enne uge startede med en skøn ekstraordinær generalforsamling, hvor Mads Madsen efter en fantastisk beretning blev indsat som skoleleder på Thorsted Friskole. Det var en sand festaften med masser af glæde og højt humør. Tirsdag havde hele skolen helt almindeligt skema. Der var dog også rester til børnene af det overdådige lagkagebord fra generalforsamlingen og der var også lidt oprydning på lidt borde og stole.
Onsdag mødtes vi i de nye klasser – noget, mange havde ventet på i spænding. Forvirringen var total i år, da der er byttet helt rundt på farverne. Det var en skøn dag og vi glæder os helt vildt til næste skoleår.
I onsdags stoppede Nikolaj fra Rød klasse samt hans storebror Anders fra Orange klasse på skolen.
Torsdag og fredag havde vi igen helt almindeligt skema.
Næste uge starter med et mandsmindeforedrag mandag den 24. juni klokken 19.00. Lars har jo valgt at gå på efterløn og stopper dermed på skolen pr. 28. juni 2013. Lars vil binde en sløjfe om sit virke på Thorsted ved et mandsminde foredrag i bedste grundvigske ånd. Det huslige hold sørger for kage, kaffe og te. Der vil også være øl og sodavand. Vi glæder os til at se Jer til en rigtig hyggelig aften.
Torsdag efter er der traditionen tro sommerafslutning. Aftenen starter klokken 19.00 med sjove og spændende konkurrencer imellem børn og voksne. Derefter vil der være bål, snobrød og den medbragte kaffekurv nydes. Der er mulighed for at købe pølser, sodavand og øl på skolen. Medbring også gerne evt. et tæppe, da denne del af aftenen vil være oppe ved bålhytten. Derefter afholdes den højtidelig afsked med de børn, som forlader skolen. Der vil blive fortalt historier og Thorshammeren vil blive givet til de børn, der går ud.
Fredag den 28. juni er sidste skoledag og ud over fodboldkampen mod de store og afsked i klasserne samt slikspisning, skal vi – børn og voksne – også sige farvel til Lars denne dag, somhar sidste skoledag. Dette vil ske til Fælles Afslutning fra ca. klokken 11.00-12.00. Her er alle selvfølgelig meget velkomne – og hvis man har mulighed for at være med hele dagen, må man også meget gerne dette. Skoledagen varer denne dag fra 8.30-12.00.