Nyhedsbrev uge 51

2011-Nissepiger-3a.jpg
Mandag i denne uge havde vi alle helt almindeligt skema, men tirsdag stod den på forberedelse til "De Stores Julefrokost" som skulle afholdes onsdag. Gul klasse skulle dække bord og pynte op og børnene i 7./8. klasse skulle lave mad. I køkkenet blev der derfor tirsdag lavet flæskesteg, leverpostej med bacon, stegt fiskefileter, lavet tarteletfyld samt stegt frikadeller. Det var super hyggeligt i køkkenet og børnene var super gode!
I blå klasse har de afholdt "bogudgivelsesfest" i denne uge. Alle børn i blå klasse har skrevet en bog
og dette blev fejret med en udgivelsesfest. De havde inviteret rød klasse og de kunne gå rundt til
børnene i blå klasse og få dem til at læse deres historier for sig. De kunne også få
forfatternes autografer. Der blev serveret drinks og kager - en super hyggelig dag!
Vi har julehygget, pyntet, nydt decembermåned og hver dag har vi læst om Nissepok.
Onsdag var alt klart til "De Stores Julefrokost" og vi gik til bords omkring klokken 11.00, da maden var klar. Vi spiste en rigtig hyggelig julefrokost sammen. Børnene havde i år selv planlagt menuen. Derefter var der bingo-banko. I år var der lidt færre præmier men så lidt større gevinster. Så der var stor konkurrence blandt børnene om at vinde. Der blev delt karameller og slik ud til alle med julerødt tøj, slips, kjoler, julerødt hår - jo mere man havde gjort ud af sin påklædning, jo mere blev man belønnet i karameller. Der var rigtig god stemning blandt børnene og der blev hygget og pjattet - også selv om der ventede en opvask efter spisningen. Det var en rigtig hyggelig og dejlig dag. 
Torsdag var der juleafslutning og vi startede dagen i frimenighedskirken, hvor vi sang julesalmer og Benne fortalte historie. Bagefter stod på julehygge i klasserne med medbragt slik, som blev delt ud i klassen. Bagefter var der fælles afslutning med blokfløjteindslag, julesange og en nylig påbegyndt thorstedtradition - "Jul i Angora". Det var dog også tidspunktet, hvor vi skulle tage afsked med Kisser, som havde sidste arbejdsdag på Thorsted.
Margit afsluttede også sit forløb som længerevarende vikar, da Mona vender tilbage efter jul - i starten på deltid med timer i Rød Klasse.
Dette betyder, at vi efter jul har ansat en ny lærer, som er Mads Madsen. Mads kommer i stedet for Kisser, men skal også have nogle af Monas timer i starten, og senere skal Mads være barselsvikar for Maja, som går på barsel senere i det nye år. Mads er en aktiv, energisk, sport- og musikglad, ung mand med god energi og vi glæder os rigtig meget til, at han starter i det nye år.
Alt i alt byder det nye år på rigtig mange spændende ting. Vi glæder os!
Rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår til Jer alle.