Nyhedsbrev uge 24

leg-2.jpg
Kort nyt:Askehuset: Torsdag holdt Katrine fødselsdag for rød og grøn gruppe. Det var en djlig fødselsdag på 'Heden' Torsdag aften var der arrangeret picnic på skovlegepladsen. Det viste sig dog, at hele skovlegepladsen var fyldt med mountainbikes, så vi flyttede til tipien, hvor vi lavede bål, spiste og udforskede skoven. En RIGTIG hyggelig aften!
Skolen: Denne uge har været en stille og rolig uge, hvor vi har været få børn samt voksne tilbage på skolen, da både Gul klasse og 7./8. klasse har været på lejrtur.
Rød og Orange klasse: har i samarbejde haft et lille billedkunstprojekt, hvor man skulle se, hvad man kunne få ud af en hånd. Det blev til nogle flotte og fantasifulde "billeder", som nu hænger til udstilling i aulaen.
Rød klasse: har derudover arbejdet på portrætbilleder sammen med Kisser.
Orange klasse: har brugt resten af ugen på at færdiggøre diverse små billedprojekter, som aldrig er blevet helt færdige. Derudover har de arbejdet i bøger, haft matematik og "orddiktat".
Blå klasse: har blandt andet været på gåtur i denne uge, hvor de spiste madpakker i det fri.
Grøn klasse: har været sammen med Maja hele ugen og om eftermiddagen er der blevet set filmen "Apollo 13" i forbindelse med engelskundervisningen. Grøn klasse har i denne uge været de eneste store elever tilbage på skolen, så de har stået for den daglige rengøring og det har de gjort rigtig godt!
7./8. klasse: kom torsdag morgen hjem fra deres lejrtur til Island og det var nogle trætte, men glade børn og voksne, der var klar til at tage hjem og holde en lidt forlænget weekend. Vi glæder os til at høre mere om turen i næste uge.
Torsdag havde vi også besøg af Niels og Magnus, som er tvillinger og skal starte på skolen i 1. klasse efter sommerferien.
Fremtiden:
Søndag 17/6: De største børnehavebørn overnatter i bålhytten Mandag den 18/6: tager Rød, Blå og Orange klasse ud i det blå  og alle store har fri denne dag. Denne dag holdes børnehaven i bålhytten
Torsdag 21/6: DISCOAFTEN. VIGTIGT: Askehuset efterlyser hjælpere til lidt madlavning til discoaften!!! Fredag den 22/6 bliver de nye klasser og klasselærere offentliggjort og hele denne dag kommer til at foregå i den nye klasse.