Arbejdsaften tirsdag den 8. oktober.

5.jpg

Kære forældre.Så er det blevet tid til en af skoleårets arbejdsaftener. Vi mødes på skolen tirsdag den 8. oktober efter fyraften fra omkring klokken 16.00. Henrik Langballe vil i aulaen på skolen sammen med Ruth og Karina fordele arbejdsopgaverne i Askehuset og på skolen.

Der vil være mulighed for at købe mad på skolen til 30 kr. pr. voksen – børn er gratis. Børnene har fået en seddel vedrørende tilmelding til aftensmad med hjem, som skal afleveres igen på skolen senest mandag den 7. oktober.

Arbejdsopgaver på arbejdsaftenen Askehuset: • Sand til sandkassen. Medbring evt. trailer, så der kan hentes sand ved stranden. • Hækken skal klippes. Medbring hækkeklipper. • Hul i muren over vinduet. • Tagrender renses. • Brandtrappe sikres. • Cementrør er stoppet. • Ledning på muren. • Net i bunden af kaningården. • Faldsand skovles ind under gyngerne. • Værkstedet udenfor er ikke blevet helt færdigt. • Der er hul i skuret bag gyngerne. Skolen: • Madlavning til arbejdsaftenen samt opvask. Rengøring af køkken. • Inddækningskasse til rør bag døren på lærerværelset. • Læbæltet mod skal fældes. Husk motorsav. Margrethe markerer, hvilke træer der skal fældes. • Sceneopstilling til fredag/lørdag aften. • Ukrudt omkring på skolen skal luges. • Lave hylder til Ipads – ideudarbejdelse samt udførelse heraf. • Fodboldmålene skal svejses. Medbring svejseapparat. • Opsætte basketnet på hockeybanen. Medbring evt. skruemaskine. • Reparation af nettene på hockeybanen samt fjerne ukrudt. • Reparation af nettene på fodboldmålene i salen. • Reparation af skolens sandkasser. • Feje fliserne rundt omkring skolen. Medbring gerne kost. • Almen oprydning og rengøring i alle kroge indenfor. • Buskrydning. Medbring gerne buskrydder.

Medbring meget gerne eget værktøj til arbejdsopgaverne.

Vi glæder os til en hyggelig aften, hvor vi sammen får gjort Askehuset samt skolen flot til jubilæet. Kærlig hilsen alle på Thorsted Friskole.