NYHEDSBREV UGE 11

Sylvester-3.jpg

I denne uge har vi haft helt almindeligt skema. Tirsdag havde vi dog besøg af Carolina, som er udvekslingsstuderende på gymnasiet. Carolina kommer fra Brasilien, som hun var her og fortælle om for gul, grøn og lilla klasse.

Mandag i sidste uge var rød klasse nede ved dammen for at kigge på forårstegn og se om ”den store gedde” var vågnet op. De vil ofte gå ned og kigge i de næste måneder og holde øje med livet dernede. De er desuden i gang med at bygge små huse. Fredag i sidste uge var de store fra grøn klasse oppe og hjælpe dem. Det blev til nogle meget flotte og fantasifulde byggerier.

I blå klasse er Rita Ribs flyttet ind i bogstavhuset. De har arbejdet med R og fredag skal de smage på R. De arbejder også videre på deres projekt om dyr og fredag i sidste uge fik de hjælp af grøn klasse, hvilket de havde stor glæde af.

Grøn Klasse arbejder stadig med reklamer og har i denne uge arbejdet i grupper, hvor de har udarbejdet forskellige reklamer – enten skriftligt eller som rollespil. Grupperne fremlagde for klassen fredag. Børnene har også haft en hjemmeopgave for med relation til reklamer, som skulle afleveres fredag. Syvende klasserne på Karinas engelskhold har desuden også en engelskaflevering for til mandag efter påske.

I næste uge skal 7./8. Klasse i praktik og alle har nu fået praktikpladser og er helt klar til den kommende uge og dens spændende opgaver.