Lørdag den 28. april klokken 13.00-17.00 afholdes årets musikfestival på skolen, hvor små som store børn vil give den gas på scenen.
Rød, blå og orange klasse er i fuld gang med at øve sammen med Jørgen i musiklokalet og i næste uge går de store børn for alvor i gang med at øve sammen med Heine.
Musikfestivalen vil primært forgå i salen, hvor der vil være mulighed for at sidde og hygge sig med hinanden, mens man hører god musik.
Der vil denne dag være mulighed for at købe varme og kolde drikke samt lækkerier i "Event baren"på skolen. "Event baren" arrangeres af 7./8. klasse og deres forældre og overskuddet vil gå til 7./8. klasses lejrtur til Island.
Vi glæder os til at se jer og håber, at vi får en rigtig hyggelig dag sammen i musikkens tegn.
Kærlig hilsen lærerne