Forårsfest

Forår-4.jpg

HUSK forårsfest i morgen!!!!! Det bliver bare sååååååå GULT! Og som bonus er det nu blevet endnu lettere og meget sjovere at rydde op søndag - SÅ bliver det ikke bedre. 6 klasse skal med på lejerskole, og derfor har 6. klasse og forældre lovet at hjælpe 7. og 8. med at gøre rent søndag - så med så mange hænder kommer det til at gå super hurtigt og sjovt!

Husk også at medbringe (gul) Tallerken, Godt Humør, glas, noget gult, bestik, Kæmpe Smil, osv, nå ja og fik vi sagt godt humør?

VI SES!

mvh

Forårsfestudvalget

Specielt tilbud til kreative børn og unge

maleri-e1427064671605.jpg

Hvis du hører til dem der kunne tænke dig at LÆRE noget om farver, opbygning af et rigtigt maleri, perspektivering, forskellige teknikker og meget mere, så se lige her:

  1. 1. gang onsdag d. 25.3 kl. 13.00 – 14.30 begynder vi med at undersøge, hvordan vore farver kan blandes, og du skal selv lave farveprøver, som du senere kan bruge. Du lærer noget om ”kolde og varme farver” rene og urene farver, og hvordan farverne kan gøres gennemsigtige.

Du skal denne gang kun medbringe dine akrylfarver og ikke  lærred.

 

  1. 2. gang onsdag d 8.4 kl. 13.00 – 14.30 skal du rigtig i gang med at male. Du skal lære at lave et landskab med bag, mellem og forgrund. Hvilke farver det er godt at bruge hvor, forholdet mellem de forskellige afstande osv.

Medbring et ovalt lærred gerne omkring 20x30 cm (eller TYKT karton)

 

  1. 3. gang onsdag d. 29.4 kl. 13.00 – 14.30  skal du lave et rigtigt abstrakt maleri – ikke bare krudseduller, men med det rigtige forhold mellem farver og former.

Medbring et lærred omkring 30x30 cm (eller TYKT karton)

 

  1. 4. gang onsdag d. 6.5 13.00 – 14.30  skal du prøve at mikse forskellige materialer ind i dit maleri. Skrift, skabeloner, fotos eller hvad vi lige finder på.

Medbring et lærred omkring 30x30 cm (eller TYKT karton)

 

  1. 5. gang onsdag d. 20.5 kl. 13.00 – 14.30  skal vi male med spartler, ”dankort”, vinduesviskere og bruge en hel del vand.

Medbring gerne et lærred ca. 40x40 cm (eller TYKT karton)

 

  1. 6. gang onsdag d. 3.6 kl. 13.00 – 14.30  maler vi med skumgummi (stykker/ruller osv) og bruger vand som et sjovt islæt .

Hvis du mangler det sidste ”finish” på nogle af dine tidligere malerier så tag dem med

 

Praktiske oplysninger:

Børnene skal have maletilladeligt tøj på

Kurset foregår på Thorsted friskole (formningslokalet regner jeg med)

Pris: 500 kr. for i alt 9 timers undervisning. Betales via webbank (REG. 9118 konto 108219 – HUSK barnets navn på tak)

Tilmelding er bindende, og kurset gennemføres ved minimum 10 deltagere.

Sidste tilmeldingsfrist 24.3 kl. 15.00 til Jytte Østergaard Bovbjerg jytte.solush@gmail.com

Børnene skal selv medbringe akrylfarver. ”Marie farver” (de helt billige med 20 tuber til en 20`er må I meget gerne undgå, da de er ”meget lidt brgbare”!) Har du/I nogle akrylfarver er det helt fint og kan sagtens bruges, men HVIS I skal ”ud at investere” så anskaf gerne farverne: Crimson, Cadmium red, Lemon yellow, Cadmium yellow, Ultramarin, Phthalo blue, Titanium white og sort. Pas på ikke at købe nogle ”brækkede” farver – de er MEGET svære at blande til pæne farver. Med brækkede farver menes farver, der er tilsat hvidt eller sort – altså blandede farver – de er matte at se på). Pensler og lærreder (gerne billige) eller kraftigt karton (der kan dog købes maleplader a 30x30 cm hos mig . stk. 10 kr. HVIS du skulle have glemt) En palet eller st stykke kraftigt plastic. Medbring også gerne en tynd A4 mappe til at sætte kopier, farveprøver osv ind i – så bliver der lidt styr på lærdommen J

Jeg glæder mig til at se jer alle, og håber I har lyst til at lave en masse flotte kreationer.

 

Mange farverige hilsner Gerda Bruhn  tlf. 31 24 00 74

Eventdag

IMG_0907.jpg

DET MÅ VI KUNNE GØRE BEDRE!

25

Derfor mødes alle elever, forældre, støttekreds, søskende, fætre, kusiner, naboer og alle andre interesserede til en festlig skoledag lørdag den 30. maj på Thorsted Friskole. Her skal vi samle penge ind til legeplads og udenomsarealer. De første 15.000,- går til at realisere de to sheltere samt  bålhytten, som Friluftsrådet allerede har bevilget 45.000,- til. Herefter i prioriteret rækkefølge:

Genetablering af hockeybanen, opsætning af gyngestativ, etablering af legeplads. Vi kalder dagen for en “EVENTDAG", for der vil  være cykelsponsorløb for både store og små, “loppemarked”, musik, mulighed for hesteridning, køb af mad, snacks, kaffe, kage og aftensmaden behøver du heller ikke at tænke på; sidst på eftermiddagen kan der købes flæskesteg med tilbehør. Alle bedes allerede nu indsamle "lopper" til loppemarkedet, alt som kan sælges har interesse! Sæt også meget gerne familie og venner på opgaven. "Lopperne" skal være rene og sorterede og I bedes opbevare genstandene indtil en uge før eventdagen, hvor vi begynder at fylde salen op med genbrugsguld - I får nærmere besked!

Sæt allerede nu et stort kryds i kalenderen, for denne dag må I ikke gå glip af. For børnene betragtes dagen som en skoledag og senere vil alle forældre blive bedt om at fordele sig på diverse opgaver i allerbedste bazarstil. Husk også at vi alle sammen hjælper hinanden med at rydde op efter dagen.

3

Festlige hilsner fra Eventholdet

Rengøringsliste forår 2015

20150205-ThorstedTeater-0071.jpg

Så er den nye rengøringsliste klar. Kig den igennem med det samme og sæt kryds i kalenderen med det samme. Husk på du er velkommen til at sige til formanden i ugen op til at du er klar så han/hun ikke behøves ringe til dig. Så hjælper vi hinanden! Hvis du er formand skal du sikre dig at alle på holdet er klar. Det er op til den enkelte at bytte med en anden hvis man ikke kan (husk at give de to formænd besked på begge hold).

Jeg ved i venter spændt, så jeg skal ikke trække det i langdrag- her er den:

Rengøringslisten forår 2015 (Du kan som altid finde den i "Forældremappen").

 

 

Teater 2015

Torsdag den 5. februar blev der afholdt et brag af en teater aften med tre teaterstykker, kaffe og kage, sodavand og masser af dans, leg og hygge. Her er nogle billeder fra aftenen.

Pakkeaften i Hurup

Kære forældre I morgen har vi i Hurup chancen for at tjene kolde kontanter til glæde og gavn for børnenes hverdag på vores skole. I løbet af få timer, kan vi tjene et pænt beløb. Lader vi denne chance gå fra os, får vi den måske ikke igen.

Der mangler stadig 10 voksne, før vi kan løfte opgaven.

Tøv ikke, men meld jer hurtigst muligt til Pernille på tlf. 31788692 eller mail pernillebille@live.dk

Vi ses.

På bestyrelsens vegne

Morten Madsen

Så skal der pakkes i Hurup

Kære alle forældre og støttekreds For at samle penge ind til skolen, så er der blevet arbejdet på at skaffe en aftale med pakkecentralen i Hurup. En sådan aftale består i, at frivillige fra skolen (forældre og støttekreds) kan komme til Hurup for at pakke tirsdag aften, hvorefter betalingen går til skolen. Det vil typisk ikke tage mere end tre timer.

Efter en ihærdig indsats er det nu lykkes Pernille Billenstein at skaffe Thorsted Friskole en aftale om at komme til pakkecentralen i Hurup. Det er svært at få sådan en aftale, så det er meget vigtigt, at vi stiller op, når muligheden byder sig.

Nogle har allerede meldt sig til hos Pernille pr. telefon, men der mangler yderligere ca. 15 voksne. I må gerne tage jeres børn med, hvis de går i blå, grøn eller 7/8 klasse.

Der skal pakkes på tirsdag d. 20. januar kl. 18:00. Adressen er: Bredgade 9, 7760 Hurup Thy. (Man skal være der kl. 18:00.)

Hvis I har mulighed for at hjælpe på tirsdag, så kan I tilmelde Jer hos Pernille på:

Mobil: 31788692 Mail: pernillebille@live.dk

Med venlig hilsen Mads

Teater torsdag den 5. februar

20141106-ipad-IMG_0133.jpg

Kære forældre og støttekreds Det er igen tid til teater og nogle klasser skal i gang med at øve til teaterforestillingen den 5. februar, og tidspunktet, hvor vi skal spille, nærmer sig med hastige skridt. Vi er meget spændte og glæder os rigtig meget!

Som i efteråret spiller vi teater i klasserne. Denne gang er det lilla, blå og orange klasse, der spiller.

 

Lilla klasse opfører:

Snehvide og nogle dværge

Blå klasse opfører:

Hvordan elefanten fik sin lange snabel

Grøn klasse opfører:

Gummitarzan

 

Torsdag den 5. februar klokken 19.00

Traditionen tro drikker vi kaffe og spiser kage efter teaterforestillingen. Husk, at alle skal medbringe kage til et fælles kagebord, som afleveres i køkkenet og det huslige hold laver kaffen. Man skal desuden huske eget service i kaffekurven, da man skal medbringe sit eget til kaffen efter forestillingen. Der er desuden mulighed for at købe sodavand samt øl efter forestillingen. Husk, at entré for voksne er 20 kroner – børn er gratis. Derefter danser alle folkedans og sanglege i salen. Her er alle meget velkomne!

Torsdag er der også generalprøve klokken 10.00, hvor andre skoler og børnehaver kommer. Har I problemer med at komme om aftenen, er der mulighed for at komme her. Der er dog ikke plads til større grupper, da salen er fyldt godt op af tilmeldte skoler og børnehaver.

Torsdag aften skal teaterbørnene møde på skolen klokken 18.00 for at klæde om og sminke og vi vil blive meget glade for hjælp til dette.

Vi glæder os til at se Jer.

Kærlig hilsen lærerne.

Juleafslutning

2011-Nissepiger-1.jpg

Kære forældre, støttekreds, bedsteforældre, venner og naboer! Vi vil endnu en gang invitere alle jer der har tid, lyst og lejlighed til juleafslutning på skolen den 19/12. Vi mødes på skolen kl.8.20 og går derfra klassevis over i kirken, hvor Anders holder morgensang. Vi skal synge en masse sange og der vil blive fortalt en julehistorie.

  Tilbage på skolen går børnene  i klasserne  sammen med deres klasselærer og hygger og deler julegodter ud til hinanden. Alle børn medbringer lidt godter, som de deler ud i klassen.

Imens kan I, der kommer, hygge sammen over en kop kaffe.

Klokken ca. 11.00 er der fælles afslutning, hvor vi skal synge alle de julesange, vi ikke nåede om morgenen og ikke mindst skal vi synge "Peters jul". Dernæst danser vi rundt på hele skolen i en lang kæde imens vi synger "Nu er det jul igen…"

Skoledagen slutter klokken 12.00. Herefter er der Pasning og skolebussen kører også umiddelbart efter klokken 12.00.

Tilbage er der blot at ønske jer alle en rigtig glædelig jul.

Kærlige julehilsner fra lærerne

Thorsted-kalender

8-3.jpg

  skærmbillede

Jeg har lige fundet et sted, hvor der er rabat på fremstilling af kalendere Det er derfor muligt at bestille en 'årets gang på Thorsted'-kalender hos mig. PRIS: 175 (heraf 100 til fremstilling og 75 til skolen) PROCEDURE: Du putter 175 kr i en kuvert med navn og afleverer den på skolens kontor senest i morgen kl 14.00 (....eller til mig til luciaoptog) ... jeg ved det er kort frist, men tilbudet er der kun lige nu ;)

Krea Café julehygge torsdag

Kære Krea Café-piger og drenge! I morgen, torsdag den 4. dec., er der Krea Café kl. 14-16 for sidste gang i år, og da det nu er december, og alle er i julestemning, så bliver det en Krea jule-café med juleknas, julete og hygge mens vi gør de sysler færdige, som vi gik igang med til sidste Krea Café. Man må godt tage noget med, hvis man er igang med noget derhjemme, eller hvis man har et brændende ønske om at lave noget specielt til julegaver.

Vi glæder os til at se jer, kærlig hilsen Thorsted Krea Café

nisse2011 Nissepiger (1)