Nyhedsbrev uge 23

2-morgensang.jpg

På skolen var vi i denne uge i klasserne mandag og onsdag, torsdag og fredag. Rød Klasse arbejder flittigt i deres bøger.

Orange Klasse arbejder videre på læse- og skrive forløbet. Der læses med "læsemakker", staves og klappes stavelser, fortælles historier og bøgerne bliver også flittigt brugt. Fredag lavede børnene collager. Det blev til en masse flotte og forskellige billeder af træer, som nu hænger i klassen.

Grøn Klasse er efterhånden kommet ovenpå efter en rigtig dejlig lejrtur til Læsø med fantastisk vejr! De er gået i gang med at arbejde med filmen "Drømmen", som eleverne skal digte en fortsættelse til. Nogen skal skrive en tekst, mens andre skal spille teater. Hovedformålet med opgaven har være, at de skal bruge deres fantasi til at digte videre.

Torsdag nat tog børn og lærere fra 7./8. på lejr tur til Island. Vi håber, at de får en rigtig god tur.

I næste uge tager Gul Klasse på lejrtur til Skagen. Dette betyder, at Rød Klasse skal være sammen med Orange Klasse og Karina mandag og tirsdag. Onsdag, torsdag og fredag skal de have Kisser.

Børnehaven/SFOen vil gerne oplyse om, at alle børn der kommer i børnehave/SFO i uge 28, 31 og 32 skal medbringe egen madpakke alle ugens dage. Der er altså ingen madordning om mandagen i disse uger.

Mandag den 18. juni tager Rød, Blå og Orange Klasse på tur ud i det blå. Flere informationer om turen kan findes på bloggen og børnene har også fået brev med hjem om turen i denne uge. Bemærk, at Gul, Grøn og 7./8. klasse har fri denne dag!