Kære forældre, støttekreds, bedsteforældre, venner og naboer! Vi vil endnu en gang invitere jer til juleafslutning på skolen d.21/12. Vi mødes på skolen kl.8.30 og går derfra klassevis over i kirken, hvor Benne holder morgensang - nogle af pigerne synger for på nogle af sangene. Tilbage på skolen hvor børnene går i klasserne og hygger og deler julegodter med til hinanden. Imens kan I, der kommer, hygge sammen over en kop kaffe. Kl. 11.30 er der fælles afslutning, hvor nogle af børnene vil optræde - dernæst danser vi rundt på hele skolen i en lang kæde og slutter med at synge "Dejlig er Jorden". Det hele slutter ca. kl 12. - Bemærk at tidspunktet er flyttet en halv time i forhold til det, der stod i julebrevet! Tilbage er der blot at ønske jer alle en rigtig glædelig jul.
Kærlige julehilsner fra lærerne