Thorsted Krea Café på tirsdag d. 19/1!

sten.jpg

halskæde sten Så er Thorsted Krea Café klar igen! Der er en masse børn i pasningen, der har efterspurgt håndarbejde og krea opgaver, og nogle er allerede selv gået i gang, så nu starter jeg caféen op med jævne mellemrum i tidsrummet kl. 13.45-16, og det kommer til at foregå i Pasningen. Der vil blive mulighed for at sy, hækle - måske endda lære at strikke, og andre kreative projekter. Store piger og drenge, der ikke går i Pasningen er MEGET velkomne, og det er voksne, hjælpende hænder også! Så skulle der være forældre, bedsteforældre eller folk fra Støttekredsen, der elsker håndarbejde eller bare gerne vil give en hjælpende hånd, så er I meget velkomne. Det kræver ingen tilmelding for børnene, men hvis der er voksne, som gerne vil være med, er I altid velkomne til at sige det til mig, hvis I møder mig eller sende en besked på 21 44 01 41.

Første Krea Café er i uge 3, tirsdag den 19. januar kl. 13.45-16.

Håber vi ses! KH Rikke (Oskar's mor)