KORT UPDATE:
Askehuset:
Børnehavebørnene har i denne uge nydt det dejlige sommervejr
Blå gruppe har fredag været til fødselsdag hos Kristian, der er blevet 4 år. De var allesammen inviteret en tur på brandstationen
Askehuset:
Børnehavebørnene har i denne uge nydt det dejlige sommervejr
Blå gruppe har fredag været til fødselsdag hos Kristian, der er blevet 4 år. De var allesammen inviteret en tur på brandstationen
I pasningen er sommervejret også blevet nydt med vandkampe og leg i sandkasser, lerdynger, på fodboldbanen og i haven
Skolen:
I denne uge har vi haft helt almindeligt skema i alle klasser, så hverdagen har lige så stille meldt sig.
Som noget nyt er der i de små klasser kommet 2 "krea-timer" på skemaet om ugen, hvor der arbejdes kreativt med forskellige materialer. Der er allerede en lille "udstilling" i aulaen, hvor der hænger billeder skabt af trekanter.
I år har 6. klasserne også fået tysk og hver onsdag er der blevet indført en dobbeltlektion i valgfag for de store. Dette betyder, at køkkenet nu igen er taget i brug til valgfag, da vi nu har god tid til at fordybe os.
Orange klasse er kommet godt i gang med skoleåret. De skal i denne uge have afsluttet deres lille projekt om træer og blade, hvor de har arbejdet med begreber som sammensatte- og usammensatte blade, og lavet plancher om træarter. Forældre er selvfølgelig meget velkomne til at komme og se dem, når de er hængt op.
Grøn klasse har i denne uge arbejdet med en novelle samt haft staveord. Fredag kørte Peter Grøn klasse på biblioteket, så der kunne lånes bøger til frilæsning.
FREMTIDEN:
I den kommende uge er der "Det Store Forældremøde" tirsdag, som er en aften, hvor man kan lære skolen lidt at kende - se hvem der er i bestyrelsen, hvilke lærere der har hvilke klasser i år men også få sat ansigt på de nye forældre. Det er også denne aften, hvor de praktiske gøremål for dette år fordeles.
Man skal denne aften huske at medbringe sin egen kaffekurv.
Lørdag den 1. september er der cykelsponsorløb på skolen, og det bliver med garanti solskinsvejr, og der er medvind hele vejen rundt på ruten. I år samles der ind til Ipads, som vi gerne vil bruge i undervisningen - så forhåbentlig kan det blive til et klassesæt. Derfor er vi meget afhængige af, at så mange som muligt finder sponsorer og cykler til cykelsponsorløbet. Så det er i denne weekend, man skal på rundt på tur til bedsteforældre, mostre, fastre, tanter, onkler, naboer, forboldtrænere - kun fantasien sætter grænser...
I september måned skal hele skolen på den fælles lejrtur til Bogensholm ved Ebeltoft og i den forbindelse efterlyser vi endnu et par "tanter", der har mulighed for at hjælpe i køkkenet. "Tanterne" må dog ikke have børn på skolen, så hvis man kender nogen der kunne have tid, lyst og lejlighed i tirsdag, onsdag, torsdag eller fredag i uge 38 (den 18. - 21. september), må man meget gerne henvende sig på kontoret eller på telefon 97 97 13 05.
Skolens kalender på hjemmesiden er blevet opdateret frem til jul, så det er her, man få et overblik over kommende aktiviteter. Man kan også orientere sig om de ting, der ellers foregår på skolen og hvornår skolen er udlejet.