Denne uge har helt naturligvis været præget af den meget sørgelige begivenhed, som alle kender til. Vi har set, hvordan det at være fælles sammen om noget, kan bære igennem - også gennem dette.Vi har i denne uge lavet helt almindelig ting, vi har grædt, øvet teater og vi har været der for hinanden.
Vi må i fællesskab gå videre med det, vi har at gå videre med.
Næste uge på skolen:
På onsdag den 30. januar er der skolemøde kl. 19.00 og her får man mulighed for at lære om baggrunden for den måde, vi holder skole på. Da vil jeg nemlig fortælle om Grundtvig og Kold, som jo er inspiratorer for vores skole. De fleste af jer har hørt om dem ganske kort til den første samtale, men nu bliver der mulighed for at grave lidt dybere. Behøver man så det, vil enkelte måske spørge, og her er svaret let. Ja, det skal man vide noget om, når man er en del af Thorsted friskole, og så er det faktisk ret spændende. Jeg glæder mig til at se alle mand af huse. Husk at medbringe egen kaffekurv til skolemødet. "Støtteklassen" for støttekredsmedlemmerne mødes også denne aften.