Skrevet af Jesper Rasmussen

Vis alle indlæg af Jesper Rasmussen

Forårsfest – Bondebal

Kategorier: Forældre info, Skolen Generelt | Ingen kommentarer | Skrevet den af Jesper Rasmussen

Invitation til Bondebal

Nu er det tid, til at få halmen ud af dynen og ned i træskoene. Foråret kommer, solens varme stråler forstærker lugten fra gyllen på markerne og tiltagende fuglesang overdøves af larmen fra de mange traktorer, der præger trafikken og landskabet.

Vi skal ud af vores små varme huse og mødes til fest!

Så find dit bedste Kansas frem eller den rødternede kjole, flet håret og kom til Bondebal på Thorsted Friskole.

   LØRDAG D. 14. APRIL 2018 KL. 18.00.

Årets fest kun for voksne.

 

Sammen skal vi nyde en 2 retters menu (som du ikke selv skal lave!). I baren ”Hos Mette og Michael” skal vi skåle og dele sjove historier med hinanden.

Vi skal grine sammen af de indslag og aktiviteter, der vil være i løbet af aftenen. Danse fødderne ømme til musik af skolens husorkester samt Dj Dronning Magrethe til langt ud på natten.

Der bliver sørget for det meste og rammerne bliver skabt af os. Du skal bare:

-Tilmelde dig hos Stine G. Rasmussen tlf. 24661398 senest mandag d. 2. april.

-Medbringe tallerkner, bestik, kop og vinglas til eget brug.

-Møde festklar og gerne udklædt op i dit allerbedste festhumør.

Prisen for dette brag af et bondebal er kun 200 kr. pr. person, som betales ved indgangen.

Oprydning og rengøring søndag klares af Blå klasse og deres forældre, også selvom man ikke deltager i festen, men vi hjælper selvfølgelig hinanden med løbende oprydning aftenen igennem.

Vi glæder os til at sparke foråret i gang med et ordentligt gilde sammen med jer!

Festlige forårshilsner fra bonderøvene i festudvalget.

Comment's

Total: Ingen kommentarer

Comment