Skrevet af Mads Madsen

Vis alle indlæg af Mads Madsen

Så er det ikke hemmeligt længere – ny lærer på Thorsted Friskole

Kategorier: Aktuelt, Forældre info, Skolen Generelt | Ingen kommentarer | Skrevet den af Mads Madsen

Kære Thorsted folk.

Jeg har været så heldig, at få et årsvikariat på jeres skole. Jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet og jeg glæder mig til at lære jer at kende.

Lidt om mig selv.

Jeg er far til 3 dejlige børn og bor med børnenes mor, Rikke i færgehuset på Nees, ved færgeoverfarten som forbinder Mors og Thy.

Jeg er uddannet lærer, med linjefagene matematik og samfundsfag og har de sidste 10 år arbejdet som lærer. De fleste af årene på efterskole.

Før jeg blev lærer, optrådte jeg i forskellige lande med mine to kammerater, med en blanding af jonglering, akrobatik og gøgl. Jeg optræder ikke i øjeblikket, mit fokus er andre steder.

Før vi flyttede til Mors boede vi i København, hvor jeg og Rikke tog en krops og træningsuddannelse.

Jeg elsker at windsurfe og i øjeblikket er jeg tosset med freestyle og målet for i år er spinloop og vulcan.

Jeg spiller kampe på det lokale oldboys fodboldhold og på serie 5 og har i de sidste par år spillet basket i Thisted på ”The Crocs”.

Jeg har en fortid med masser af springgymnastik både som udøvende og som træner.

Og så er jeg vegetar.

Jeg glæder mig til at møde jer.

Venlig hilsen Asger

Comment's

Total: Ingen kommentarer

Comment