Teater Den stjålne sten og De skøre riddere

Her er mine billeder fra Teater aftenen hvor der blev spillet "Den stjålne sten" og "Monthy python og de skøre riddere".

Bussen er aflyst i morgen tidlig, onsdag den 26/11 2014

bus-1.jpg

Kære bus-børn og forældre Da bussen er gået i stykker, er skolebuskørslen i morgen tidlig (onsdag den 26/11) desværre aflyst.

Vi håber, at bussen kører igen om eftermiddagen, men vi kan ikke sige, om den bliver klar endnu. Vi giver selvfølgelig besked i morgen, så snart vi ved, hvornår bussen kører igen.

Alle bus-børn-forældre vil blive forsøgt kontaktet pr. telefon sådan, at alle får beskeden.

 

 

En helt enorm stor kasse har indtaget lærerværelset...

2011-Nissepiger-1.jpg

Kære forældre og børn på skolen, men også gerne i børnehaven. Vi mangler fisk - mange fisk...

Inde på lærerværelset står en helt enorm stor kasse. Kassen er faktisk så stor, at den ikke en gang kan komme ud af døren inde fra lærerværelset.

Bunden af kassen er nu næsten ved at være dækket af fiskedamspakker og inden lørdag skal kassen fyldes helt op til randen.

Anders har modigt annonceret, at fiskedammen bliver aflyst hvis ikke kassen bliver helt fyldt med pakker - så det håber vi meget på...

Hvert barn skal derfor medbringe 5 pakker til fiskedammen, hvis de ikke allerede har haft dem med, sådan at vi kan få fyldt hele kassen op med pakker. Man må selvfølgelig også meget gerne komme med 5 pakker, hvis man går ovre i Askehuset.

Vi får selvfølgelig Anders til at spise en nissehue, når han nu tager fejl med hensyn til fiskedamspakkerne…

Vi glæder os helt vildt til at se jer alle til barsaren lørdag!

 

 

Julebazar på Thorsted Friskole den 29. november

jul-e1417346108463.jpg

I denne uge er der travlhed på Thorsted Friskole. Som små nisser arbejder alle børn og voksne på forskellige værksteder, og der produceres alverdens spændende ting! Nogle har været på tur i skoven og finde spændende materialer, som skal bruges til hemmelige ting. Andre har blot været på skolen for at arbejde. Det er alt sammen meget spændende, og forældre, bedsteforældre, børn, ansatte, venner, og familie glæder sig til på lørdag kl. 13-17, hvor dørene bliver slået op igen til årets brag af en julebazar. Her kan man vinde fantastiske præmier, byde på flotte udendørsmøbler, fiske gaver i fiskedammen, kaste med flødeboller, få taget årets julebillede af Mette Johnsen, høre god musik, købe julegaver, og hvile de trætte fødder i Bazar Caféerne, som byder på bl.a. hjemmelavede kager, vafler, Chai, kakao, te, og kaffe. Der er noget for enhver smag!

 

Julebazar2014

 

På vej til årets lejrtur

Her er en lille .... og meget forsinket billedserie af nogle meget spændte børn på vej  på lejrtur...

 

Kor 2015

Kor-low-1-of-3.jpg

Kære sangere

Hermed datoer for foråret 2015. Vi fortsætter med hver anden tirsdag - ulige uger (bortset fra februar pga vinterferien). Det giver fgl. datoer, som man så kan notere i sin egen kalender, så man rigtig kan gå og glæde sig.
Jan.: 13., 27.
Feb.: 3., 17.
Mar.: 10.,24.
Apr.: 7., 21.
Dette skulle kunne lade sig gøre i forhold til skolens kalender, men erfaringen siger mig, at ændringer kan forekomme.
I må alle have en god jul og et godt nytår, hvis vi ikke ses til sidste sangaften i år d. 25. nov..
Kærlig hilsen LarsKor low (2 of 3) Kor low (3 of 3)

Teateraften november

Torsdag den 6. november var der teateraften.Teateraftener er altid fantastiske: Fuld af nerver, spænding, sjov, koncentration, sang, kage, folkedans, hygge og små børn, der falder i søvn på deres forældres skød. Denne teateraften var ingen undtagelse. I år var det 1.-3. klasse og 7.-8. klasse, der var på scenen, og de leverede stor underholdning! Tak til alle for en DEJLIG aften (og til lærerne for et kæmpe arbejde)! Her er et udpluk af billederne fra tilskuerpladserne, forberedelserne og fra scenen...

Nøglelotteri til året julebasar den 29. november 2014

a.jpg

Nøglelotteri Du har muligheden for at vinde 2000 kr. til årets julebasar!

I kisten ligger der nemlig 2000 kr.

Kisten er blevet låst med en nøgle og denne nøgle er nu blevet blandet med 99 andre nøgler.

Når alle nøglerne er solgt, kan køberne til skolens julebasar den 29. november fra klokken 13.00-17.00 prøve, om de har en nøgle, der kan åbne låsen.

Nøglerne kan købes for 50 kr. pr styk.

Indehaveren af den nøgle, der kan åbne låsen, vinder de 2000 kr. der ligger i kisten.

image1

De små på tur ud i det blå tirsdag den 7. oktober

header2014_2.jpg

Kære forældre og børn I denne uge har vi naturvidenskabelig uge.

I morgen tirsdag den 7. oktober skal de små (lilla, gul og orange) derfor på tur ud i det blå for at se på vindmøller.

De skal derfor have tøj på efter vejret, en tur-rygsæk en en god madpakke samt drikkedunk.

Vi glæder os til en dejlig dag!

Kh Mona

Anders' 30 års jubilæum

x.jpg

Kære børn, forældre og støttekreds Fredag den 10. oktober klokken 13.00-15.00 fejrer vi, at Anders har 30 års jubilæum på skolen.

Alle der derfor har tid, lyst og lejlighed er hjertelig velkommen til at fejre dette sammen med os!

Vi holder en udvidet fælles afslutning som afsluttes med et fælles kaffe- og kagebord.

Vi vil derfor gerne bede alle jer forældre om at medbringe en dejlig kage til et fælles kagebord - ligesom til teateraftenen. Kagen kan afleveres i skolens køkken torsdag eller fredag morgen, hvis man ikke kommer på skolen inden klokken 13.00.

Kærlig hilsen alle os på skolen og i Askehuset.