasse på lejrtur til Fur sammen med Anders og Tina. Vi håber, at de får en dejlig tur med masser af solskin og ikke mindst medvind, da de skal have cyklerne med til Fur. På grund af lejrtur kommer Margit de fleste dage i næste uge og er vikar hovedsageligt i Tinas klasse.

Cykelsponsorløb Husk også cykelsponsorløbet på lørdag i den kommende uge! Det bliver alletiders! Programmet for dagen ligger på hjemmesiden og hænger rundt omkring på skolen. Vi glæder os til at se jer alle til en super hyggelig dag.

Ny skoleleder Det var også i denne uge, at det 16 mand store ansættelsesudvalg fuldstændig enigt og med stor glæde indstillede Mads Madsen til at være ny skoleleder på Thorsted Friskole.

HUSK HUSK HUSK at sætte kryds i kalenderen ved:

den 17. juni kl.19.00

hvor det er VIGTIGT, at ALLE forældre møder op til den ekstraordinære generalforsamling. Her vil Mads præsentere sig selv og fortælle, hvorfor han brænder så meget for vores skole og de frie tanker, at han vil være leder for den, og hvad han vil med og for skolen. Og derefter er der afstemning, hvor du som forælder skal give din mening til kende.

Nyhedsbrev uge 20

cykelsponsorløb-22.jpg

I denne uge har vi hovedsageligt været i egne klasser. Grøn og Lilla klasse skriver på deres projektopgave.

Grøn Klasse har Tyskland som deres overordnede emne i projektopgaven og ud fra dette har de valgt forskellige delemner. Der skrives blandt andet om Berlinmuren, Hitler, ulve, tyske videnskabsmænd og meget, meget andet. Opgaven skal være på 3-5 sider og skal afleveres fredag den 31. maj. Vi bruger en del klassetimer på projektet, men det kan nok ikke undgås at noget af opgaven skal laves som hjemmearbejde. Opgaven skal fremlægges for klassen i uge 23, inden vi tager på lejrtur til Berlin den 9.-15. juni.

Der er nu kun 2 uger til cykelsponsorløbet og det er derfor en god ide allerede nu at begynde at samle sponsere til cykelsponsorløbet. Der ligger masser af cykelsponsorsedlerne rundt omkring på skolen, så det er bare med at komme rundt på en sponsortur. Det bliver en fantastisk dag med masser af solskin!

Torsdag den 23. maj er der aktivdag på Thyland Idrætsefterskole fra klokken 8.30-13.30.  Vi glæder os til en spændende dag med masser aktiviteter og masser af solskin. På bloggen på hjemmesiden kan man se, hvad man skal medbringe på dagen og planen for de forskellige busser, der kører ud til Thyland Idrætsefterskole.

Vi vil desuden gerne efterlyse nogle, der kunne være interesseret i at være vikar - både på skolen, SFOen og i Askehuset. Vi har hårdt brug for tilkaldevikarer i tilfælde af sygdom og andre uforudsete hændelser, men vi kan desværre ikke tilbyde et antal faste timer om ugen. Så man må meget gerne sprede ordet, hvis man kender nogen, som kunne være interesseret.

Idrætsdag på Thyland Idrætsefterskole, torsdag den 23. maj.

18-leg.jpg

Kære forældre og elever Torsdag den 23. maj afholder Thyland Idrætsefterskole aktivdag for alle friskolerne i Thy.

Det bliver en dag med spændende aktiviteter, som eleverne fra Thyland Idrætsefterskole har planlagt.

Dagen starter klokken 8.30 i Thylands hal, hvor der er sang og opvarmning.

Derefter er der hele dagen aktiviteter både inden for og uden for – så derfor er det en rigtig god ide, at børnene medbringer tøj efter vejret samt en god madpakke.

Dagen på Thyland slutter klokken 13.30.

Om morgenen kan man benytte bus nr. 313  fra Hundborgområdet ud til Thyland så man er der  ca. klokken 8.15. Bus nr. 313 har afgang fra Thisted klokken 8.10 mod Thyland og vil være på Thyland 8.34.

Hvis man gerne vil benytte bussen fra Thorsted Friskole sammen med en lærer, skal man møde på skolen klokken 8.00 og er tilbage på skolen igen 13.35.

På tilbagevejen om eftermiddagen kører bus nr. 313 mod Hundborg klokken 13.42 og mod Thisted klokken 13.20. Det er okay at tage bussen på dette tidspunkt, så man ikke skal vente i lang tid på en bus.

Da skolebussen stadig ikke kører, kan man også blive afleveret om morgenen på Thyland Idrætsefterskole og blive hentet der, når dagen afsluttes.

Vi ser frem til en dejlig dag med super mange spændende aktiviteter og masser af solskin!

Kærlig hilsen lærerne

NYHEDSBREV UGE 19 ASKEHUSET

281.jpg
Havedagen i Askehuset var en kæmpe succes.
Der blev knoklet og kreeret og børnene hjalp til, hvor de kunne.
Vejret og stemningen blev bare bedre og bedre. Vi var næsten ikke til at stoppe.
Vi havde gang i etablering af en ny sandkasse, nye gynger, et værksted, ombygning af kaninhus, anlæg af en motorikbane og generel oprydning og klargøring af bede.
I vores nye værksted mangler vi værktøj, træ og skruetvinger, så hvis der er nogen, der har noget liggende, de ikke bruger, modtager vi gerne.

Nyhedsbrev uge 19

43a1.jpg

I denne uge har vi haft helt almindeligt skema. Blå Klasse er i gang med læsestafetten og læser bøger - også på læsebøgerne på Ipadsene er taget i brug.

Lilla og Grøn Klasse er godt i gang med deres projektopgave, som de skal arbejde med i klassetimerne i den kommende tid.

Fra mandag eftermiddag i næste uge regner vi med, at vi får en erstatningsbus, indtil skolebussen er lavet.

I morgen, torsdag, er der festgudstjeneste for årets konfirmander. Vi håber, at I alle må få en rigtig dejlig dag - og ikke mindst at børnene må få en fantastisk Blå Mandag.

Forudbestilling af Jubilæumsbog

37.jpg

Klik her for at se hele folderen incl. baggrund for for bogen. Udsnit fra overstående:

Jubilæumsbogen kommer til at koste 140 kroner og kan allerede nu forudbestilles. Vi synes, at denne bog er et vigtigt indlæg i debatten. Men da skolen naturligvis ikke har penge til at lægge ud for tryk, ville det være en kæmpe hjælp, hvis de, der er interesserede i bogen, allerede nu bestiller og betaler et eller flere eksemplarer.

Derfor: Vil du gerne være med til at støtte tilblivelsen af denne bog, så:

  • Køb allerede nu et eller flere eksemplarer (en oplagt julegaveide)
  • Og/eller Støt bogprojektet med en donation

Overførsel kan ske til kontonummer: 9090 0500138092 Husk at oplyse navn, adresse, telefonnummer og eventuelt e-mail i kommentarfeltet ved bankoverførslen.

Den forventede udgivelse af bogen er oktober 2013.

 

 

 

Cykelsponsorløb 2013

20120901-thorsted-cykelsponsor-40-2.jpg

Vi afholder cykelsponsorløb den 1. Juni 2013. Program

10.00 - Børnehavens mindste gruppe 10.30 - Børnehavens største gruppe 11.30 - Lille, Grøn & Voksen 12.40 - Rød, Blå, Orange & Gul 13.50 - Musik "Thorsted Allstars" 15.00 - Præmieoverrækkelse 15.30 - Takeaway Chili con carne

I løbet af dagen vil der derudover også blive mulighed for en ridetur og for at prøve ringridning på cyklen.

Der er præmier for:

  • Flest kørte kilometer.
  • Største sponsorat.
  • Pæneste pyntede cykel (husk cyklen skal stadig være sikker).

Hvis du gerne vil stå i bod et stykke tid, så kontakt Stine Rasmussen. Tlf. 2466 1398

Sponsorsedlerne ligger ved læreværelset, på tavlen i gangen, i askehuser og kan downloades neden for!

Begynd allerede nu med at finde sponsorer!

Hvis man ikke selv kommer opfordre vi til at sponsorere dem der kommer.

Kontakt Steen Bakke hvis du gerne vil støttte men ikke kan komme. Tlf. 2835 8767

 

Du må gerne køre på longboard i stedet for cykel (husk at oplyse det til dine sponsorer).

Du kan printe sponsorsedlen her:

Sponsorsedel 2013 - Skolen

Sponsorsedel 2013 - Askehuset

Så spænd hjelmen og cykel ud og find masser af sponsorere.

Vi ses til en fantastisk dag!

 

Cykelsponsorudvalget!