Skolen bestræber sig på at give børnene livsmod, kundskaber og færdigheder ...

Mål og fagbeskrivelser

Undervisningen

Formålet med at drive børneskole er at fremme børnenes almene dannelse, sådan at barnet udvikler evner og tilegner sig kundskaber med henblik på at finde sin egen plads i et ligeværdigt fællesskab med andre mennesker.

“Thorsted friskole er en Grundtvig/Koldsk friskole med det menneskesyn, at hvert menneskes liv er enestående, og skolen bygger på tillid og på anerkendelse af det enkelte menneske i et ligeværdigt fællesskab. I forlængelse af vore historiske og kulturelle arv, skabes der med glæde og begejstring en levende skole, som i fællesskab med forældrene varetager børnenes dannelse og undervisning. Skolen bestræber sig på at give børnene livsmod, kundskaber og færdigheder, så de kan tage del såvel i fremtiden som i nuet og få handlekraft til forandring.”

Undervisningens overordnede formål er at åbne børnenes øjne for den forunderlige verden vi lever i, og give dem mod og evner til at engagere sig i deres eget og andre menneskers liv – både som enkeltpersoner og borgere i det danske og det globale samfund.

Oplivning og oplysning

Disse to begreber står centralt i vores skole. Oplivning betyder, at man er blevet så glad for livet, at man med stor glæde og energi kaster sig over de udfordringer man bliver stillet overfor. Man agerer ud fra den sikre overbevisning, at man er her i sin egen ret, at man er elsket og ønsket. At have denne tilgang til tilværelsen er desværre ikke en given sag. Derfor lægger vi stor vægt på at bibringe eleverne dette. Det gør vi ved det gode eksempel, ved at vise udveje og omveje, ved at udfordre lige præcis nok. Det gør vi også ved at understrege den menneskelige værdighed, ved at skelne mellem visdom og kløgt, mellem eksistens og materie, mellem at være og at kunne. Det er ind i denne ramme, at oplysningen kommer til sin ret.

Oplysning er at være nysgerrig og at prøve at forstå det uforståelige, at prøve at rumme verden. Det er – med flid og alvor – at kaste sig over naturens og menneskelivets mangfoldige fænomener, undersøge dem og prøve at fatte dem. Det er at gå i dybden med afsindigt små detaljer og stadig have den store sammenhæng med. Det er at forstå at 2 toner kan være nøglen til en hel symfoni og at en enkel formel som E = mc 2  (Einsteins formel for forholdet mellem energi og masse) kan ændre vor opfattelse af verdens beskaffenhed.

Oplysning og oplivning er to sider af samme sag og indbyrdes uadskillelige. Der er klare årsager i de frie skolers historie, der gør, at det har været – og til dels stadig er – nødvendigt at skille dem ad, for på den måde at understrege den folkelige dannelses nødvendighed, dens eksistentielle virkning og dens betydning for samfundets sammenhængskraft. Men det er med disse to begreber som med ægget og hønen. Det er umuligt at sige, hvad der kom først.

Et barn er ikke en flaske, der skal fyldes, men et bål, der skal tændes, sagde allerede Montaigne og mange har udtrykt sig på lignende måde, heriblandt Grundtvig: Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær.

De gamle nordboer havde et sindbillede på mennesket. Et træ var udgangspunktet – ask for manden og lind for kvinden – og livet blev dem givet af 3 brødre og aser. Odin gav Ånde – og Ånd, Vile gav lemmers rørlighed og Ve gav sanserne. Disse gaver er givet uforbeholdent og Vile og Ve forsvinder ud af sagaen. I stedet for disse 3 brødre optræder nu 3 søstre, som dem der lægger menneskers skæbne. De hedder Urd (det, der var) Verdande (det, der er) og Skuld (det der skal komme). Denne forståelse af mennesket – ikke som et dualistisk væsen – men som skabt og givet tredimensionalt, er en ledetråd for måden hvorpå vi indretter os og forstår hinanden. Undervisningen retter sig derfor ligeværdigt mod de intellektuelle færdigheder, følelserne, kroppen og sanserne.

Fortælling

Fortælling er en pædagogisk grundform hos os – netop fordi den ophæver pædagogikkens forbandelse, nemlig uligheden. I al undervisning er der et analyserbart, ulige forhold mellem lærer og elev. I den gode undervisning bliver dette forhold overskygget af emnet og både lærer og elev bliver opdagelsesrejsende sammen – med læreren som fører. I den dårlige undervisning bliver magtforholdet overordnet emnet og vi får en ”noget for noget” situation, hvor lærer og elev står overfor hinanden som købmand og kunde. Ved fortællingen bliver både fortæller og tilhører underlagt fortællingen og står derfor på en erkendelsesmæssig åben plads, især når fortælleren er anfægtet af fortællingen. Fortælling er desuden en urform som har formidlet vore eksistensvilkår og vor historie igennem tusinder af år. Den direkte henvendelse fra et menneske til et andet er også en sproglig erfaringskategori, der konstituerer og udvikler det etiske rum mellem mennesker. Endelig fastholder denne form respekten for sproget, den talende, den lyttende og det talte ord.

Morgensang og Fadervor

Hver eneste dag året rundt starter med en halv times morgensang. Det er den sikreste tradition og nok også den ældste. Der bliver sunget 4 – 500 forskellige sange og salmer fra forskellige sangbøger i løbet af et skoleforløb, og rigtig mange af dem bliver sunget mange gange. Den første bog i skolen er en sangbog og mange børn kan mindst 200 sange udenad når de forlader skolen.

At synge er at give ånden form – helt korporligt. Hver synger med sin stemme og melder sig langsomt vågnende ind i denne dags fællesskab. Nogle bærer og nogle bliver båret og umærkeligt skifter man fra at blive båret til at bære. Men alle er med i denne dag.
Efter den første sang beder læreren fadervor. Det er nok en ligeså gammel tradition som sangene. At bede fadervor er at give troen form – helt korporligt. Heri anerkender vi en større kraft end os selv og indordner os i skaberværket. På den måde bekræfter vi vores verden og hinanden hver morgen – og så er vi klar til dagens dont.

Den fælles lejrtur

Hvert år i august tager hele skolen på en fælles lejrskole – dette har vi gjort i mere end 30 år. I skoleåret 2012/2013 tog vi til Bogensholm ved Ebeltoft.

Vi pakker hele skolen ned: Musikinstrumenter, sangbøger, tegneredskaber, idrætsredskaber, sandkassen mm. og drager afsted.

Alt det, der strammer i hverdagen opløses i samme øjeblik, vi når vores destination.

Til tider sker det, at der dukker et magisk væsen op og driller – især de små – på en sød 
og harmløs måde. Den holder utrolig meget af børnene, da de fodrer den med en masse dumlekarameller, som er dens 
livret.

Det er en fantastisk uge, hvor store og små finder sammen i det fællesskab, som præger resten af skoleåret. Vi er 
tæt på hinanden i døgnets 24 timer i 5 dage og her sker det, som måske vil tage måneder på skolen; at trygheden i det at 
komme tæt på hinanden på godt og mindre godt, indfinder sig. For at gøre det tryggere for små og nye, får de små en af 
de store som ”passer”. De spiser sammen, putter dem om aftenen og hjælper dem med at få skrevet kort hjem osv. Nye venskaber opstår og gamle fornys.

Tiden samt indre og ydre grænser flyder sammen. Fantasi og virkelighed flyder sammen, så legen får nye dimensioner. Udmattede og glade drager vi hjem; vi har vækket det fællesskab, vi skal næres af resten af året.

Teater

Alle børn er med i en teaterforestilling hvert år. Nogle år spiller hele skolen sammen en forestilling, andre år spilles i klasseregi. Forestillingerne produceres på alle niveauer lokalt fra kulisse til replik og musik. Stykkerne udvikles dramaturgisk af de medvirkende og replikkerne spilles frem. På denne måde bliver processen organisk og forpligtende og den enkelte forstår sin egen vigtighed i processen. Det er desuden en stor styrke, at man fra Børnehaveklassen er blevet vænnet til at stå alene på en scene foran mange mennesker og højt og tydeligt give sig til kende.

Klasseundervisning

På Thorsted Friskole er der 5-6 klasser med 5-20 elever i hver, alt efter hvor mange elever der går på skolen. Hver klasse er tilknyttet et lokale og har en klasselærer. Klasseundervisningen indeholder primært dansk, men også geografi, historie, samfundsfag og flere andre fag bliver tilgodeset her. Hvert år brydes klasserne op, således at man får mulighed for at få nye klassekammerater og en ny klasselærer. Man får med andre ord mulighed for at bryde med fastlåste roller hvert år, ligesom man får mulighed for at lære flere af sine kammerater bedre at kende og får udviklet større tolerence.

Samlæsning

Det lave klasseantal på skolen betyder at flere årgange ofte samlæses i klasser. Ved at samlæse klasser, får de yngste elever glæde af de ældste elevers kundskaber, der er flere ”lærere”, samtidig med at de ældste elever udvikler ansvar for de yngre. Derudover tilgodeses stærke elevers behov, idet de kan danne par med ældre kammerater. Umiddelbarheden og legen fastholdes forhåbentlig også lidt længere for de ældste elevers vedkommende, idet de dagligt påvirkes af yngre kammerater. Samlæsning foregår også i engelsk og matematik, hvor der pt. er 3 hold med blandet klassesammensætning. Sammensætningen på matematik- og engelskholdene ændres hvert år efter forskellige kriterier. På den måde bliver holdende mere homogene, og det bliver lettere for eleverne at finde en ”makker” at opleve verden sammen med.

Temaundervisning

Hvert år har Thorsted Friskole et antal fælles temaer, hvor henholdsvis de store, de små eller alle arbejder med det samme emne. I disse temaperioder eksisterer det normale skema ikke, da vi integrerer alle fag i emnerne. Vi underviser med fag i stedet for i fag. Temaerne varer typisk mellem 3-5 uger og variere meget i indhold. Nogle gange er vi meget teoretiske og andre gange er vi kun praktiske. I disse temaperioder oplever eleverne en optagethed af et emne, der bringer dem langt ud over faget. Der er mulighed for at forfølge en ide på tilfredsstillende vis, og det er denne interesse i verden og livet vi gerne vil fremelske.

Lejrskoler

Hvert år i maj/juni tager de store klasser tager på lejrskole 4.-6. klasse tager klassevis på tur i Danmark, mens den største klasse tager udenlands. På lejrskole oplever eleverne forskellige kulturer, og mange forskellige steder i Danmark. Det er vigtigt at eleverne oplever sociale relationer i nye sammenhænge, væk fra skolen og hjemmet. Eleverne skal opleve at de har succes med venner, med at være hjemmefra, med nye oplevelser/udfordringer, og derved øge deres selvtilllid. Ligeledes udviser eleverne ansvarlighed og samarbejde på disse ture, da alle er med til madlavning, oprydning og rengøring. Lejrskoler er små lommer i tiden, hvor man ikke kan gøre andet end at være til stede.

Det naturvidenskabelige hovedområde

Definition og fagpræsentation

På det naturvidenskabelige område undervises der i fysik/kemi, matematik, geografi, natur og teknik og biologi. Matematikundervisningen er fastlagt i ugeskemaet for alle klassetrin, mens geografi, natur og teknik og fysik/kemi, dækkes gennem temaundervisning fordelt på alle klassetrin. Biologi er ligeledes integreret i temaundervisningen, men udbydes også som valgfag på 4.-8. klassetrin.

Formål

Formålet med undervisningen i de naturvidenskabelige fag er, at eleverne bliver i stand til at forstå sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold, så de derved udvikler interesse for selv at udbygge deres viden om omverdenen. Med udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, opnås indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge, og der udvikles tanker, sprog og begreber, der er med til at øge deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne iagttage og lave eksperimenter, der skal medvirke til at udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til at samarbejde. Eleverne skal ved hjælp af forskellige arbejdsmetoder og udtryksformer opnå tillid til egne muligheder for at udvikle erkendelse, nysgerrighed, fantasi og lyst til at lære. Undervisningen skal fremme elevernes selvstændige stillingstagen og ansvarlighed overfor problemer der vedrører miljø og levevilkår, og samspillet mellem menneske og natur. Undervisningen skal fremme glæden ved at beskæftige sig med natur, matematik, biologi, teknik, geografi.

Slutmål

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

 

Undervisningsplaner

Undervisningsplanen er gældende for hele det naturvidenskabelige område.
I Yngste gruppe er der tale om skemalagt matematik, samt temabaseret biologi, geografi, natur og teknik.
I mellemste og ældste gruppe undervises fast i matematik, mens de resterende naturvidenskabelige fag dækkes gennem temaundervisning og uddybes gennem valgfag.

1. Yngste gruppe

Undervisningen bygger på de mange erfaringer, som eleverne har når de begynder i skole. Gennem forskellige lege, spil og undersøgelser af dagligdags begivenheder, udvider eleverne deres faglige erfaringer, og gradvist udvikles begrebsdannelsen. Der arbejdes med konkrete opgaver, som skal lære eleverne at undersøge og eksperimentere. Eleverne bruger kroppen sanserne og sproget, og opnår herigennem forskellige udtryksformer. Gennem iagttagelser og samtaler om dagligdagsting udvikles forståelse og fagsprog. Der lægges vægt på at eleverne udvikler deres egen forståelse.

2. Mellemste gruppe

Hverdagserfaringer er fortsat udgangspunktet for undervisningen. Herigennem får eleverne tillid til, at egne tillærte evner kan bruges til løsning af praktiske og teoretiske problemer. Fagene anvendes nu som værktøjer til analyse af forskellige sammenhænge. Lommeregner og computer anvendes mere og mere. Eleverne skal i arbejdet med alle fagområder have mulighed for at tilegne sig grundlæggende arbejdsmetoder som problemformulering, undersøgelse og beskrivelse. Gennem samarbejde skal eleverne have mulighed for at erkende fællesskabets betydning. Der lægges fortsat vægt på elevernes selvstændige medvirken til opbygning af forståelse.

3. Ældste gruppe

Undervisningen går fra en håndværksmæssig karakter til en mere analysebetonet tilgang. Eleverne kan nu selv i højere grad selv planlægge deres faglige fordybelse i emner og områder, og de kan på egen hånd og i samarbejde med andre tilegne sig nyt fagligt stof. Ræsonnementer og abstraktioner præger i stigende grad det faglige arbejde og der lægges vægt på mere præcise faglige og sproglige beskrivelser. Den teoretiske del af undervisningen skal tage udgangspunkt i kendte fænomener og gøre det mere spændende at iagttage verden.

Matematik

Matematikundervisningen er opdelt i 3 niveauer. Disse niveauer kan kort defineres som; TÆLLE-REGNE-BEREGNE eller sagt på en anden måde:

Yngste gruppe: 0.-3.klasse ”praktisk”
Mellemste gruppe: 4.-6. klasse ”håndværk”
Ældste gruppe: 7.- 8. kl. ”abstrakt”

Forventninger til, hvad ”yngste gruppe” almindeligvis kan og ved efter 3 kl.

Forventninger til, hvad ”mellemste gruppe” almindeligvis kan og ved efter 6. kl., udover udvikling af ovenstående punkter.

Forventninger til, hvad ”ældste gruppe almindeligvis kan og ved efter 8. klasse, udover de ovennævnte punkter:

Natur/teknik

I faget natur/teknik vil eleverne i undervisningen stifte bekendtskab med udvalgte insekter og fugles livsbetingelser, træ- og dyrearter og andet, som har sin plads i naturen. Derudover vil eleverne komme til at stifte bekendtskab med mange forskellige typer af natur, herunder skov, hav, eng og andre former for natur, som de kommer til at møde i Thy og resten af Danmark.

Undervisningen skal i vidt omfang bygge på elevernes egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter og medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde.

Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude.

Faget natur/teknik er skemalagt for eleverne i de små klasser fra 0.-4. Klasse. Derudover undervises eleverne i dette fag gennem fortælling og klassetimer.

Biologi

Biologi er en udbygning af faget natur/teknik. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber, biologiske sammenhænge og på vigtige anvendelser af biologi.

Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur, biologi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere. Der vil både blive undervist i biologi gennem felt- og laboratoriearbejde.

Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for natur, miljø og sundhed skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt.

Der undervises i faget biologi gennem faget fortælling, klassetimer og ved temabasseret undervisning. Derudover vil faget med jævne mellemrum blive udbudt som valgfag til eleverne i 4.-8. klasse.

Geografi

Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne skal tilegne sig grundlæggende geografisk viden som baggrund for forståelse af geografiske begreber og sammenhænge og viden om samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med natur- og kulturgeografiske arbejdsformer og betragtningsmåder og give dem indblik i, hvordan geografi – og geografisk forskning – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden.

Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser bl.a. ved feltarbejde og brug af geografiske kilder. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur- og kulturgeografi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere.

Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af fremmede kulturer, og til at de erkender natur- og kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt.

Geografiundervisningen dækkes gennem temaundervisning, emneuger, og fortælletimer fordelt på alle klassetrin. Geografiundervisningen tilbydes desuden også som valgfag for elever på 4. – 8. klassetrin.

Eleverne har natur/teknik fra 4. – 6. klasse og undervisningen i geografi bygger på de kundskaber og færdigheder, som eleverne blandt andet har tilegnet sig der.

I 7. – 8. klasse laves der hvert år en projektopgave, hvor der i forbindelse med emnet arbejdes med faget geografi.

Hvert år er 7. – 8. klasse på en studietur til udlandet. I den forbindelse arbejdes der både med landets naturgeografi samt landets kulturgeografi.

I løbet af skoleåret er der endags ekskursioner for alle klassetrin.                                                     De små klasser 0. – 3. klasse tager hvert forår på en ekskursion ”Ud i det blå”.

Fysik/Kemi

Undervisningen i fysik/kemi skal lede frem mod, at børnene lærer om magnetisme, tyngdekraft, termodynamik, fysikkens bevægelseslove, stofs opbygning og interagering.

Universets opståen, udvikling og stofs karakter, grundstoffernes systematik, partikel – og kvanteteori samt generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og materialer, deres tilstandsformer, ledningsevne mm. samt energioverførsels- metoder, herunder elektricitet.

Fremtrædende fysikere og deres opdagelser samt stoffers indvirkning på menneske og miljø.

 

Det humanistiske hovedområde

Definition og præsentation

Dette område beflitter sig med viden og begrebsdannelse indenfor disciplinerne sprog, historie, samfundsfag, litteratur, filosofi og religion. Stoffet undersøges og formidles for engelsk og tysks vedkommende i særskilte lektioner, p.t. obligatorisk engelsk fra 4. klasse og obligatorisk tysk fra 7. klasse. Fransk og filosofi udbydes som valgfag mens dansk sprog, kultur, litteratur og samfundsorientering dækkes i klassernes dansktimer. Historie, kristendom og religion bredt betragtet dækkes gennem morgensang, fortælling og temaundervisning.

Hovedformål

De humanistiske fag er særligt velegnede i den dannelse, vi betragter som skolens vigtigste opgave. Dannelse indebærer at vide sig indlejret i sin historie, at forstå sig selv som et kulturelt væsen, at tilhøre et folk og et sted og at nære ømhed overfor det skabte. Dannelse er i sagens natur en forståelse, der vokser ud af et indgående kendskab til og nænne for vor kultur, historie og konkrete og åndelige geografi.

Slutmål

Eleverne har – inden de forlader os – mindst stiftet bekendtskab med følgende værker:
Biblen, Nordens Mytologi, folkeeventyrerne, Grimm, Asbjørnsen og Moe, Kalevala, Andre folkeslags myter, enkelte sagaer. Disse værker bliver hovedsageligt meddelt som fortællinger.

Herudover læses og fortælles et udvalg af den danske litteraturs hovedværker ligesom verdenslitteraturens hovedværker introduceres. Der tilsigtes et bredt udvalg også i tidshorisonten.

Fgl. forfattere vil altid være at finde blandt de fortalte: Vølven, Homer, Montaingne, Shakespeare, Goethe,  Holberg, Kingo, Grundtvig, Wessel, Sophus Clausen, Johs V. Jensen, Martin A. Hansen, Frank Jæger, Inger Christensen, Søren Ulrich Thomsen, Helle Helle. Undervisningen i de humanistiske fag bibringer eleverne forståelse for og viden omdem selv som individer, som del af et folk og et fællesskab, som del af en historisk udvikling, som hørende til et sted og en tid.

Dansk

Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse af sproget, som det væsentligste middel til at knytte os sammen i forskellige personlige, kulturelle, historiske, politiske og sociale fællesskaber.

Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil beskrive såvel den filosofisk og poetiske som den materielle og historiske virkelighed i os og omkring os. Derfor har undervisningen endvidere til formål at medvirke til elevernes personlighedsudvikling ved at pege på vekselvirkningen mellem sprog og virkelighed og mellem individ og fællesskab.

Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt. Undervisningen skal give dem mod og evne til at formulere sig om deres liv, drømme og tanker i samtale og fortælling, samt forsøge at klargøre menneskelivets grundvilkår i et alsidigt og nuanceret samspil med andre.
Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer.
Undervisningen skal give eleverne kendskab til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Danskundervisningens centrale faglige kerne er viden om sproget som bærer af oplevelser og oplysning, viden, fantasi, følelser og fakta.
Indsigt i vekselvirkningen mellem sprogligt udtryk og litterært/fagligt indhold og om kommunikation. Indsigt i hvordan sproget er bindeled mellem individ og fællesskab.

Kendskab til hvorledes sproget forbinder poesi, historie, drøm og virkelighed.
Undervisningen omfatter desuden en bevidstgørelse af, hvordan sproget kan formidle oplevelser og dybere indsigt for eleven selv og i menneskers indbyrdes samspil.
Dansk sprog og litteratur er kernen i arbejdet med at udvikle elevernes færdigheder i at forstå og udtrykke sig ved hjælp af sproget, eksperimentere med det og argumentere i forbindelse med sprog, tekster og andre udtryksformer.
Danskundervisningen skal give eleven grundlæggende færdigheder i at lytte, tale , læse, skrive og dramatisere.

Undervisningen leder frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

Mindste gruppe: 1 – 3 klasse
Det tilstræbes at eleverne ved udgang af denne gruppe er i stand til at

Store gruppe: 7-8 klasse
Det talte sprog
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

Det skrevne sprog – læse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

Det skrevne sprog – skrive

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

 Undervisningsplaner

Yngste gruppe:
Der arbejdes her med alfabetet, stavningen, skrivningen og læsningen på varierende måder, der tilgodeser de forskellige indgangsvinkler eleverne kan have til stoffet. Sprogøret trænes og lytteevnen indlæres. Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes umiddelbare konkrete verden og krop og sanser udfordres. Fortælleevnen trænes ligesom den filosofiske samtale introduceres. Den sociale træning er omdrejningspunktet for klassens liv og den enkeltes velfærd og adfærd. Den sociale træning er omdrejningspunktet for klassens liv og den enkeltes velfærd og adfærd. Forståelse af egen plads i gruppen accentueres.

Mellemste gruppe:
Sproget er her et værktøj til brug for udviklingen af formuleringsevnen. Der trænes genreudtryk, sprogstil, grammatik og retstavning. Der gives enkle skriftlige opgaver om enkle emner, hvor vægten lægges dels på den sproglige udformning og dels på den mundtlige fremlæggelse. Ordforrådet udvides og facetteres og etymologien introduceres. Der arbejdes med it. Den sociale dimension er stadig vigtig og ofres stor opmærksomhed – nu med større fokus på de etiske implikationer. Litteraturhistorien introduceres ligesom der gives indblik i udvalgte litterære genrer. Der lægges vægt på samarbejde og selvforståelse.

Ældste gruppe:
Sproget som erkendelsesteoretisk kategori introduceres. Formuleringsevnen nuanceres gennem mødet med mange litterære genrer og former. Der opfordres til modig nytænkning og grænsesøgning på det sproglige område. Disponering af større stofmængder trænes og egentlig opgaveskrivning indføres. Retskrivning og grammatik holdes ved lige. Den mundtlige fremlæggelse trænes og der lægges vægt på disponering af stoffet og abstraktionsniveau i besvarelserne. Billed- og medieanalyse er et stort emne her og de æstetiske og etiske implikationer inddrages. Den lyttende samtale som arbejdsform sammen med det selvstændige gruppearbejde er central i denne aldersgruppe.It indarbejdes og vurdering og validering af fremfunden information trænes. Egentlig søgeteknik introduceres.

 

Engelsk

Yngste gruppe: Bh. – 3. klasse
Modtager ikke skemalagt engelskundervisning, men stifter bekendtskab med sproget gennem sange.

Mellemgruppe: 4. – 6. klasse
Det tilstræbes at eleverne ved udgang af denne gruppe er i stand til at:

Store gruppe: 7. – 8. klasse
Det tilstræbes, at eleverne ved udgang af denne gruppe er i stand til at:

Tysk

Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, sådan at de kan forstå talt og skrevet tysk samt kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal udvikle elevernes bevidsthed om det tyske sprog, sprogbrug samt sprogtilegnelse. Undervisningen skal endvidere danne rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til at fremme deres videre udvikling.

Undervisningen skal desuden give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.

I 7. klasse arbejder eleverne med emneområder, der er konkrete, dagligdags og virkelighedsnære samtidig med, at de appellerer til deres fantasi.

I 8. klasse arbejder eleverne med emneområder og aktiviteter, som tilgodeser en større modenhed i elevgruppen.  Samtidig arbejder eleverne med en høj grad af selvstændighed og fordybelse. Der arbejdes med sproget som kommunikationsmiddel og som udtryk for tysk kultur. Indholdet omfatter en variation af aldersrelaterede emner, tekster og aktiviteter.

Kommunikative færdigheder

I undervisningen arbejder eleverne med lyttefærdighed gennem brug af lyd- og billedmedier i et let forståeligt sprog, sådan at eleverne udvikler et tilstrækkeligt ordforråd om nære og genkendelige emner f.eks. interesser, fritid, venner, familie og skolen. Der trænes talefærdighed med særlig fokus på udtale og intonation men også spørge- og svarteknikker. Eleverne skal kunne anvende de mest almindelige faste udtryk og vendinger, f.eks. høfligheds- og omgangsformer. Der arbejdes med sproget i situationer, hvor sprog og handlinger knyttes sammen, f.eks. sange, dramatiseringer, interviews, kommunikations- og rollespil. Der oparbejdes en elementær skrivefærdighed f.eks. i form af billedtekster, beskrivelser og meddelelser. Eleverne skal læse korte og sprogligt enkle tekster inden for skønlitteratur og sagprosa samt gengive indholdet heraf. De skal endvidere kunne lave små fremlæggelser, hvor eleverne f.eks. kan præsentere sig selv, deres familie osv. Eleverne skal endvidere have et kendskab til ordstilling og ordklasser og anvendelse af de vigtigste verber (sein, haben og werden). De skal kende til substantivernes køn og kunne stave enkle ord og udtryk.

Der arbejdes med mundtlig udtryksfærdighed, hvor eleverne udtrykker egne følelser og meninger og reagerer på andres, kommenterer og argumenterer, stiller spørgsmål og videregiver informationer om dagligdagsforhold. Senere i forløbet inddrages skriveaktiviteter, der gradvist fokuserer på et mere forståeligt og sammenhængende sprog, hvor indhold og stil søges afpasset efter modtager og formål.

Sprog og sprogbrug

Elevernes sproglige iagttagelser er udgangspunktet for sammenligninger mellem dansk og tysk sprog samt sprogbrug. Den kommunikative situation er bestemmende for ordvalg og grammatik og derfor er grammatikken underordnet sprogbrugen. Eleverne skal derfor arbejde med sproget i forskellige situationer samt have et aktivt ordforråd i konkrete situationer. Der udvikles et kendskab til de forskellige ordklasser og deres funktion i forhold til hinanden, blandt andet med inddragelse af ordbog både i bogform og elektronisk. Der udvikles et kendskab til sætningers grundstruktur og grundlæggende bøjningsformer.

Eleverne arbejder med sproglig opmærksomhed, sådan at de bliver i stand til at forstå, hvordan brugen af tysk skifter alt efter hensigt, situation, og emne. Der arbejdes med elementære forskelle på tale- og skriftsprog og eleverne skal kende til faste udtryk og vendinger.  Eleverne skal endvidere have et grundlæggende kendskab til sprogbrugsregler, elementer af sætningslæren samt grundlæggende bøjningsformer, der er vigtige for de kommunikative færdigheder. Elevernes aktive ordforråd udvides i takt med de emner og situationer, som undervisningsindholdet kræver. Arbejdet med sprogiagttagelse og grammatik integreres så vidt muligt i tekstarbejde samt i mundtlig og skriftlig fremstilling.

 Sprogtilegnelse

Eleverne udvikler konstant deres bevidsthed om, hvordan de tilegner sig tysk. I timerne betyder dette, at vi benytter tysk mest muligt samt giver eleverne mod på at opsøge og udnytte mulighederne for at bruge tysk uden for skolen samt at de bygger på deres erfaringer fra arbejdet med andre fremmedsprog.. De skal forsøge at gøre sig forståelige, selvom deres sproglige formåen ikke slår til samt anvende kropssprog og mimik til at understøtte den mundtlige kommunikation. De skal arbejde med at gætte kvalificeret og i det hele taget anvende lytte- og læsestrategier afpasset efter formålet.

Eleverne tilegner sig strategier, der fremmer mundtlig kommunikation, f.eks. omskrivning ved hjælp af andre ord. De skal anvende lytte- og læsestrategier, der er afpasset efter formålet.

Kultur- og samfundsforhold

Eleverne arbejder ud fra den viden, forestillinger og erfaringer, de har om Tyskland og andre tysktalende lande. Hovedvægten ligger her på det nære miljø, herunder dagligliv og levevilkår. Der laves sammenligninger mellem tysk kultur og elevernes egen kultur i undervisningen.  Der oparbejdes en interesse for grundlæggende geografi og historisk viden om tysktalende lande. Emneområderne kan f.eks. være aktuelle problemstillinger, natur- og miljøforhold, skoleliv og fritidsliv, arbejdsliv, brug af medier og kulturelle erfaringer, herunder elementer af tysksproget ungdomskultur. Der inddrages historiske og geografiske perspektiver for at belyse nutidige samfunds- og kulturforhold. Der arbejdes med skønlitteratur og film, der kan give eleverne indsigt i dagligliv, levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande. Eleverne bør få mulighed for at komme i kontakt med andre, hvor brugen af tysk er en reel nødvendighed, f.eks. gennem studieture, udvekslingsrejser eller møde med udlændinge i og uden for skolen.

Thorsted Friskole tager derfor jævnligt på lejrtur til Tyskland, når eleverne kommer i 7./8. klasse for at give eleverne anledning til at benytte det tyske sprog og gøre brug af de strategier, som de stifter bekendtskab med i undervisningen.

I 2008 var 7./8. klasse på lejrtur i Berlin og i 2011 var de i Hamborg.

Historie

Formålet med undervisningen i historie er, at give eleverne forståelse for dem selv som historiske væsner.

Derved menes, at de kommer til en erkendelse af, at de selv, deres samtid og fremtid står solidt plantet på skuldrene af alle de generationer, der har levet før, og at disses liv, drømme, præstationer, opdagelser, fremskridt og fejltagelser tilsammen er forudsætninger for det liv og samfund som kendes i dag.

Det er desuden målet, at eleverne gennem denne erkendelse, bliver i stand til at påtage sig et ansvar, ikke blot for deres egen samtid, men også for den tid som følger efter.

Dette sker gennem forståelsen af kronologisk overblik og styrkelse af indsigt i kontinuitet og forandring.

Der undervises i dansk og nordisk historie, herunder sagnhistorien. Endvidere undervises der i de store perioder såsom stenalder, bronzealder, jernalder, middelalder og nyere tid. Der ud over undervises der i europæisk historie og verdenshistorie, herunder de store kulturer, opdagelser, markante begivenheder og perioder. Der sættes også fokus på markante historiske personer, både danske og internationale. Der undervises i dansk og international kulturhistorie samt dansk og international politisk historie.

Religion

Formålet med undervisningen i faget religion er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre.

Fagets centrale udgangspunkt er kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Eleverne skal gennem oplevelsesbetonet undervisning opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kultur. Derudover skal eleverne opnå kundskaber om ikke kristne religioner og livsanskuelser.

Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund.

I 1.- 3. klasse lægges der hovedsageligt vægt på genfortællingen af det bibelske stof ud fra Det Gamle samt Det Nye Testamente. Undervisningen skal fremme og imødekomme elevernes spørgelyst om tilværelsen. Endvidere skal undervisningen gennem fortælling, samtale, dramatisering og andre praktisk/musiske udtryk knytte sig til og udfordre elevernes oplevelser, erfaringer og undren om almene tilværelsesspørgsmål. I behandlingen af de udvalgte emner inddrages relevante faglige tekster og begreber således, at eleverne gennem hele forløbet udfordres med spørgsmål, der kræver etisk vurdering. Samtalen om og arbejdet med fortællingerne styrker forståelsen af det bibelske univers. Nutidige parallelsituationer og problemstillinger inddrages.

Gennem arbejdet med udvalgte grundbegreber i kristendommen opnår eleverne forståelse af, hvad kristendommen er. Gennem fortælling og samtale får eleverne indsigt i kristendommens historie. Eleverne præsenteres for eksempler for kristendommens indvirkning på kunst, litteratur, symbolbrug og andre udtryk i hverdagen, herunder kirkebygninger.

Eleverne skal ud over at kunne gengive centrale fortællinger i Det Gamle og Nye Testamente kende til enkelte faglige begreber, symboler, ritualer og deres brug samt synge og samtale om sange og salmer.

I 4.-6. klasse arbejdes der i undervisningen hen imod, at eleverne får et mere bevidst forhold til anvendelsen af faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal blandt andet medvirke til, at eleverne bliver i stand til at se tilværelsen i et bredere perspektiv. Eleverne skal kunne gengive sammenhænge og modsætninger mellem Det Gamle og Nye Testamente samt forholde sig til centrale fortællinger i et historisk perspektiv. Der arbejdes videre med symboler og ritualer ligesom sang og samtale om salmer og sange videreudvikles. Elevernes forståelse kvalificeres gennem blandt andet samtale, diskussion, refleksion og praktisk/musiske aktiviteter. It og medier indgår også mere målrettet i relevante sammenhænge.

Eleverne præsenteres for forskellige menneske- og natursyn, som de kommer til udtryk i fx myter og sagn, legender, lignelser, underberetninger, sange og breve, skabelsesberetninger, evolutionsteori, familieliv og reklamer. Gennem iagttagelser og drøftelser udvikles elevernes sans for, hvad der er kendsgerninger, og hvad der er vurderinger.

Erfaringerne fra det forrige forløb uddybes, nuanceres og udfoldes yderligere. Det Gamle og Nye Testamente udtrykker på én gang sammenhæng og brud. Dette perspektiv inddrages i arbejdet med de bibelske tekster. Udvalgte bibelske fortællinger gøres til genstand for nærmere fordybelse med henblik på fortolkning. Undervejs i forløbet perspektiveres fortællinger gennem inddragelse af Biblens indflydelse på kunst og dagligliv.

Der bygges videre på elevernes kendskab til, hvad kristendom er, således at de gennem dette forløb får en større viden og bevidsthed herom og kan gengive centrale begivenheder i kristendommens historie – med særlig vægt på danske forhold. I arbejdet med kristendommens historiske udvikling kan der med fordel tages udgangspunkt i centrale personer – herunder deres biografi, politisk-sociale vilkår og historiske betydning.

I 7. – 8. klasse belyses i undervisningen centrale livsspørgsmål gennem etiske og filosofiske problemstillinger. Arbejdet med grundlæggende tilværelsesspørgsmål udvikler sig til at få et mere alment og generelt perspektiv. Det skal lede mod, at eleverne kan diskutere og forholde sig til grundlæggende tilværelsesspørgsmål på et fagligt grundlag. Eleverne skal arbejde med ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser. Der arbejdes hen mod, at eleverne får kendskab til centrale grundbegreber inden for udvalgte religioner og andre livsopfattelser og bliver i stand til at diskutere og sammenholde værdierne bag disse og deres betydning for danske forhold. It og medier anvendes også her mere målrettet og varieret i relevante sammenhænge.

Samfundsfag

Formålet med samfundsfag er at give børnene en undren og nysgerrighed over, hvordan samfundet er skruet sammen. Børnene skal danne deres egne meninger, lyttes til og være i stand til at argumentere for deres holdninger.

De skal have kendskab til dansk politik, international politik, demokrati, menneskerettigheder og økonomi. Dette sker gennem samtaler, undervisningsforløb og fortællinger.

Det er vigtigt at børnene følger med i, hvad der foregår rundt omkring dem, både lokalt, nationalt og internationalt. Vi snakker med dem og underviser dem i aktuelle nyheder og begivenheder.

Børn hører meget i medierne og det kan være svært for dem at forstå, hvad der sker ved eksempelvis humanitære katastrofer. Her gør vi et stort stykke arbejde for, at børnene har forståelse for, hvad der sker, hvor det sker, hvordan det kan ske og hvorfor det sker. Børn skal ikke være bange, men have en forståelse for, at der er stor forskellighed i den verden, vi lever i. Denne forskellighed kan komme til syne på mange måder og det er vigtigt, at børnene er åbne og interesserede for forskellighed.

Vi lever i et demokratisk samfund, hvorfor og hvordan gør man det? Dette gøres spændende og vedkommende for børnene.

Det er ligeledes en del af undervisningen, hvordan det politiske system fungerer og hvordan forskellige politiske tiltag påvirker os og andre.

I forbindelse med valg, økonomisk krise, krig med videre snakker vi med og fortæller dem, hvad der foregår og hvilken betydning det har.

På vores skole bliver børnene snakket med og oplever ligeværd. De bliver hørt og er ikke bange for at deltage i en diskussion.

Det praktisk/musiske hovedområde

Definition og fagpræsentation.

På det praktisk/musiske område undervises der i idræt, musik, billedkunst, håndarbejde, teater, sløjd og madlavning. Idræt er fastlagt i ugeskemaet med en halv times morgensport hver dag for alle på skolen, og udbydes ligeledes som valgfag for 4.-8. kl. De resterende fag udbydes som valgfag for 4.-8. kl. og de integreres ligeledes alle i temaundervisning.

Formål

Formålet med undervisningen i de praktisk/musiske fag er at bibringe eleverne forudsætninger for en livslang og aktiv deltagelse i den æstetiske verden. Undervisningen skal sætte dem i stand til at sanse på en kreativ, intuitiv og nuanceret måde. Eleverne skal tilegne sig kundskaber der gør dem i stand til at meddele og udtrykke sig personligt. Eleverne skal som medskabere af kultur opnå større forståelse af dansk og udenlandsk kultur og tradition. Elevernes fantasi og glæde ved at eksperimentere udvikles gennem fordybelse i den praktiske produktfremstilling, for herigennem at styrke deres koncentration og motorik og oplevelsen af tillid til egne muligheder. Eleverne lærer samarbejde, medbestemmelse og medansvar gennem en arbejdsform, hvor dialog og samarbejde er en del af undervisningsmiljøet. Gennem arbejdsglæde, fællesskab og et følelsesmæssigt engagement opnår eleverne erfaringer i samspillet mellem forestilling, planlægning og udførelse. Eleverne skal gennem alsidige praktiske oplevelser, erfaringer og refleksioner, der knytter sig til skabende fremstilling, opnå færdigheder og kundskaber der giver mulighed for følelsesmæssig og intellektuel dannelse.

Undervisningsplaner

Generelt foregår den praktisk musiske undervisning på Thorsted Friskole på to måder. En lærerstyret, hvor faglighed og indlæringsfaktor er høj og en elevstyret, hvor lærerne fungerer som konsulenter og støtter for de projekter, eleverne motiveres til at foranstalte. Dette gælder for alle værkstedsfag indenfor området. Skolen har åbne værksteder, hvortil eleverne introduceres hvert år og i øvrigt efter behov.

Slutmål

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

 Musik

Formålet med undervisning i musik er at udvikle børnenes motorik og rytmesans, deres musikalske udtryk, deres stemme og deres glæde ved at udøve musik – alene og sammen med andre.

Samtidigt introduceres de for musikalske genrer og udtryk, deres høreevne trænes og de får mulighed for – efter evne – at dygtiggøre sig på et eller flere instrumenter. Musikundervisningen på Thorsted Friskole har høj prioritet og foregår på et fagligt krævende niveau.

Undervisningen skal desuden medvirke til at fremme elevernes forståelse af såvel dansk som udenlandsk musiktradition.

Fra børnehaveklassen til og med 3. klasse er hovedaktiviteterne sang, dans og spil.

Sang er som udgangspunkt det første instrument, som børnene skal blive fortrolige med. Sang skal bruges til at få et sangrepertoire, der passer til alderstrinnet og til at kunne skabe nye spontansange og improvisationer. Sang er som hovedregel den aktivitet, som binder aktiviteterne sammen.

Dans skal drage nytte af børnenes glæde ved fysisk aktivitet, give kropsbevidsthed samt udvikle deres motorik. Dans indeholder også aktiviteter som giver mulighed for fri udfoldelse og improvisation.

Spil i obligatorisk musik drejer sig om at lære enkle rytmer, som f.eks. puls, ga-ga-lop, calypso og swing for at give værktøjer som vil kunne bruges i forskellige sammenspilssammenhænge – både for denne aldersgruppe, men også for de ældre elever. Overordnet vil det sige, at de primære instrumenter er håndtrommer og andre percussioninstrumenter.

Udviklingen i at synge, danse og spille udvides med mere tekniske færdigheder, som kan gøre udførelsen mere nuanceret. Dette foregår i takt med det enkelte barns motoriske udvikling.

Fra 4. klasse til og med 8. klasse trænes der instrumentundervisning, sammenspil, harmonik og musikalske strukturelementer tillige med flerstemmig sang og performance.

Der undervises i komposition og sangskrivning og der øves frem til en beherskelse af instrumentet/instrumenterne og til sammenspil på højt niveau. Der opfordres til dannelse af grupper, der understøttes og trænes. Der sigtes mod offentlige fremførelser på lokale musikfestivaler, og der afsluttes med en miniturne på 2-3 dage.

Hvert år skrives og opføres musik og sange til skolens årlige teaterforestillinger ligesom der akkompagneres til sange i forbindelse med morgensang og lign.

Der synges dagligt 4-5 sange til morgensang, spændende fra salmer og folkelige sange over viser til nyere og rytmiske sange. Det tilstræbes, at børnene ved udgangen af 8. klasse kan 250 – 300 sange udenad.

Hjemkundskab

Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem samtale, fortælling, oplevelse samt erfaring tilegner sig viden og færdigheder, så de bliver i stand til at tage medansvar og udvise omsorg for de af hjemmets opgaver, der knytter sig til køkkenet og at de opnår indsigt i de værdier og vilkår, som dette livsområde har i samspil med natur, kultur og samfund.

Gennem praktiske, eksperimenterende og skabende opgaver får eleverne mulighed for sansemæssige og æstetiske oplevelser samt at udvikle selvværd og livsglæde så de i fællesskab med andre og for sig selv får lyst og bliver i stand til at handle i hjem og samfund.

Fra børnehaveklassen til 3. klasse beskæftiger eleverne sig med basale forudsætninger for det daglige liv, der har grundlæggende betydning og brugsværdi for det enkelte menneske, det nære fællesskab og samfundet.

Faget rummer dele af hverdagslivet, som eleverne har erfaring med. Det er hjemmets område, der er det overordnede tema og i særlig grad det, der vedrører kost og husholdning i bred forstand.

Eleverne arbejder med forskellige typer af måltider, der er kendetegnende for forskellige kulturer samt sammensætningen af måltider til hverdag og fest i både hjem, skole og samfund. Der arbejdes med forskellige råvarer, deres oprindelse, sæson, produktion og kvalitet. Der arbejdes med måltidfællesskab, anretning og borddækning samt de oftest benyttede madlavningsteknikker f.eks. kogning, stegning og bagning. Eleverne lærer at anvende køkkenudstyr til måling og vejning af råvarer. Eleverne arbejder med arbejdsgang og arbejdsfordeling i deres arbejdsproces.  Endvidere introduceres forskellige køkkenredskaber og deres anvendelse samt betydningen af oprydning, herunder opvask og daglig rengøring.

Fra 4. klasse til 8. klasse arbejdes der med forståelsen for egen og andres kulturer, som den kommer til udtryk i udførelsen af hjemmets opgaver, samt den betydning, anvendelsen af ressourcer har for miljø, sundhed og livskvalitet. Undervisningen skal lægge op til, at eleverne oplever værdien af et fællesskab, der bygger på ligeværd og tolerance.

Her handler det både om nytte, lyst og glæde samt om grundlæggende værdier i samarbejdet med andre. Man arbejder både praktisk og konkret med levnedsmidler, materialer og redskaber samt med sammenhængen mellem teori og praksis. På denne måde lægges der op til, at eleverne udfolder sig eksperimenterende og skabende samt, at man oplever med alle sanser. Desuden lægges der i undervisningen vægt på, at man får mulighed for at tage stilling og handle i forhold til etiske spørgsmål og overvejelser samt i forhold til vaner og forbrug.

På skolens fælles lejrtur samt klasselejrture i 4. til 6. klasse står eleverne for planlægningen af indkøb, arbejdsgang og arbejdsfordeling ved dagens måltider. De tilbereder dagens måltider ved hjælp af forskellige metoder og teknikker af levnedsmidler og retter samt valg af opskrifter. Der handles ud fra generelle principper for opbevaring, hygiejne og vedligeholdelse af køkkenredskaber.

Hjemkundskab indgår desuden som en del af årets emne- og temaundervisning samt som valgfagsundervisning for den ældste gruppe af elever.

Sløjd

Formålet med undervisningen i sløjd er at udvikle børnenes glæde ved faget og håndværksmæssige evne for at arbejde med træ og andre materialer.

I sløjdundervisningen dannes den kreativt skabende og mere strukturelt opbyggede arbejdsform samt evnen og glæden ved at fordybe sig i en kunstnerisk eller håndværksmæssigt arbejdsproces. Børnene arbejder med materialekendskab og trænes i den rette brug af værktøj, tegninger og modeller.

Fra børnehaveklassen til og med 3. klasse introduceres elementær værktøjsteknik i forbindelse med legeprægede frie opgaver og enkle mere bundne kopiopgaver efter model. Der arbejdes med ”grøn” sløjd, som snitning, filning, slibning og hugning i frisk træ og mere traditionelt arbejde i fortrinsvis fyrretræ og krydsfiner.

I 4. klasse til og med 8. klasse uddybes kendskabet til værktøjets brug gennem både den kunstneriske tilgang f.eks. billedskæring og lignende samt mere håndværksmæssige opgaver. Der arbejdes både selvstændigt skabende, som efter tegninger og modeller. På dette alderstrin er desuden mulighed for at stifte bekendtskab med metalarbejde herunder støbning og smedning samt arbejde i sten.

Sløjdundervisningen er i høj grad koncentreret i tema eller emneforløb, samt valgfag for den ældste gruppe. Desuden er der mulighed, gennem hele skoleforløbet, for at deltage i fremstilling af forskellige træ og metalarbejder i forbindelse med skolens årlige julebasar.

Idræt

Formålet for idrætsundervisningen på Thorsted Friskole er, at børnene gennem forskellige lege, øvelser og spil bliver udfordret kropsligt og alment. De lærer at begå sig og følge opsatte regler både socialt og fagligt. Glæden ved at bevæge sig, lysten til at lære en ny leg og muligheden for at lege på tværs af klasserne er vigtige elementer i vores idrætsundervisning.

Smil, glæde, leg, sved og latter er hovedingredienser i en optimal idrætstime.

Hver morgen har alle børn og voksne en halv times morgensport, hvor hele skolen er delt på 4-6 hold. Her mødes børn og voksne på kryds og tværs og danner nye relationer og får gode oplevelser.

Vi har morgensport ude og inde, vi går ture, danser, spiller en god fodboldkamp, leger nye og gamle lege, spiller hockey, dødbold, rundbold og meget mere.

Derudover er der skemalagt gymnastik og de store har mulighed for at vælge idræt til valgfag. Børnene kan også tage atletikmærker. Desuden er vores gymnastiksal åben i alle frikvartererne. Her leger og spiller børnene.

På Thorsted Friskole gør vi meget for at imødekomme de ønsker, børnene har. Vi har derfor bygget en skaterrampe, som flittigt benyttes af store og små. Her hjælper børnene hinanden, udfordres og glædes over egne og andres præstationer og fremskridt.

Idræt er for alle og det er vigtigt, at der er aktiviteter, der passer til alle børns behov, men det er også vigtigt, at der er aktiviteter, der udfordrer børnene og motiverer dem til at prøve nye lege, spil og øvelser. De er trygge ved de kendte øvelser og lege, men ved at have et trygt og tillidsfuldt læringsmiljø tør børnene kaste sig ud i nye opgaver og oplever glæden ved at gennemføre en ny leg eller spil.

Fra børnehaveklassen til 3. klasse lægges der vægt på, at børnene kan forstå og følge en kort instruktion. Gennem forskellige boldspil med få regler øver eleverne at kaste, gribe, sparke, drible og trille med en bold – herunder også aflevering og modtagelse af forskellige boldtyper. Der udvikles en begyndende forståelse for regellege, f.eks. fange- og boldlege. Eleverne deltager i fantasilege og sanglege – herunder også bevægelse til musik. Naturen bruges som legeplads og der klatres og balanceres. Eleverne trænes endvidere i samarbejde således, at man sammen opnår et resultat, men samtidig er det også vigtigt at udvikle forståelsen af og anerkende, at fysiske forskelle på sig selv og andre.

I 4. klasse til 6. klasse lægges der vægt på, at eleverne kan indgå i og skabe forskellige lege med andre. Der læres nye og ukendte lege og boldspil, som man skal turde deltage i. Der sættes fokus på vigtigheden i at bevæge sig samt det at samarbejde, betydningen af fair play samt det at udvise social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter. Ved friluftsaktiviteter fokuseres der på at færdes i naturen ved hjælp af kort i kendt og ukendt terræn, f.eks. ved O-løb.

Fra 7. klasse til 8. klasse lægges der vægt på, at eleverne kan arrangere lege og spil for de mindre elever. De skal kunne gå foran og tage initiativ. Der lægges vægt på at deltagelsen i undervisningen sker med et åbent sind og et positivt udgangspunkt. Desuden skal eleverne kende til regler fra såvel individuelle som holdidrætter, forstå de taktiske handlemåder i forskellige spil og udfordre sig selv til at opnå et bedre resultat. Der er desuden fokus på et grundlæggende kendskab til kroppen og dens reaktioner ved bevægelse kontra ingen bevægelse samt kostens betydning for kroppens sundhed.

Billedkunst

Formålet med undervisningen i billedkunst er, at børnene udvikler håndværksmæssige færdigheder samt en glæde ved at udtrykke sig i og med billeder og former. Undervisningen i billedkunst skal udvikle børnene, så de får lyst til at udtrykke drømme, fantasier, holdninger og følelser gennem et billedmæssigt udtryk.

I den billedskabende proces stifter børnene bekendtskab med forskellige metoder, teknikker, redskaber samt mange forskellige slags materialer. Undervisningen skal bidrage til at udvikle børnenes æstetiske erkendelser og dermed tale til deres sansende forestilling og opmærksomhed.

Fra børnehaveklassen til 3. klasse arbejdes der med tematisk billedarbejde og billedskabende fortællinger. Eleverne arbejder både individuelt og i grupper. De arbejder eksperimenterende i forhold til form, farve og komposition. Fantasi og forestilling er udgangspunktet for arbejdet i billedkunst. Eleverne arbejder med enkelt maleri, tegning og skitse samt plane og rumlige billeder. Der arbejdes med skulptur, grafik samt medier bl.a. tegneserie. Desuden arbejdes med forskellige kunstnere og kunsthistorie.

I 4. klasse til 8. klasse bygger billedkunstundervisningen videre på de tidligere erfaringer og på dette alderstrin arbejdes der også med elevernes individuelle ønsker og behov. Der lægges større vægt på visuel kommunikation. Der arbejdes med iagttagelser, som overføres til tegning eller maleri. Eleverne arbejder mere eksperimenterende i forhold til tegning og maleri. Der arbejdes endvidere med komposition, farvelære og kendskab til materialer, plane samt rumlige billeder. Der arbejdes med forskellige former for grafik bl.a. radering og linoleum. Der arbejdes endvidere med skulpturer – modellering, sammenføjning og udhugning. Der arbejdes med kommunikation, film og medier samt digitale fotos. Der arbejdes med collage og installationer samt med forskellige kunstnere og kunsthistorie.

Billedkunstundervisningen er i høj grad koncentreret i tema eller emneforløb, men også som en integreret del af danskundervisningen. Billedkunstundervisningen udbydes også som valgfag ofte flere gange om ugen. Børnene udstiller ofte deres værker på skolen og andre udstillingssteder, f.eks. på lokale caféer.

Håndarbejde

Målet for faget er at skabe et rum, hvor børnenes kreativitet og håndværksmæssige evner udvikles, støttes og vejledes, så de bliver i stand til at omsætte egne ideer og designs til konkrete praktiske og kunstneriske produkter. Børnene skal endvidere stifte kendskab til forskellige teknikker så som applikationer, maskin- og håndbroderi, stoftryk og at lære om forskellige materialers egenskaber og kvalitet. De lærer at kunne betjene symaskiner og andre redskaber samt at klippe og sy efter mønster.

I håndarbejde afprøves også flere forskellige håndværksområder så som at filtning, strikning, hækling, knytning og pileflet.

Håndarbejde bliver desuden inddraget i forbindelse med temauger, f.eks. syning af teaterkostumer og fremstilling af salgbare produkter til skolens basar.