Nyhedsbrev uge 9 I denne uge har vi haft helt almindeligt skema. Vi er startet på en ny valgfagsperiode for de store med billedkunst, biologi, boldspil, pigekonditræning og musik om tirsdagen og madlavning, O-løb, skaterhal, matematik og maleri om onsdagen.
Rød Klasse var til fødselsdag ved Frida onsdag og det var bare en super hyggelig dag.
Blå Klasse har arbejdet på deres projekt om dyr. Børnene har valgt, hvilke dyr de vil lave opgave om og de har brugt Ipads til at søge info og se film om dyrene. Ditlev Detektiv er flyttet ind i alfabethuset. Børnene har derfor lavet opgaver med D, læst historier om Ditlev Detektiv, leget detektiver udenfor og smagt på D (dadler).
Orange Klasse har i denne uge undersøgt kaskelothvaler og spækhuggere på Ipadsene. De ved nu næsten alt om kaskelothvaler. Desuden har de hørt ”Kaskelotternes sang” og fredag afsluttes deres planetprojekt.
I Gul Klasse er det bestemt, at lejrturen i år går til Fur og de tager af sted i uge 22, som er den sidste uge i maj.
Vi har desuden fået en ny elev i Gul Klasse. Hun hedder Ida Andersen. Vi er rigtig glade for at kunne byde velkommen til Ida og hendes familie.
Grøn klasse har i denne uge talt lidt om lejrtur og haft klassesnak. De fleste er også begyndt at tage kontakt til praktiksteder og flere har allerede lavet aftaler. Det ville være rigtig dejligt, hvis de sidste aftaler faldt på plads i næste uge, så det er stadig en god ide at se på det derhjemme. Vi har stadig også om reklamer, hvor vi kigger på målgrupper og laver plancher.
I Lilla Klasse er de godt i gang med at læse bogen ”En-to-tre-NU!”. Når bogen er læst skal alle lave en skriftlig opgave, der handler om bogen. Anna vil gerne minde om, at børnene skal i praktik i uge 12. Mange har fundet praktikpladser, men nogle mangler også at finde en plads. Anna vil gerne hjælpe med at finde en praktikplads, men prøv også at gøre noget hjemme for det.