Om undervisningen

De bærende elementer

OPLIVNING OG OPLYSNING

“Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær,” sagde Grundtvig. Oplivning og oplysning er centrale begreber i vores skole.

Oplivning betyder, at man er blevet så glad for livet, at man med stor glæde og energi kaster sig over de udfordringer, man bliver stillet over for. Man agerer ud fra den sikre overbevisning, at man er her i sin egen ret, at man er elsket og ønsket. At have denne tilgang til tilværelsen er desværre ikke en given sag. Derfor lægger vi stor vægt på at bibringe eleverne dette. Det gør vi ved det gode eksempel, ved at vise udveje og omveje, ved at udfordre lige præcis nok. Det gør vi også ved at understrege den menneskelige værdighed, ved at skelne mellem visdom og kløgt, mellem eksistens og materie, mellem at være og at kunne. Det er ind i denne ramme, at oplysningen kommer til sin ret.

Oplysning er at være nysgerrig og at prøve at forstå det uforståelige, at prøve at rumme verden. Det er – med flid og alvor – at kaste sig over naturens og menneskelivets mangfoldige fænomener, undersøge dem og prøve at fatte dem. Det er at gå i dybden med afsindigt små detaljer og stadig have den store sammenhæng med. Det er at forstå, at to toner kan være nøglen til en hel symfoni, og at en enkel formel som E = mc 2 (Einsteins formel for forholdet mellem energi og masse) kan ændre vor opfattelse af verdens beskaffenhed.

Oplysning og oplivning er to sider af samme sag og indbyrdes uadskillelige.

De gamle nordboer havde et sindbillede på mennesket. Et træ var udgangspunktet – ask for manden og lind for kvinden – og livet blev dem givet af tre brødre og aser. Odin gav ånde og ånd, Vile gav lemmers rørlighed, og Ve gav sanserne. Senere optræder tre søstre som dem, der lægger menneskers skæbne. De hedder Urd (det der var), Verdande (det der er), og Skuld (det der skal komme). Denne forståelse af mennesket – ikke som et dualistisk væsen – men som skabt og givet tredimensionalt er en ledetråd for måden, hvorpå vi indretter os og forstår hinanden. Vores undervisning retter sig derfor ligeværdigt mod de intellektuelle færdigheder, følelserne, kroppen og sanserne

Thorsted Friskole er en prøve- og karakterfri friskole

FORTÆLLING

Fortælling er en pædagogisk grundform på Thorsted Friskole.

Fortællingen ophæver pædagogikkens forbandelse, nemlig uligheden. I al undervisning er der et analyserbart, ulige forhold mellem lærer og elev. I den gode undervisning bliver dette forhold overskygget af emnet, og både lærer og elev bliver opdagelsesrejsende sammen med læreren som fører. I den dårlige undervisning bliver magtforholdet overordnet emnet, og vi får en ”noget for noget” situation, hvor lærer og elev står over for hinanden som købmand og kunde.

Både fortæller og tilhører bliver underlagt fortællingen og står derfor sammen på en erkendelsesmæssig åben plads, især når fortælleren føler sig berørt af fortællingen. Fortælling er en urform. Tænk bare på HC Andersens eventyr, Bibelens lignelser og Montaignes fabler. Når vi fortæller historier, arbejder vi med at forstå vores eksistens, fælles historie og fælles værdier. Hver morgen, ved morgensang, fortæller en lærer en historie. I dette daglige ritual opbygger vi sammen respekt og forståelse for det talte ord og for den, der vover sig selv ved at fortælle. Vi er sammen om tålmodigt at lytte med krop og sind.

MORGENSANG

Hver eneste dag året rundt begyndermed en halv times morgensang. Det er den sikreste tradition og nok også den ældste. Der bliver sunget 4–500 forskellige sange og salmer fra forskellige sangbøger i løbet af et skoleforløb. Vi har også vores egne Thorsted-sange. Den første bog i skolen er en sangbog, og mange børn kan mindst 200 sange udenad, når de forlader skolen.

At synge er at give ånden form. Hver synger med sin stemme og melder sig langsomt vågnende ind i denne dags fællesskab. Nogle bærer, og nogle bliver båret, og umærkeligt skifter man fra at blive båret til at bære.

Efter den første sang beder læreren fadervor. Det er nok en lige så gammel tradition som sangene. At bede fadervor er at give troen form. Heri anerkender vi en større kraft end os selv og indordner os i skaberværket. På den måde bekræfter vi vores verden og hinanden hver morgen – og så er vi klar til dagens dont.

Vi er ingen bekendelsesskole og er ikke tilknyttet nogle særlige kirkeretninger. Vi møder alle der kommer her, med stor nysgerrighed og ydmyghed. Alle trosretninger er velkomne.

Samlæsning, klassedannelse og “passere”

Samlæsning. Som regel samlæses flere årgange i klasser. Det kan for eksempel være en klasse der består af 4., 5. og 6.-klasses elever. Vi har mange års positive erfaringer med samlæsning og anvender altså ikke metoden af nød, men fordi det giver mening. I samlæsning får de yngste elever glæde af de ældste elevers kundskaber, samtidig med at de ældre elever udvikler ansvar for de yngre. Derudover tilgodeses stærke elevers behov, idet de kan danne par med ældre kammerater. Vi ser også, at leg og fantasi varer ved lidt længere for de ældste elevers vedkommende, idet de dagligt påvirkes af yngre kammerater.

I flere fag, for eksempel engelsk og matematik, anvender vi også  samlæsning på tværs af klasser. Det giver mulighed for at undervise på et passende fagligt niveau, og vi kan sammensætte holdene på baggrund af vores tætte kendskab til hvert enkelt barns niveau og behov. På den måde bliver holdene mere homogene, og det bliver lettere for eleverne at finde en ”makker” at arbejde sammen med.

Klassedannelse. På Thorsted Friskole er der fem-seks klasser med 5-20 elever i hver, alt efter hvor mange elever, der går på skolen. Hver klasse er tilknyttet et lokale og har en klasselærer. Klasseundervisningen indeholder primært dansk, men også geografi, historie, samfundsfag og flere andre fag bliver tilgodeset her. Hvert år dannes der nye klasser, så man får nye klassekammerater og en ny klasselærer. Det giver mulighed for at bryde med fastlåste roller hvert år. For eksempel vil barnet opleve at være lille i klassen det ene år og stor det næste. Vores erfaring er, at det er sundt ikke at have den samme rolle gennem et helt klasseforløb, og vi lægger et stort arbejde i at sammensætte gode klasser hvert år. Klassedannelsen gør, at børnene lærer hinanden godt at kende på tværs af klasser. Det udvikler tolerance og accept og skaber et stærkt og varmt fællesskab blandt store og små.

Passerordning. Hvert barn på Thorsted Friskole har en “passer”. Ordningen består i, at et stort barn knyttes sammen med et af de mindre børn ved skoleårets begyndelse. Nu er de to hinandens “passere” og har et særligt fællesskab som varer resten af året. Den store passer har for eksempel en vigtig rolle med at give omsorg for den lille på lejrturen til Tandrup Tipi. Og i hverdagen læser de to sammen som læsemakkere en gang om ugen.

Lejrture

Vi lægger stor vægt på at opleve verden i fællesskab.

Fælles lejrtur. Hvert år i august tager hele skolen på en fælles lejrskole. Denne tradition har mere end 30 år på bagen. I disse år tager vi til Tandrup Tipi. Lejrpladsen ligger kun få kilometer fra skolen, men for os er den en fortryllet planet med sit eget solsystem.

Vi pakker hele skolen ned: Musikinstrumenter, sangbøger, farveblyanter og maling, idrætsredskaber, bålgrej med mere - og drager afsted. Alt det, der strammer i hverdagen, opløses i samme øjeblik, vi når vores destination. Det er en fantastisk uge, hvor store og små finder sammen i det fællesskab, som præger resten af skoleåret. Vi er tæt på hinanden i døgnets 24 timer i fem dage, og her sker det, som måske vil tage måneder på skolen; at trygheden ved det at komme tæt på hinanden på godt og mindre godt indfinder sig. Vi vækker det fællesskab til live, der skal bære os resten af året.

For at gøre det tryggere for små og nye får de små en af de store som ”passer”. De to spiser sammen, og den store elev sørger for putning om aftenen og giver omsorg i stort og småt, våde strømper og hjemve. Nye venskaber opstår, og gamle fornys.

Lejrskoler. Hvert år i maj/juni tager de store klasser på lejrskole. 4.-6. klasse tager klassevis på tur i Danmark, mens den største klasse drager udenlands. På lejrskolerne oplever børnene forskellige kulturer og besøger forskellige steder i Danmark. Vi ved af erfaring, hvor vigtigt det er, at børnene oplever sociale relationer i nye sammenhænge, væk fra skolen og hjemmet. Eleverne skal opleve, at de har succes med venner, med at være hjemmefra, med nye oplevelser og udfordringer. Det giver selvtillid. Alle deltager i madlavning, oprydning og rengøring, og på den måde styrker vi ansvarlighed og samarbejde på vores ture.

Teater

Alle børn er med i en teaterforestilling hvert år. Nogle år spiller hele skolen en forestilling sammen, andre år spilles i yngste og ældste klasser. Forestillingerne produceres på alle niveauer lokalt fra kulisse til replik og musik. Stykkerne udvikles dramaturgisk af de medvirkende, og replikkerne spilles frem. På denne måde bliver processen organisk og forpligtende, og den enkelte forstår sin egen vigtighed i processen. Det er desuden en stor styrke, at man fra børnehaveklassen er blevet vænnet til at stå alene på en scene foran mange mennesker og højt og tydeligt give sig til kende.

Humaniora

Definition og præsentation

Humaniora beflitter sig med viden og begrebsdannelse inden for sprog, historie, samfundsfag, litteratur, filosofi og religion. Dansk sprog, kultur, litteratur og samfundsorientering dækkes i klassernes dansktimer. Historie, kristendom og religion bredt betragtet dækkes gennem morgensang og fortælling. Fremmedsprogene indgår i skemaet.. De humanistiske fag er særligt velegnede i den dannelse, vi betragter som skolens vigtigste opgave.

Dannelse indebærer at vide sig indlejret i sin historie, at forstå sig selv som et kulturelt væsen, at tilhøre et folk og et sted og at nære ømhed over for det skabte. Dannelse er en forståelse, der vokser ud af et grundigt kendskab til vores kultur, vor historie og konkrete og åndelige geografi.

Slutmål

Eleverne har – inden de forlader os – stiftet bekendtskab med klassiske såvel som moderne tekster og forfattere.

Eleverne har med de humanistiske fag som redskab opøvet evne i at opleve, lytte, forstå og udtrykke sig præcist i den givne sammenhæng.

Dansk

Fagbeskrivelse

Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse af sproget som det væsentligste middel til at knytte os sammen i forskellige personlige, kulturelle, historiske, politiske og sociale fællesskaber.

Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt.

Undervisningen skal give dem mod og evne til at formulere sig om deres liv, drømme og tanker i samtale og fortælling, samt forsøge at klargøre menneskelivets grundvilkår i et alsidigt og nuanceret samspil med andre. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer. Undervisningen skal give eleverne kendskab til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Danskundervisningens centrale faglige kerne er viden om sproget som bærer af oplevelser og oplysning, viden, fantasi, følelser og fakta. Der opnås indsigt i vekselvirkningen mellem sprogligt udtryk og litterært/fagligt indhold og om kommunikation; hvordan sproget er bindeled mellem individ og fællesskab.

Undervisningen giver kendskab til, hvordan sproget forbinder poesi, historie, drøm og virkelighed. Undervisningen omfatter desuden en bevidstgørelse af, hvordan sproget kan formidle oplevelser og dybere indsigt for eleven selv og i menneskers indbyrdes samspil. Dansk sprog og litteratur er kernen i arbejdet med at udvikle elevernes færdigheder i at forstå og udtrykke sig ved hjælp af sproget, eksperimentere med det og argumentere i forbindelse med sprog, tekster og andre udtryksformer. Danskundervisningen skal give eleven grundlæggende færdigheder i at lytte, tale, læse, skrive og dramatisere.

Slutmål

Eleverne skal:

• Kunne bruge sproget som kommunikationsmiddel, både i daglig omgang og til at beskrive mere komplicerede sammenhænge.

• Kunne bidrage til den gode samtale.

• Kunne aflæse forskellige teksters indhold og baggrund.

• Have praktisk erfaring med drama/teater som udtryksform.

• Have viden om dansk litterær og kulturel udvikling.

• Have erfaring med og viden om forskellige genrers særkende samt deres virkemidler.

• Opnå indsigt i fællesmenneskelige, etiske, æstetiske og historiske aspekter i en given tekst.

• Have indsigt i konkrete mediers iboende muligheder for indtryk, fordybelse, personligt udtryk, dialog og etik.

Delmål

Indskoling: 0.– 3. KLASSE

Der arbejdes med alfabetet, stavning, skrivning og læsning på varierende måder, der tilgodeser de forskellige indgangsvinkler, eleverne kan have til stoffet. Sprogøret og lytteevnen trænes. Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes umiddelbare undren, konkrete verden, og krop og sanser udfordres. Forståelse af egen plads i gruppen prioriteres.

Det tilstræbes, at elevenved udgang af dette trin kan:

• Være sikker i alfabetet.

• Læse.

• Skrive læseligt.

• Tale klart og tydeligt.

• Formulere sig om simple begreber.

• Fortælle fra egen verden.

• Lytte til kammeraters fortælling.

• Forstå enkle sproglige sammenhænge.

• Synge og dramatisere enkle sproglige sammenhænge.

• Lave rim, remser og rap.

• Forstå og anvende enkle grammatiske begreber herunder udsagnsord, navneord og tillægsord.

Mellemtrin: 4. – 6 KLASSE

Sproget er her et værktøj til brug for udviklingen af formuleringsevnen. Der trænes genreudtryk, sprogstil, grammatik og retstavning. Der gives enkle skriftlige opgaver om enkle emner, hvor vægten lægges dels på den sproglige udformning og dels på den mundtlige fremlæggelse. Ordforrådet udvides, og sprogets nuancer og ordstoffets oprindelse introduceres. Der arbejdes med it. Den sociale dimension er stadig vigtig og ofres stor opmærksomhed – nu med større fokus på de etiske implikationer. Der lægges vægt på samarbejde og selvforståelse.

Det tilstræbes, at eleven ved udgang af dette trin kan:

• Skrive læseligt og sammenhængende

• Forstå og anvende grammatiske begreber – ordklasser, sætningsopbygning, tegnsætning og analyse.

• Tale tydeligt og forståeligt om begreber og sammenhænge.

• Fortælle fra eget og andres udgangspunkt.

• Lytte med indfølingsevne.

• Udvikle mere komplekse sproglige begreber.

• Synge og dramatisere forskellige følelser og typer.

• Søge information via forskellige medier samt forstå og vurdere den fundne information.

• Sammensætte, skrive og illustrere enkle opgaver om enkle emner.

• Have kendskab til udvalgte litterære genrer.

• Kunne forstå og analysere hverdagens billedmedier.

Udskoling: 7.-9. KLASSE

Sproget som erkendelsesteoretisk kategori introduceres. Formuleringsevnen nuanceres gennem mødet med mange litterære genrer og former. Der opfordres til modig nytænkning og grænsesøgning på det sproglige område. Disponering af større stofmængder trænes, og egentlig opgaveskrivning indføres. Retskrivning og grammatik holdes ved lige. Den mundtlige fremlæggelse trænes, og der lægges vægt på disponering af stoffet og abstraktionsniveau i besvarelserne. Billed- og medieanalyse inddrages. Den lyttende samtale som arbejdsform sammen med det selvstændige gruppearbejde er central i denne aldersgruppe. Informationssøgning, vurdering og validering af information trænes. Analyse af andres og egen kommunikation indgår.

Det tilstræbes, at eleven ved udgang af dette trin kan:

• Lytte og formulere sig i dialoger og diskussion.

• Tale forståeligt, tydeligt og varieret om tanker, følelser, oplevelser og faglige emner.

• Kende forskel på det talte og skrevne sprogs karakteristika og muligheder.

• Synge på fællessangniveau.

• Dramatisere.

• Bruge hjælpemidler såsom tavlekridt, PC, iPad.

• Lytte til norsk og svensk på enkelt niveau.

• Læsning.

• Læse sikkert og i et passende tempo med heraf følgende forståelse og indlevelse.

• Kende, vælge og anvende forskellige læsestrategier, tilpasset læseformål, genre og medie.

• Uddrage og referere det væsentlige af det læste.

• Forholde sig kritisk og analytisk til tekster.

• Vise forståelse for sproglige variationer.

• Læse enkle norske og svenske tekster med forståelse.

• Kunne skrive forståeligt og nuanceret i forskellige genrer.

• Formulere skriftligt udtryk for fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og veldisponeret form.

• Anvende skriftsproget grammatisk korrekt og herunder have indgående erfaring med og viden om med retskrivning.

• Anvende skriveprogrammer og it som værktøj.

• Styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst ud fra en stillet opgave.

• Opnå forståelse af tekster og illustrationers særlige samspil og særskilte egenskaber samt anvende disse.

• Gå i dialog om egne og andres tekster, herunder modtage og anvende feedback.

Engelsk

Fagbeskrivelse

I engelskundervisningen skal eleverne tilegne sig kundskaber og færdigheder sådan, at de kan forstå talt og skrevet engelsk samt udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Eleverne stifter bekendtskab med emner, der belyser, hvordan mennesker lever og tænker i den engelsksprogede verden, sådan at de kan blive fortrolige med egen kultur i et samspil med andre kulturer. Undervisningen skal udvikle elevernes bevidsthed om det engelske sprog, sprogbrug samt sprogtilegnelse. Undervisningen skal endvidere danne rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevens aktive medvirken.

Slutmål

Eleverne skal:

• Udvikle sproglige, tekstmæssige og interkulturelle kompetencer, således at de kan anvende sproget i praksis.

• Bevare og udvikle deres nysgerrighed og bevidsthed om det engelske sprog.

• Ved lærerens hjælp opøve bevidsthed om sproglærings- og kommunikationsstrategier som grundlag for fremmedsprogsindlæringen.

• Opnå sproglige og kulturelle kompetencer gennem tekstarbejde. Tekster forstås her bredt.

• Fordybe sig i det aktuelle stof gennem aktiv brug af engelsk.

• Bevare lysten til at beskæftige sig med sprog og kulturer til fremme af en alsidig, personlig udvikling.

• Udvikle deres forståelse for mennesker med forskellig kulturel baggrund og forberede sig til et liv i et globalt samfund.

Delmål

YNGSTE GRUPPE: 0.– 3. KLASSE

Det tilstræbes, at eleven ved udgang af dette trin kan:

• Forstå korte og gængse engelske udtryk.

• Læse og forstå korte og simple hverdagssætninger på engelsk

• Skrive og forstå gængse ord og sætninger på engelsk.

• Oversætte simple ord fra dansk til engelsk og fra engelsk til dansk, både mundtligt og skriftligt.

• Alfabet, tal, klokken, kalender, farver, hverdagsudtryk og begreber.

• Arbejde med engelske sange, rim og remser.

• Deltage i forskellige engelske sproglege.

MELLEMGRUPPE: 4. – 6. KLASSE

Det tilstræbes, at eleven ved udgang af dette trin kan:

• Forstå, tale, læse, lytte til, imitere og synge elementært engelsk.

• Forstå grundlæggende grammatik – bøjning af navneord og udsagnsord samt sætningsopbygning.

• Oversætte enkle tekster fra engelsk til dansk og fra dansk til engelsk både mundtligt og skriftligt.

• Formulere engelske sætninger til elementær samtalebrug både mundtligt og skriftligt.

• Bruge af ordbøger.

Udskoling: 7. – 9. KLASSE

Det tilstræbes, at eleven ved udgang af dette trin kan:

• Forstå, tale, læse, lytte til, synge og formulere sig i et mere præcist og nuanceret engelsk

• Bruge centrale grammatiske områder især ordklasser, ordstilling samt verbernes form og funktion og kunne anvende denne viden i praksis.

• Anvende retstavning og tegnsætning så meningen bliver tydelig.

• Anvende ordbøger, grammatiske oversigter og stavekontrol.

• Udtrykke oplevelser, følelser og viden i en sammenhængende skriftlig og mundtlig form.

• Deltage uforberedt i en spontan samtale om kendte emner.

• Orientere sig gennem forskellige medier.

• Udtrykker sig om forskellige regionale sprogtoner.

• Udtrykker sig om engelsktalende landes kultur og historie.

Tysk

Fagbeskrivelse

Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder sådan, at de kan forstå talt og skrevet tysk samt kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal udvikle elevernes bevidsthed om det tyske sprog, sprogbrug samt sprogtilegnelse. Undervisningen skal endvidere danne rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken.

Slutmål

Eleverne skal:

• Udvikle kompetencer til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog sådan, at de kan anvende tysk nationalt og globalt i deres aktuelle og fremtidige liv.

• Gennem oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken bruge sproget personligt og i samspil med andre. Eleven skal få tillid til egne evner og få lyst til at beskæftige sig med tysk sprog og kultur til at fremme deres videre udvikling.

• Have en grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse.

Delmål

Mellemgruppe (5.-6. klasse)

Det tilstræbes, at eleven ved udgang af dette trin kan:

• Forstå forskellige typer af enkle tekster om nære emner der er konkrete, dagligdags og virkelighedsnære samtidig med, at de appellerer til deres fantasi.

• Skrive enkle sætninger.

• Arbejde med information i enkle tekster samt billeder.

• Anvende opslagsteknologier og har viden om informationssøgning.

• Sammenligne tysktalende kulturer med egen kultur samt have viden om sammenhængen mellem tysk sprog og kultur.

Udskoling (7.-9. klasse)

Det tilstræbes, at eleven ved udgang af dette trin kan:

• Arbejde med emneområder og aktiviteter, som tilgodeser en større modenhed i elevgruppen.

• Arbejde med en høj grad af selvstændighed og fordybelse.

• Arbejde med sproget som kommunikationsmiddel og som udtryk for tysk kultur. Forstå forskellige typer af tekster om nære emner.

• Skrive enkle sætninger klart og forståeligt samt skrive i et enkelt sprog med fokus på situation, afsender og modtager,

• Kende til til sprogets funktion i forskellige situationer.

• Kende til centrale sprogbrugsregler.

• Anvende digitale medier til kommunikation på tysk og har viden om forskellige kommunikationsformer i forskellige medier og genrer.

• Formulere sig om væsentlige elementer af tysktalende landes kultur og kan beskrive kulturer samt levevis.

• Gengive viden om samtaleformer i tysktalende områder og kan kommunikere på tysk både lokalt og globalt.

Religion

Fagbeskrivelse

Formålet med undervisningen i faget religion er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Undervisningen skal fremme og imødekomme elevernes spørgelyst om tilværelsen.

Fagets centrale udgangspunkt er kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Eleverne skal gennem oplevelsesbetonet undervisning opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kultur. Derudover skal eleverne opnå kundskaber om ikke-kristne religioner og livsanskuelser.

Slutmål

Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund.

Delmål

Indskoling (0.- 3. klasse)

Der arbejdes med Det Gamle og Det Nye Testamente og øvrige relevante tekster. Formen kan være fortælling, samtale, dramatisering og andre praktisk/musiske udtryk for elevernes oplevelser, erfaringer og tanker om fællesmenneskelige eksistenstemaer: At blive født, at være barn, at være en familie, at være tryg/bange. Der arbejdes med kristendommen som religion: Historie, riter, kunst og symboler. Centrale fortællinger i Det Gamle og Nye Testamente bearbejdes ved gensidig genfortælling, sang og samtale.

Det tilstræbes, at eleven ved udgang af dette trin kan:

• Kende dele af Det Gamle samt Det Nye Testamente gennem oplevelse og forståelse.

• Forholde sig til til centrale fortællinger og deres nutidige paralleller, problemstillinger og dilemmaer på et passende niveau

Mellemtrinnet (4.-6. klasse)

Eleverne bliver i stand til at se tilværelsen i et bredere perspektiv og får et mere bevidst forhold til anvendelsen af faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Der arbejdes videre med symboler og ritualer. Erfaringerne fra det forrige forløb uddybes, nuanceres og udfoldes. Det Gamle og Nye Testamente udtrykker på én gang sammenhæng og brud. Dette perspektiv inddrages i arbejdet med de bibelske tekster.

Elevernes forståelse kvalificeres gennem blandt andet samtale, diskussion, refleksion og praktisk/musiske aktiviteter. It og medier indgår også mere målrettet i relevante sammenhænge.

Eleverne præsenteres for forskellige menneske- og natursyn, som de kommer til udtryk i tekstgenrer. Gennem iagttagelser og drøftelser udvikles elevernes sans for, hvad der er kendsgerninger, og hvad der er vurderinger.

Udvalgte bibelske fortællinger gøres til genstand for nærmere fordybelse med henblik på fortolkning. Undervejs i forløbet perspektiveres fortællinger gennem inddragelse af Biblens indflydelse på kunst og dagligliv.

Der bygges videre på elevernes kendskab til, hvad kristendom er, herunder kendskab til den danske kristendoms historie.

Det tilstræbes, at eleven ved udgang af dette trin kan:

• Gengive sammenhænge og modsætninger mellem Det Gamle og Nye Testamente.

• Forholde sig til centrale fortællinger i et historisk perspektiv.

• Fordybe sig i og fortolke udvalgte bibelske fortællinger.

• Iagttage og drøfte hvad der er kendsgerning, og hvad der er vurderinger.

Udskolingen i (7. – 9. klasse).

Her øges fokus på fællesmenneskelige eksistenstemaer. Der arbejdes hen mod, at eleverne får kendskab til centrale grundbegreber inden for udvalgte religioner og andre livsopfattelser. Arbejdet med grundlæggende tilværelsesspørgsmål udvikler sig til at få et mere alment og generelt perspektiv.

Det tilstræbes, at eleven ved udgang af dette trin kan:

• Diskutere og forholde sig til grundlæggende tilværelsesspørgsmål på et fagligt grundlag.

• Drage sammenligning og finde paralleller mellem livsanskuelser.

• Gengive vigtige træk af ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser.

• Bidrage aktivt til det fælles arbejde med etiske og filosofiske problemstillinger.

• Diskutere og sammenholde værdierne bag disse og deres betydning for danske forhold.

• Forholde sig til hovedtanker og problemstillinger i de store verdensreligioner og livsopfattelsers oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer.

Samfundsfag

Fagbeskrivelse

Mange samfundsforhold er komplicerede. Vi ønsker, at børnene danner sig en forståelse af samfundet: Hvad der sker, hvor det sker, hvordan det kan ske, og hvorfor det sker.

Når der er valg, økonomisk krise, krig med videre, taler vi sammen. De voksne fortæller, hvad der foregår, og hvilken betydning det har. Der nuanceres og uddybes i forhold til børnenes alder og modenhed.

Vi ønsker at hjælpe børnene til at blive oplyste og aktive borgere i et repræsentativt demokrati. Det gør vi ved at informere og give mulighed for at danne viden og holdning. Samfundsfaget dækkes gennem klassetimerne.

Slutmål

Samfundsfag giver faktuel viden om og anledning til undren over, hvordan samfundet er opbygget og fungerer.

Samfundsfag skaber rammer for den unges stillingtagen til og afsøgning af handlemuligheder i forhold til sociale, kulturelle politiske og økonomiske problemstillinger lokalt, globalt og personligt.

Delmål

Indskoling (0-3. klasse)

Her arbejdes med vilkårene for den gode samtale og det forpligtende fællesskab. Hvem bestemmer over mig, og hvad kan jeg selv bestemme? Den gode samtale trænes, hvor det falder naturligt.

Det tilstræbes, at eleven ved udgang af dette trin kan:

• Opleve medejerskab for samtalen gennem træning i at tie, lytte og tale.

• Formulere indblik i eget ansvar i et fællesskab ud fra devisen: Her er plads til alle, men ikke til alt.

• Yde begyndende medindflydelse på og ansvar for dagligdagens gøremål.

Mellemtrin (4.-6.klasse)

Det tilstræbes, at eleven ved udgang af dette trin kan:

• Arbejde bevidst videre med medindflydelse: hvem bestemmer over mig, og hvad kan jeg selv bestemme?

• Danne begrundede synspunkter.

• Argumentere for sine holdninger med eksempler fra sin egen livsverden.

Udskoling (7-9. Klasse)

Det tilstræbes, at eleven ved udgang af dette trin kan:

• Argumentere for egne holdninger.

• Skifte standpunkt og derved se en problemstilling med andres briller.

• Vise kendskab til nyheder, begivenheder og fakta vedrørende dansk politik, international politik, demokrati, menneskerettigheder og økonomi.

• Forstå hvad det indebærer at være borger i et repræsentativt demokrati.

• Fremskaffe og aflæse data til beskrivelse af sammenhænge i virkeligheden.

• Kommunikere data til andre for eksempel gennem at lave statistik og diagrammer.

• Fortolke data.

Naturvidenskab

Definition og præsentation

På det naturvidenskabelige område undervises der i matematik, natur/teknik, geografi, biologi og fysik/kemi.

Formålet med undervisningen i de naturvidenskabelige fag er, at eleverne bliver i stand til at forstå sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold, så de derved udvikler interesse for selv at udbygge deres viden om omverdenen. Der skal opnås indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikles tanker, sprog og begreber, der er med til at øge deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser.

Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne iagttage og lave eksperimenter, der skal medvirke til at udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til at samarbejde. Eleverne skal ved hjælp af forskellige arbejdsmetoder og udtryksformer opnå tillid til egne muligheder for at udvikle erkendelse, nysgerrighed, fantasi og lyst til at lære.

Slutmål

Undervisningen skal fremme elevernes selvstændige stillingtagen og ansvarlighed over for problemer, der vedrører miljø og levevilkår og samspillet mellem menneske og natur. Undervisningen skal fremme glæden ved at beskæftige sig med matematik, natur/teknik, geografi, biologi og fysik/kemi.
 

Matematik

Fagbeskrivelse

Formålet med matematikundervisningen er, at eleverne skal blive i stand til at forstå matematiske sammenhænge i deres dagligliv og samfundsliv, ligesom de også sættes i stand til at sætte det i forhold til naturen omkring dem.

Eleverne skal have mulighed for at udvikle matematiske begreber og et sprog inden for faget. De skal blive i stand til at tilegne sig den matematiske viden både på egen hånd og i grupper.

Eleverne skal erfare, at matematik kræver og fremmer kreativitet og rummer redskaber til problemløsning.

I arbejdet med matematik skal eleverne opnå indsigt i, at matematikken spiller en rolle historisk, samfundsmæssigt og kulturelt.

Slutmål

Eleverne skal kunne:

• Bruge grundlæggende matematiske regnemetoder.

• Bruge og forstå matematikkens sprog og begreber.

• Arbejde med komplekse matematiske situationer.

• Anvende reelle tal og algebraiske udtryk i matematiske undersøgelser.

• Forklare geometriske sammenhænge, og beregne mål.

• Vurdere statistiske undersøgelser og anvende sandsynlighedsregning

Delmål

Indskoling (0.-3. klasse)

Der arbejdes her med matematik som et praktisk fag. Her handler det hovedsaligt om at åbne børnenes øjne for den verden, de befinder sig i, og lade dem opdage matematikken omkring sig. Plus og minus er kerneområder.

Det tilstræbes, at eleven ved udgang af dette trin kan:

• Udføre plus og minus-stykker.

• Arbejde med positionssystem/talsystem op til 100.

• Forstå og anvende mål; meter, centimeter.

• Kende klokken.

• Arbejde med geometri; cirkel, trekant, firkant.

• Kende til og kunne indsætte x- og y-værdier i koordinatsystem (positiv x-akse og y-akse).

• Arbejde med enkle decimaltal (købmand).

• Arbejde med mønstre (spejlinger).

• Strategispil

• Anvende simpelt matematisk sprog.

• Arbejde med perspektiv (prikpapir).

• Forstå og anvende lette brøker – dele.

• Den lille tabel.

Mellemtrin (4.-6. Klasse)

Her arbejdes der med faget som et håndværk. De skal sættes i stand til at lære at regne og regne den ud, forstået på den måde, at de kan gennemskue en matematisk problemstilling. Multiplikation og division er kerneområder.

Det tilstræbes, at eleven ved udgang af dette trin kan:

• Forstå og arbejde med sværere brøker.

• Udregne procent.

• Forstå og anvende negative tal.

• Forstå og anvende decimaltal.

• Forstå og anvende geometri (areal, rumfang, vinkler).

• Anvende den lille tabel.

• Arbejde med problemregning (forståelsesopgaver m. tekst).

• Anvende forskellige udregningsmetoder (hovedregning, overslag, skriftlige metoder).

• Anvende faglige redskaber til matematiske problemstillinger fra dagligdagen.

• Udarbejde tabeller og diagrammer.

• Arbejde med sandsynlighed.

• Udvide sin matematiske begrebsverden og anvende matematiske forklaringer.

Udskoling (7.-9. Klasse)

Her gælder det, at eleverne skal blive i stand til at se på et matematisk problem med en mere abstrakt tilgang.

Det tilstræbes, at eleven ved udgang af dette trin kan:

• Arbejde med ligninger og grafer, både lineære og ikke lineære

• Arbejde med geometri (spejling, drejning, konstruktion)

• Forstå grundlæggende statistik.

• Arbejde med potens og rødder.

• Arbejde med kombinatorik.

• Arbejde med rationelle tal.

• Arbejde med formler.

• Udføre tegninger.

• Arbejde med størrelsesforhold.

• Formulere sin viden om enkelte matematiske beviser, eksempelvis Pythagoras.

• Arbejde med rentesregning.

• Arbejde med sandsynlighed og brug af variable.

• Anvende reelle tal samt algebraiske udtryk.

• Formulere sin viden om irrationelle tal.

• Arbejde med udvalgte digitale værktøjer.

Natur & Teknik

Fagbeskrivelse

Undervisningen skal i vidt omfang bygge på elevernes egne, erfaringer, iagttagelser og undersøgelser og medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde.

Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude.

Undervisningen i natur/teknik skal give eleverne en nysgerrighed og lyst til at være i naturen og bruge den på en hensigtsmæssig måde. De skal blive trygge ved deres egne handlemuligheder.

Slutmål

Eleverne skal:

• Forstå naturen og teknologien omkring os.

• Blive bekendt med det naturvidenskabelige sprog og kunne bruge begreber inden for natur/teknologi.

• Stifte bekendtskab med en undersøgende tilgang til faget, herunder kunne lave forsøg og eksperimenter.

• Finde en glæde ved at bruge naturen og tage vare på den ved hjælp af den teknologi de har til rådighed.

• Få lyst og kundskaber til at arbejde videre med fagene biologi, fysik/kemi og geografi efter 6. klassetrin.

Praktiske hovedområder

Definition og fagpræsentation

På det praktisk/musiske område undervises der i idræt, musik, billedkunst, håndarbejde, teater, sløjd og madlavning. Idræt er fastlagt i ugeskemaet med en halv times morgensport hver dag for alle på skolen, og udbydes ligeledes som valgfag for 4.-8. kl. De resterende fag udbydes som valgfag for 4.-8. kl. og de integreres ligeledes alle i temaundervisning.

Formål

Formålet med undervisningen i de praktisk/musiske fag er at bibringe eleverne forudsætninger for en livslang og aktiv deltagelse i den æstetiske verden. Undervisningen skal sætte dem i stand til at sanse på en kreativ, intuitiv og nuanceret måde. Eleverne skal tilegne sig kundskaber der gør dem i stand til at meddele og udtrykke sig personligt. Eleverne skal som medskabere af kultur opnå større forståelse af dansk og udenlandsk kultur og tradition. Elevernes fantasi og glæde ved at eksperimentere udvikles gennem fordybelse i den praktiske produktfremstilling, for herigennem at styrke deres koncentration og motorik og oplevelsen af tillid til egne muligheder. Eleverne lærer samarbejde, medbestemmelse og medansvar gennem en arbejdsform, hvor dialog og samarbejde er en del af undervisningsmiljøet. Gennem arbejdsglæde, fællesskab og et følelsesmæssigt engagement opnår eleverne erfaringer i samspillet mellem forestilling, planlægning og udførelse. Eleverne skal gennem alsidige praktiske oplevelser, erfaringer og refleksioner, der knytter sig til skabende fremstilling, opnå færdigheder og kundskaber der giver mulighed for følelsesmæssig og intellektuel dannelse.

Undervisningsplaner

Generelt foregår den praktisk musiske undervisning på Thorsted Friskole på to måder. En lærerstyret, hvor faglighed og indlæringsfaktor er høj og en elevstyret, hvor lærerne fungerer som konsulenter og støtter for de projekter, eleverne motiveres til at foranstalte. Dette gælder for alle værkstedsfag indenfor området. Skolen har åbne værksteder, hvortil eleverne introduceres hvert år og i øvrigt efter behov.

Slutmål

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• Opnå forståelse for at teknologien kan udvikle handlemuligheder

• Udvikle grov- og finmotorik

• Udvikle de basale sanser

• Opnå forskelligartede udtryksformer

• Anvende grundlæggende faglige begreber

• Opnå færdighed i at betjene relevante instrumenter og redskaber

• Planlægge og gennemføre opgaver, herunder øve /træne

• Opnå erfaring i praktisk problemløsning

• Opnå interesse for æstetisk og skabende virksomhed

• Eksperimentere og improvisere

• Anvende forskellige arbejdsmetoder og teknikker

• Reflektere og analysere

• Samarbejde

• Indsamle og bearbejde stof og materiale til indhold og fremstilling

Musik

Fagbeskrivelse

Formålet med undervisning i musik er at udvikle elevernes lyst til at træde ind i det musikalske univers og udvikle deres glæde ved både at lytte til og udøve musik alene og sammen med andre. Gennem musik og bevægelse udvikles deres motorik og koncentration samt deres rytmiske/melodiske sans og deres musikalske udtryk og stemme. Faget medvirker til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling og øger deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab.

Samtidigt introduceres de for musikalske genrer og udtryk, deres høreevne trænes, og de får mulighed for efter evne at dygtiggøre sig på et eller flere instrumenter.

Undervisningen skal desuden medvirke til at fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition.

Der synges dagligt til morgensang, spændende fra salmer og folkelige sange over viser til nyere og rytmiske sange. Det samme gør sig gældende til den fælles afslutning hver fredag eftermiddag. Det tilstræbes, at eleverne ved udgangen af 9. klasse kan 250-300 sange.

Hvert år skrives og opføres musik og sange til skolens årlige teaterforestillinger, ligesom der akkompagneres til sange i forbindelse med morgensang og lignende.

Slutmål

Det tilstræbes, at eleverne efter endt skolegang:

• Har udviklet deres lyst til at deltage i en musikalsk praksis.

• Kan beskæftige sig aktivt og skabende med musik.Har udviklet sig følelsesmæssigt og intellektuelt gennem den musikalske praksis.

• Har udviklet deres koncentration og motorik gennem den musikalske praksis.

• Har opnået kendskab til musikkens mange funktioner både på det personlige og det fælles niveau.

Delmål

Indskoling (0.-3. klasse)

Det tilstræbes, at eleven ved udgang af dette trin kan:

• Deltage i hovedaktiviteterne sang, spil og bevægelse.

• Føle sig fortrolige med stemmen som deres første instrument.

• Indgå i et musikalsk samspil ved hjælp af sangen som fælles aktivitet.

• Bruge sang til at skabe et sangrepertoire, der passer til alderstrinnet.

• Skabe nye spontansange og improvisationer.

• Spille på rytmeinstrumenter såsom håndtrommer og andre percussioninstrumenter.

• Forstå rytme og have glæde ved den gennem øvelser i rytmiske figurer og dans som fysisk og musikalsk aktivitet.

• Opnå kropsbevidsthed og udvikle sin motorik gennem dans.

• Udfolde sig frit og improviserende gennem dans.

Mellemtrin (4.-9. klasse)

Det tilstræbes, at eleven ved udgang af dette trin kan:

• Deltage opmærksomt og selvstændigt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse.

• Anvende diverse instrumenter individuelt og i grupper.

• Arbejde selvstændigt med sammenspil, harmonik og musikalske strukturelementer.

• Samtale om musik som kunstnerisk udtryk og som forbrugsvare.

Mad- og Hjemkundskab

Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem samtale, fortælling, oplevelse samt erfaring tilegner sig viden og færdigheder, så de bliver i stand til at tage medansvar og udvise omsorg for de af hjemmets opgaver, der knytter sig til køkkenet og at de opnår indsigt i de værdier og vilkår, som dette livsområde har i samspil med natur, kultur og samfund.

Gennem praktiske, eksperimenterende og skabende opgaver får eleverne mulighed for sansemæssige og æstetiske oplevelser samt at udvikle selvværd og livsglæde så de i fællesskab med andre og for sig selv får lyst og bliver i stand til at handle i hjem og samfund.

Fra børnehaveklassen til og med 3. klasse beskæftiger eleverne sig med basale forudsætninger for det daglige liv, der har grundlæggende betydning og brugsværdi for det enkelte menneske, det nære fællesskab og samfundet.

Faget rummer dele af hverdagslivet, som eleverne har erfaring med. Det er hjemmets område, der er det overordnede tema og i særlig grad det, der vedrører kost og husholdning i bred forstand.

Eleverne arbejder med forskellige typer af måltider, der er kendetegnende for forskellige kulturer samt sammensætningen af måltider til hverdag og fest i både hjem, skole og samfund. Der arbejdes med forskellige råvarer, deres oprindelse, sæson, produktion og kvalitet. Der arbejdes med måltidfællesskab, anretning og borddækning samt de oftest benyttede madlavningsteknikker f.eks. kogning, stegning og bagning. Eleverne lærer at anvende køkkenudstyr til måling og vejning af råvarer. Eleverne arbejder med arbejdsgang og arbejdsfordeling i deres arbejdsproces.  Endvidere introduceres forskellige køkkenredskaber og deres anvendelse samt betydningen af oprydning, herunder opvask og daglig rengøring.

Fra 4. klasse til 9. klasse arbejdes der med forståelsen for egen og andres kulturer, som den kommer til udtryk i udførelsen af hjemmets opgaver, samt den betydning, anvendelsen af ressourcer har for miljø, sundhed og livskvalitet. Undervisningen skal lægge op til, at eleverne oplever værdien af et fællesskab, der bygger på ligeværd og tolerance.

Her handler det både om nytte, lyst og glæde samt om grundlæggende værdier i samarbejdet med andre. Man arbejder både praktisk og konkret med levnedsmidler, materialer og redskaber samt med sammenhængen mellem teori og praksis. På denne måde lægges der op til, at eleverne udfolder sig eksperimenterende og skabende samt, at man oplever med alle sanser. Desuden lægges der i undervisningen vægt på, at man får mulighed for at tage stilling og handle i forhold til etiske spørgsmål og overvejelser samt i forhold til vaner og forbrug.

Hjemkundskab indgår som en del af årets emne- og temaundervisning samt som valgfagsundervisning for den ældste gruppe af elever fra 4. til 9. klasse. Her er eleverne med til planlægningen af indkøb, arbejdsgang og arbejdsfordeling ved dagens måltider. De tilbereder dagens måltider ved hjælp af forskellige metoder og teknikker af levnedsmidler og retter samt valg af opskrifter. Der handles ud fra generelle principper for opbevaring, hygiejne og vedligeholdelse af køkkenredskaber.

Idræt

Fagbeskrivelse

Formålet med idrætsundervisningen på Thorsted Friskole er, at eleverne bliver udfordret kropsligt og alment og udvikler en generel lyst til bevægelse. Glæden ved at bevæge sig, lysten til at lære en ny leg og muligheden for at lege og spille på tværs af klasserne er vigtige elementer i idrætsundervisningen.

Eleverne lærer at begå sig i og følge opsatte regler både socialt og fagligt. Derved udvikler de forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Samtidig udvikler de forståelse for betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af.

Idrætsundervisningen skal give eleverne erfaring med og indsigt i idrættens betydning for sundhed og trivsel samt i samspillet mellem samfund og idrætskultur. Smil, glæde, leg, sved og latter er hovedingredienser i en optimal idrætstime.

Idræt er for alle. Det er derfor vigtigt, at der er aktiviteter, der passer til alle børns behov, men det er også vigtigt, at der er aktiviteter, der udfordrer eleverne og motiverer dem til at prøve nye lege, spil og øvelser. Kendte øvelser og lege giver et trygt og tillidsfuldt læringsmiljø som giver børnene mod til at kaste sig ud i nye opgaver og oplever glæden ved at gennemføre en ny leg eller spil.

Vi har morgensport ude og inde, vi går ture, danser, spiller en god fodboldkamp, leger nye og gamle lege, spiller hockey, dødbold, rundbold og meget mere. De store har mulighed for at vælge idræt til valgfag, og eleverne kan også tage atletikmærker. Desuden er vores gymnastiksal åben i alle frikvartererne.’

Slutmål

Det tilstræbes, at eleverne efter endt skolegang:

• Har opnået kendskab til alsidig idrætskultur.

• Har udviklet en glæde ved og en lyst til at bevæge sig og udøve idræt – alene og i fællesskaber.

• Har opnået indsigt i og fået erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur.

Delmål

Indskoling 0.–3. klasse

Det tilstræbes, at eleven ved udgang af dette trin kan:

• Forstå og følge en kort instruktion.

• Deltage aktivt i basale, alsidige bevægelser i leg.

• Udvikle en begyndende forståelse for regellege, f.eks. fange- og boldlege.

• Forskellige boldspil også således øve evnen til at kaste, gribe, sparke, drible og trille med en bold.

• Deltage i fantasilege og sanglege – herunder også bevægelse til musik.

• Samarbejde om idrætslige aktiviteter og lege.

• Udvikle forståelsen af og anerkende fysiske forskelle på sig selv og andre.

• Bruge naturen som legeplads.

Mellemtrin 4.-6. klasse

Det tilstræbes, at eleven ved udgang af dette trin kan:

• Deltage aktivt i idrættens kultur og fællesskab.

• Anvende grundlæggende, sammensatte bevægelser i idrætspraksis.

• Samtale om fysisk aktivitets betydning for kroppens grundform, sundhed og trivsel.

• Forstå betydningen af fair play samt det at udvise social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter.

• Udvikle lege og konkurrencer inden for idrætten.

• Færdes i naturen ved hjælp af kort i kendt og ukendt terræn.

Udskoling 7.-9. klasse

Det tilstræbes, at eleven ved udgang af dette trin kan:

• Forstå kroppens anatomi og fysiologi i et træningsperspektiv.

• Vurdere idrætsvaners betydning for sundhed og trivsel.

• Vurdere fysisk aktivitets effekt på krop og identitet.

• Kende til regler for såvel individuelle som holdidrætter.

• Forstå de taktiske handlemåder i forskellige spil og udfordre sig selv til at opnå et bedre resultat.

• Gå foran og tage initiativ i igangsætningen fysiske aktiviteter.

• Udvikle og arrangere lege og spil bl.a. for de mindre elever.

• Udvikle konstruktive samarbejdsrelationer i idrætslige aktiviteter.

• Vurdere udviklingen af normer, værdier og etik i idrætskultur.

Billedkunst

Fagbeskrivelse

Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne udvikler håndværksmæssige færdigheder og en glæde ved at udtrykke sig i og med billeder og former. Eleverne skal tilegne sig viden om kunst og andre visuelle udtryks- og kommunikationsformer og udvikle deres kundskaber og æstetiske dannelse gennem studier af kunstens og mediekulturens billeder.

I den billedskabende proces stifter eleverne bekendtskab med forskellige metoder, teknikker, redskaber samt mange forskellige slags materialer. Derudover udvikles deres kendskab til mange forskellige udtryksformer, som de fremstår i både lokale og globale kulturer.

Undervisningen i billedkunst skal udvikle eleverne, så de får lyst til at udtrykke drømme, fantasier, holdninger og følelser gennem et billedmæssigt udtryk.

Undervisningen skal bidrage til at udvikle eleverne æstetiske erkendelser og dermed tale til deres sansende forestilling og opmærksomhed.

Billedkunstundervisningen er indlagt i ugeskemaet for 0.-3. klasse og udbydes ligeledes som valgfag for 4.-9. klasse. Derudover er faget i høj grad koncentreret i temaforløb igennem emneuger og teateruger, men billedkunst er også en del af undervisningen i fx dansk, engelsk og tysk, hvor der kan skabes kreative processer som en del af arbejdet. Vi bestræber os på at undervise med faget og ikke kun i faget billedkunst.

Slutmål

Det tilstræbes, at eleverne efter endt skolegang:

• Har udviklet kompetencer til at producere, opleve og analysere billeder.

• Har tilegnet sig færdigheder i og viden om kunst, medier og andre visuelle udtryks- og kommunikationsformer.

• Er blevet i stand til at iagttage, bruge og reflektere billedsprog i nyskabende og kommunikative forløb.

Delmål

Undervisningen i billedkunst skal lede frem mod, at eleverne på følgende trin har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

Indskoling (0.-3. klasse)

Det tilstræbes, at eleven ved udgang af dette trin kan:

• Bruge sin fantasi og forestilling som udgangspunkt for arbejdet i billedkunst.

• Arbejde eksperimenterende i forhold til form, farve og komposition.

• Arbejde med skitse, tegning, enkelt maleri, simple grafiske trykmetoder, skulptur samt plane og rumlige billeder.

• Kan tale om egne og andres billeder og præsentere egne billeder på skolen.

• Arbejde med tematisk billedarbejde og billedskabende fortællinger, individuelt og i grupper.

Mellemtrin (4.-9. Klasse)

Det tilstræbes, at eleven ved udgang af dette trin kan:

• Arbejde med iagttagelser, som overføres til f.eks. tegning eller maleri.

• Har tilegnet sig viden om forskellige tegneteknikker og materialer samt tilføre tegninger stemning med lys, skygge og dybde i billedarbejdet.

• Opnå kendskab til komposition, teknikker farvelære, farvernes virkemidler og diverse materialer.

• Arbejde med forskellige former for grafik.

• Fremstille rumlige collager.

• Arbejde med skulpturer som f.eks. modellering og sammenføjning.

• Bruge sin viden om billeder som kommunikationsmiddel og billeders funktion i en given kontekst.

• Udtrykke og formidle viden, ideer og betydning visuelt gennem diverse medier.

• Analysere og samtale om egne og andres billeder.

• Vurdere billeders anvendelse inden for forskellige kultur- og fagområder.

• Udtrykke sig med digitale billedteknikker.

• Skelne mellem forskellige udstillingsformer.

• Etablere og præsentere eget arbejde f.eks. gennem udstillinger på skolen.

• Skelne mellem forskellige kunstnere, kunstretninger og kunsthistorie.

Håndværk, design og madkundskab

Fagbeskrivelse

Formålet med undervisningen i håndværk og design er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder gennem det praktiske arbejde med forskellige materialer, håndværk og udtryksformer, og hvor de fremstiller håndværksmæssige produkter med kreative, funktionelle og kommunikative værdier.

Eleverne skal, gennem eget håndværk, blive i stand til at forstå samspillet mellem idé, tanke og handling frem til et færdigt produkt.

Gennem designprocesserne arbejder eleverne udforskende, eksperimenterende og problemløsende, så en kreativ og innovativ tilgang fremmes, og tillid til egne muligheder for at kunne tage stilling og handle udvikles.

Håndværk- og designundervisningen er et undervisningsfag fra 4. til 7. klasse og er desuden i høj grad koncentreret i tema eller emneforløb samt i valgfag for 4.-9. klasse. Desuden er der gennem hele skoleforløbet mulighed for at deltage i fremstilling af forskellige træ og metalarbejder i forbindelse med skolens årlige julebasar.

Formålet med undervisningen i madkundskab er, at eleverne gennem samtale, fortælling, oplevelse og erfaring tilegner sig viden og færdigheder, så de bliver i stand til at tage medansvar og udvise omsorg for de af hjemmets opgaver, der knytter sig til køkkenet.

Eleverne skal også opnå indsigt i de værdier og vilkår, som dette livsområde har i samspil med natur, kultur og samfund. Eleverne skal opnå praktiske færdigheder inden for madlavning og kunne eksperimentere med såvel råvarer, opskrifter og retter som egen smag og andre æstetiske erfaringer.

Gennem praktiske, eksperimenterende og skabende opgaver får eleverne mulighed for sansemæssige og æstetiske oplevelser samt mulighed for at udvikle selvværd og madlavningsglæde, så de i fællesskab med andre og for sig selv får lyst og bliver i stand til at handle i hjem og samfund.

Slutmål

Eleverne lærer at foretage kritisk reflekterede madvalg på baggrund af viden om fødevarer, sæson, oprindelse, sundhedsværdi, produktionsformer og bæredygtighed.

Eleverne får gennem undervisningen kendskab til egen og andre kulturers madtraditioner, både i nutidigt og historisk perspektiv.

Mad- og hjemkundskab udbydes som valgfagsundervisning for 4.-9. klasse og indgår desuden som en del af årets emne- og temaundervisning.

Delmål

Håndværk- og designundervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• Opnå kendskab til et udvalg af materialers beskaffenhed og anvendelsesmuligheder.

• Anvende håndværksmæssige teknikker til bearbejdning af forskelligartede materialer.

• Formgive og fremstille håndværksmæssige produkter.

• Planlægge arbejdsgange og vælge hensigtsmæssige materialer og teknikker.

• Håndtere værktøj, materialer, stoffer og maskiner på forsvarlig vis.

• Indgå i forskellige former for designprocesser fra idé til færdigt produkt.

• Arbejde med idéudvikling i kreative og innovative processer, individuelt og i fællesskab med andre.

• Arbejde eksperimenterende og problemløsende med relevante materialer, teknikker, farver, form og funktion.

• Udtrykke sig gennem skabende håndværksmæssigt arbejde.

Undervisningen i madkundskab skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• Arbejde med og opnå kendskab til forskellige typer af måltider.

• Arbejde med måltidfællesskab, anretning og borddækning.

• Arbejde med og opnå kendskab til forskellige råvarer, deres oprindelse, sæson, produktion og kvalitet.

• Arbejde med de oftest benyttede madlavningsteknikker, som f.eks. kogning, stegning og bagning.

• Anvende køkkenudstyr og redskaber til måling, vejning og forarbejdning af råvarer.

• Forstå betydningen af oprydning, rengøring og hygiejne i køkkenarbejdet.

• Forstå og arbejde ud fra opskrifter.

• Udfolde sig nysgerrigt eksperimenterende og skabende i madlavning.

• Aflæse og forstå fødevaredeklarationer og fødevaremærkninger.

• Vurdere egne madvalg i forhold til sundhed, trivsel og miljø.

• Opnå en forståelse for den betydning, anvendelsen af ressourcer har i en bredere miljø- og samfundsmæssig kontekst.

• Udvikle en forståelse for mad- og måltidkulturers betydning i både lokal og global kontekst .

• Tage stilling og handle i forhold til etiske spørgsmål og overvejelser samt i forhold til vaner og forbrug.