KORT UPDATE:
Askehuset:
Vi har efter ferien glæden af at byde en flok nye børn velkommen. Det er Wopke, Karla, Gustav, Naya, Helena og Rosa. Nu er vi en fantastisk dejlig gruppe på 26 børn
Den første uge sammen har været rigtig dejlig, og vi har allesammen hygget os i det skønne sommervejr.
Torsdag var grøn gruppe til Theresas fødselsdag, og om eftermiddagen fik vi allesammen fødselsdagskage
I løbet af de sidste år er flokken i børnehave og SFO vokset rigtig meget og derfor har Gitte valgt at koncentrere sig om SFO-en og ikke længere at være leder i børnehaven. Til den sidste post skal vi altså ud og finde en ny. Stillingen vil snarest blive slået op
Skolen:
Også i skolen kan vi byde velkommen til en stor flok nye. Det er i rød klasse: Frida, Nikoline, Sara, Silje, Thea, Filip, Magnus, Nikolaj og Wietse, i blå klasse: Magnus og Niels og i orange klasse: Maj, Katja, Oliver og Mikkel.
Mandag morgen startede vi på det nye skoleår traditionen tro med morgensang og fortællingen om Klods Hans. Bagefter fik både børn og voksne rundstykker, kaffe og kakao udenfor i det dejlige solskinsvejr. Det var bare rigtig skønt at se så mange forældre, bedsteforældre og gamle elever.
Resten af dagen tilbragte vi i klasserne, hvor der blev hygget og snakket om sommerferien, men også delt bøger ud, fordelt kasser og meget mere.
Tirsdag og onsdag har alle været i klasserne, så man kunne lære hinanden lidt at kende.
Orange og Gul Klasse har blandt andet været på tur ud i det dejlige vejr - og der blev også badet lidt, da det jo var svært at modstå i det fantastiske vejr.
Grøn Klasse har lavet øvelser i at lytte til hinanden, men der er også blevet argumenteret og diskuteret om forskellige emner f.eks. lektier og mobiltelefoner.
Det har jo været helt fantastisk sommervejr i denne uge og det er da bestemt også blevet nydt udenfor med rundbold, fodbold og hygge på græsplænen.
Torsdag og fredag har vi haft helt almindeligt skema, som vi også har hele næste uge.
I denne uge har Margit været vikar for Mona, men Mona glæder sig til at komme tilbage på mandag
REKLAME:
Fredag og lørdag: Alive-festival i Thisted med deltagelse af 3 thorsted baserede bands nemlig Artificial brothers, quick quick obey og Magnolia shoals (spilletider m.m. på http://alivefestival.dk)
På lørdag: jazzkoncert på Stenbjerg kro kl. 20 med Orfeu (hvor Jørgen og Lars er med)
FREMTIDEN:
28. august kl 19: Det store forældremøde. HUSK at sætte kryds i kalenderen. Det er VIGTIGT, at du kommer! Mødet er også for Askehus-forældre
30. august kl 19.30: Forældremøde i Askehuset
1. september: CYKELSPONSORLØB. En vigtig begivenhed, hvor vi gerne skal have cyklet en masse penge hjem!