Børnene

Billeder af børnene og skolen

Fra børnehaveklasse til og med 3. kl. går børnene i skole hver dag fra 8.20 til 12.30. I disse år vægtes barndommen. Frikvarter og timer går med leg, bevægelse og fortælling, da de ting er vigtige for, at børnene kan føle sig trygge og dermed blive i stand til at tilegne sig viden.

Der undervises naturligvis i almindelige skolefag, børnene er med i temaforløbene og deltager på lige fod med resten af skolen i morgensang, morgensport og fællesafslutning.

Fra 4. kl. går eleverne i skole hver dag fra 8.20 – 14.00 og er nu store. Dette indebærer blandt andet større ansvar og flere forpligtelser. Fag som sprog og matematik foregår nu på niveaudelte hold og kreative/håndværksfag fungerer som valgfag.

Da sammensætningen af børn har stor betydning, arbejdes der hvert år hårdt på at lave nye klasser, således at barnet f.eks. det ene år er lille, og det næste år er stor i en klasse. Vores erfaring er, at det er sundt ikke at have den samme rolle gennem et helt skoleforløb.

Undervisningen betragtes som et forløb på 9 år. Alle børn udvikles forskelligt på forskellige tidspunkter, og derfor kan man først omkring 8. kl. sammenligne børnenes niveau med folkeskolen.

Teater 2014 low (1 of 40)